Ledelse

Ledelse og kompleksitet

Virksomheder og virksomheders omgivelser bliver mere og mere komplekse. Det har en direkte betydning for, hvordan de fleste chefer og ledere bliver nødt til at agere i forhold til at skabe relevante resultater i deres organisationer. Heldigvis findes der værktøjer, som cheferne og lederne kan bruge til at finde en måde at agere på, eller navigere på. Ralph D. Stacey (cited in Praxis, n.d.) har udarbejdet en model der kan bruges af chefer og ledere til at navigere set i forhold til, hvilke ledelsesmæssige resultater der er nødvendige for at opnå de relevante resultater. I daglig tale omtales denne model som Stacey matricen.

Stacey matricen har to akser (Praxis, n.d.):

Close to agreement – Far from agreement
Close to certainty – Far from certainty

Når et emne er til at finde ved “Close to agreement” og “Close to certainty” kan klassiske ledelsesværktøjer anvendes:

Detaljerede planer
Historiske data er tilgængelige og kan anvendes

Når et emne er til at finde ved “Far from agreement” og “Close to certainty” skal prioritering og forhandling typisk i spil, da der kan være væsentlige forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt for virksomheden.

Alt det midt imellem de to ekstremer kan ifølge Stacey (Praxis, n.d.) kaldes for kompleksitets-zonen, og her vil man opleve et behov for at undersøge sine beslutninger og eventuelt frigøre sig fra tidligere dogmer. Stacey definerer, at ledere i kompleksitets-zonen kan arbejde med værktøjer fra system-tænknings paradigmet. En af de gængse organisationsteorier der kan kategoriseres i denne zone er “Garbage Can Theory” (Stacey cited in Praxis, n.d.). Det vil typisk være i denne zone værktøjer fra den agile-udviklingsmodel kan anvendes. Blandt de agile-udviklingsmodeller er:

Kanban
Scrum
Large-Scale Scrums (LeSS)
Scaled Agile Framework (SAFe).

Styrken ved at anvende de agile værktøjer, når ledere og organisationer befinder sig i denne zone er, at de agile værktøjer kan bruges, da anvendelsen af dem giver mulighederne for at kunne tilpasse de ønskede resultater løbende f.eks.:

Systemer
Produkter
Services.

Tilpasninger kan løbende finde sted, da organisationens omgivelser løbende vil udvikle sig, og hvorfor organisationen skal tilpasses, og derfor kan de agile-værktøjer vise sig relevante.

Når et emne er til at finde ved “Close to agreement” og “Far from certainty”, da ændres fokus mod at skabe en fælles vision. Den fælles vision kan være centreret om forskellige måder (veje at gå) for at opnå relevante resultater. Her skal chefen træde i karakter og for alvor blive en leder:

Narrativ skal finpudses
Taler og workshops afholdes
Følelsesmæssig appel
Opfølgning.

Når et emne er til at finde ved “Far from agreement” og “Far to certainty”, da vil der typisk være meget svært at agere som leder og medarbejder. Ifølge Stacey (Paxis, n.d.) da vil der være ingen sammenhæng, anarki, og forsøg på at undgå emnet. Her vil det med en vis sandsynlighed være nærmest umuligt for lederen at opnå et resultat.

Konklusion

Stacey matricen giver god mening at bruge for ledere til at navigere i forhold til, hvilke værktøjer der med rimelighed kan anvendes i specifikke situationer. Ledere bør være indstillet på at tilpasse sin fremgangsmåde i forhold til de specifikke situationer, som lederen vil opleve i den organisatoriske kontekst.

Referencer

Praxis (n.d.) Stacey matrix – Praxis Framework. Available at: https://www.praxisframework.org/en/library/stacey-matrix (Accessed: 15 November 2023).

Fagbøger, Grøn omstilling

Boganmeldelse af “Chief Sustainability Officers at Work”

Den bæredygtige omstilling er en trend, der påvirker de fleste virksomheder i verdenen. Dertil forventes det at den bæredygtige omstilling vil påvirke virksomhederne i forhold til, hvilke kompetencer og roller der er nødvendige for, at virksomhederne er effektive og konkurrencedygtige. Chief Sustainability Officer (CSO) er en sådan rolle, og Pagitsas (2022) har udgivet en bog om rollen set ud fra et perspektiv, hvor typisk store virksomheder har ansat en direktør med ansvar for virksomhedens bæredygtige omstilling. Bogen er udgivet gennem forlaget Apress, og den er 319 sider lang uden appendiks.

Bogen har 24 kapitler, og hvert kapitel er organiseret baseret på unikke interviews, som Pagitsas har gennemført. Pagitsas har interviewet CSO’er inden for en række forskellige brancher og virksomheder, hvilket giver nogle interessante observationer i forhold til:

Kompetencer
Rollen
Opgaver

Et af de mere interessante kapitler er kapitel 7, hvori CSO’en for Netflix, Emma Stewart, interviewes, da hun gør opmærksom på nogle teknikker der kan anvendes til at påvirke virksomhedens beslutningstagere. Dermed kan læseren lære forskellige teknikker at kende ved at læse bogens kapitler.

Styrker

Bogen er veldokumenteret, da Pagitsas har gennemført en række interviews med forskellige CSO’er i forskellige virksomheder med henblik på afklaring af kompetencer og roller. Virksomhederne er delt op efter forskellige typer brancher, hvorfor bogens egentlige styrke er de indsamlede datas alsidighed og gensidige understøttelse. Dermed sagt, så er bogens troværdighed, bogens styrke.

Svagheder

Bogen har et par svagheder, da kapitlerne hurtigt kan virke langtrukne. Tilsvarende kan indholdet af de enkelte kapitler virke ufokuseret, hvis man, som jeg, ønsker at få dannet sig et godt overblik over de forskellige opgaver og roller en CSO kan spille. Dermed kan kapitlernes strukturer vise sig at være en svaghed.

Konklusion

Bogen er relevant, da den bæredygtige omstilling af virksomheder medfører en række nye roller, hvilket blandt andet indbefatter chief sustainability officer rollen. Bogen består af 24 kapitler, og Pagitsas har sørget for at en række forskellige personer med CSO rollen er blevet interviewet. Læseren kan lade sig inspirere ved at læse bogen, dog udgør bogens struktur også en svaghed, da de forskellige interviews og dermed de forskellige kapitler kan virke ufokuseret. Overordnet set, så er det en god bog, og bogens indhold er bestemt relevant. Derfor er bogen anbefalingsværdig.

Referencer

Pagitsas, C. (2022) Chief sustainability officers at work: how CSOs build successful sustainability and ESG strategies. New York: Apress.

Fagbøger

Boganmeldelse af “The Year in Tech, 2024: The Insights You Need from Harvard Business Review”

Harvard Business Review (2023) har samlet en række artikler om teknologier, der med sandsynlighed, vil påvirke samfundet og især virksomhederne. Artiklerne udgør hvert et kapitel i bogen, og hvert kapitel i bogen er skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er i udgangspunktet skrevet i et let tilgængeligt sprog, og samtidigt er hvert kapitel relativt kort. Samlet set er bogen 158 sider lang, hvilket inkluderer bogens appendiks.

Bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd samt direktioner i typisk små og mellemstore virksomheder kan gøre brug af “The Year in Tech, 2024” som inspirationskilde i forhold til, hvilke teknologiske trends der kan påvirke virksomheden, og samtidigt bidrager Harvard Business Review med relevante cases på, hvilke virksomheder der har anvendt teknologierne til at skabe værdi, skabe fordele og sågar konkurrencefordele. Personligt brugte jeg omkring 2 timer på at læse bogen igennem, hvorfor jeg berette, at det er relativt nemt at bruge kilden til at skabe sig overblik over teknologiske trends så som:

Neurotech
Web 3.0
Chat GPT (og generativ AI)
Nye teknologier til forsynings- og værdikæder
Dark web
Augmented Reality (AR)
Metaverset
Platforms økonomi
Elon Musks perspektiv på virksomhedsstrategier

Styrker

Bogens sprog er let tilgængeligt, hvilket gør at travle profiler hurtigt kan danne sig et overblik og tilegne sig viden i forhold til at foretage en reel planlægning for, hvordan små- og mellemstore virksomheder kan agere med henblik på:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

En anden styrke er, at det er relativt nemt for læseren at navigere mellem de enkelte kapitler.

Svagheder

Harvard Business Review har prioriteret den brugervenlige indføring i de teknologiske trends på bekostning af referencer og kilder. Med andre ord bliver den brugervenlige indføring også en slags svaghed, da bogens indhold på sin vis får en lavere troværdighed.

Konklusion

Harvard Business Review har udgivet en fin bog, der giver et indblik i trends, der påvirker små- og mellemstore virksomheder. Bogen giver den introduktion, som er nødvendig, i forhold til at bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner vil være i stand til at påbegynde en overordnet planlægning, der kan skabe et grundlag for:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

Referencer

HARVARD BUSINESS REVIEW (2023) YEAR IN TECH, 2024: the insights you need from harvard business review. [S.l.]: HARVARD BUS REVIEW PRESS (HBR insights series).

Bestyrelses CV

Overblik

Mine erfaringer, evner og uddannelser kan hjælpe organisationer med at sikre realisering af organisationens mål ved hjælp af udarbejdelse af strategier, forretningsoptimering, digitalisering og internationalisering. Jeg bruger også disse til at styrke den strategiske ramme for bestyrelsens- eller advisory boardets arbejde:

Coaching af direktion i forhold til strategisk planlægning og fastlæggelse af mål
Strukturering af bestyrelsens arbejde
Opretholdelse af overblik over trends der påvirker organisationen
Rådgivning i forhold til forretningsudvikling og innovation
God til at samarbejde med en række forskellige profiler om at opnå mål
Kommunikation på et strategisk niveau.

Erfaring

Jeg har erfaring som management konsulent i spændingsfeltet forretningsudvikling og IT, hvor jeg har arbejdet i en række store og komplekse organisationer. Dertil har jeg bidraget som frivillig rådgiver for iværksættere i regi af Venture Cup Danmark og DTU SkyLab:

Next Generation City Action Mentor for entrepreneurs (2023)
National Startup Competition screener (2023)
University Startup World Cup (2020)
Venture Cup Experts (2019 – 2024).

Jeg har også erfaring med at indgå i advisory boards hos små og mellemstore virksomheder:

Medlem af advisory board hos Our Shift ApS (2023 – 2024)
Medlem af advisory board hos MBegu Solar AB (2020 – 2022).

Jeg har ligeledes bestyrelses-erfaring fra frivillige foreninger og politiske foreninger:

Kasserer i Junior Chamber International i Københacn (2024)
Medlem af bestyrelsen i Omstilling Nu (2021 – 2022)
Medlem af bestyrelsen i ADHD-foreningen Østsjælland (2021)
Kasserer og bestyrelsessekretær i Liberal Alliance i Solrød (2018 – 2021)
Medlem og sekretær i bestyrelsen af Liberal Alliance i Solrød (2017-2018)
Medlem og sekretær i beboerforeningen på Hvidovre Hospitalskollegium (2010 – 2011)
Kasserer i Venstres Ungdom i Rødovre (2008-2009).

Uddannelse

Jeg har flere længere teoretiske uddannelser, som jeg dagligt anvender i forhold til de opgaver, som jeg løser, og som også vil kunne bruges i arbejdet i bestyrelsen:

MBA – Master of Business Administration (International Business) fra Middlesex University (2021 – 2022)
HD – International Business fra Copenhagen Business School (2016 – 2018)
Cand.IT (E-business) fra IT Universitetet i København (2009 – 2011)
HA (Datalogi) fra Copenhagen Business School (2006 – 2009).

Fagbøger

Boganmeldelse af “Systems Thinking for Beginners”

Jeg havde fornøjelsen af at læse bogen “Systems Thinking for Beginners” af Henry M. Burton (2021). Bogen er velskrevet, den er koncis og den giver akkurat det indblik, som du har behov for at begynde at bruge systemtænkning i din virksomhed. Bogen er især velegnet, hvis du alene ønsker introduktionen frem for teorierne bag.

Bogen er 78 sider lang, og indeholder en introduktion til koncepterne, der kan bruges i forskellige situationer, men især med hensyn til virksomhedsledelse. Systemtænkning er vigtigt at forstå fra et bestyrelses perspektiv, da fremgangsmåden kan være med til at finde forklaringer på de problemer der er i virksomheden, og samtidigt guide direktion og andre deltagere til at finde de relevante løsninger.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er let at læse. Bogen giver en pædagogisk introduktion til systemtænkning, og de begreber der hører sig til:

De fem “hvorfor”?
System
Feedback
Flow
Kontrol
Miljø
Synergi
Hierarkier

Den koncise tilgang til en introduktion til systemtænkning er egnet til travle interessenter som for eksempel en direktør eller en bestyrelsesformand eller et medlem af en bestyrelse. Derfor kan bogen klart anbefales.

Svagheder

Dele af eksemplerne Burton har valgt, og som han har valgt at illustrere, kan være forvirrende at følge alene ved at se på illustrationerne i e-bogen, og kortlægningsmetoden. Selve metoden giver god mening at anvende, når en workshop afholdes, men den giver i mindre grad mening at illustrere i en rapport eller i en e-bog.

Konklusion

Bogen er koncis, let at læse og giver en god introduktion for travle interessenter som direktører, bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer.

Referencer

Burton, H. (2021) Systems Thinking for Beginners: Learn the essential systems thinking skills to navigate an increasingly complex world for effective problem solving and decision making.

Fagbøger, Grøn omstilling

Boganmeldelse af “Sustainable Leadership”

Clarke Murphy har skrevet en ganske god bog om lederskab og bæredygtighed. Bogen er relativt kort, hvilket vil sige at bogen er 196 sider lang. Ligeledes deler Murphy (2022) en række interessante betragtninger ved afslutningen af hvert kapitel i bogen. Bogen er skrevet letlæseligt, hvilket er en klar styrke. Bogen giver læseren et godt overblik over mulighederne, som direktionen og bestyrelsen kan anvende i forhold til virksomhedens udvikling.

Murphy (2022, p. 27) bringer en interessant betragtning i spil, som omhandler, at bæredygitghed ikke længere er optionelt for virksomheder at implementere:

“1. Sustainability is no longer a nice-to-have, it’s a must-have, and simply appointing a chief sustainability officer isn’t going to cut it. There needs to be a wholesale embrace of value creation at all levels of an organization and across every function.” – Murphy (2022, p. 27)

Der er nogle interessante perspektiver i det ovenstående citat, da det stiller krav om at virksomheder arbejder aktivt med bæredygtighed. Det at få sat gang i den bæredygtige omstilling i den enkelte virksomhed kræver et strategisk fokus, og for at anlægge det fokus for virksomheden, så kræver det at direktionen og bestyrelsen sætter rammerne for diskussionen.

Derudover kommer Murphy (2022, p. 42) med et interessant udsagn der omhandler at fremme den enkelte virksomheds bæredygtige omstilling:

“4. Always strive to do more. Complacency can’t be an option, even if your organization has earned accolades on issues such as diversity and climate, because the problems we face are ever-growing and increasingly complex.” – Murphy (2022, p. 42)

Den ovenstående betragtning er relevant set i forhold til det strategiske ambitionsniveau, som virksomhedens direktion og bestyrelse anlægger for at fremme virksomhedens konkurrencefordel. Det betyder at direktionen og bestyrelsen strukturerer den bæredygtige omstilling i relevante mål og indarbejde i virksomhedens strategi.

Murphy (2022, p. 72) arbejder med forskellige perspektiver på, hvordan den bæredygtige omstilling skal kommunikeres, hvor fokus er på at skabe en fortælling der mobiliserer medarbejdere, mellemledere og direktion:

“2. Build a powerful story that people can get behind. Leverage nig, visible projects to change perceptions and move the rest of the industry forward, faster.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) arbejder også med et fokus på, at organisationens indre bureaukrati skal begrænses, hvis ikke helt fjernes i forhold til at sikre, at virksomheden får værdi ved at arbejde med den bæredygtige omstilling:

“5. Cut through bureaucracy to drive the breakthrough innovation needed to find solutions that do away with a trade-off between profitability and sustainability.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) anvender også en betragtning om, at en chief sustainability officer (CSO) skal agere som en facilitator for den bæredygtige omstilling, og CSO’en skal påvirke virksomhedens kultur:

“7. Be the chief facilitator. Create an environment that allows for these leaps of faith, where all ideas are welcome – a maverick culture” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, pp. 113 – 115) identificerer fire gode betragtninger på, hvordan CSO’er kan spille deres roller i virksomhederne med henblik på at opnå de strategiske resultater, hvor de følgende resultater er relevante, og som en direktion og bestyrelse bør tage i betragtning:

The strategic integrator
The product innovator
The operations guru
The storyteller.

Murphy (2022, p. 154) arbejder også med en betragtning i forhold til ansvaret for bæredygtighed, og hvordan det skal forankres i direktionen og i bestyrelsen:

“7. Make sustainability the responsibility of all board members. Appointing single-purpose directors fragments the board and makes it difficult to build unity. Because environmental, governance, and social issues are strategic, board members should participate fully in these discussions.” – Murphy (2022, p. 154)

Styrker

Bogen er letlæselig, hvilket er en klar styrke. Det er ligeledes en klar styrke, at Murphy behandler behovet for ansvar i direktionen og i bestyrelsen. En tredje styrke ved bogen er, at den bidrager en række overordnede betragtninger på, hvordan bæredygtighed kan implementeres i virksomhederne.

Svagheder

Murphy anvender få kilder, og bogen breder sig over mange emner, hvilket betyder at mange af emnerne bliver introduceret på et overfladisk niveau.

Konklusion

Overordnet set er bogen en god kilde med henblik på at få en overordnet introduktion til bæredygtighed og omstilling af virksomheder. Murphy bringer forskellige perspektiver i spil vedrørende direktionens og bestyrelsens rolle i forhold til implementering af den bæredygtige omstilling i virksomhederne.

Referencer

Murphy, C. (2022) Sustainable leadership: lessons of vision, courage, and grit from the CEOs who dared to build a better world. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons, Inc.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Vækst”

Introduktion

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et foredrag den 11. September 2023 omhandlende, hvordan virksomheder kan skabe dramatisk vækst. Elling har også skrevet en bog “Vækst”, hvilket foredraget var bygget op om. Jeg fik bogen gratis ved deltagelse i arrangementet, og denne boganmeldelse er baseret på, at jeg har læst bogen efter, at jeg deltog i foredraget.

Bogen er 151 sider lang, hvilket inkluderer sider, hvori læserne kan skrive sine egne refleksioner om dramatisk vækst og vækst ledelse. Bogen blev udgivet i 2023, hvilket gør, at bogen er nutidig og de teorier, der præsenteres i den, også er nutidige. Bogen er udgivet via Redhill Design & Print.

Elling differentierer passiv vækst fra dramatisk vækst, og dramatisk vækst kræver en fokuseret ledelsestilgang:

Fokus på få overordnede forretningsområder, hvor alle medarbejder, mellemledere, og topledere arbejder for at opnå i en kort tidsperiode på for eksempel 30 dage
Fokus er kun på et forretningsområde af gangen
Vækstledelse rettet imod dramatisk vækst kræver en forpligtigelse af topledelsen og det kræver en målrettet kommunikation.

Elling (2023) anvender få men relevante modeller til at beskrive sin metode til at opnå dramatisk vækst, hvortil Elling (2023), at dramatisk vækst kræver topledelsen forpligter sig på 20 % eller mere.

Styrker

En styrke ved bogen er at den er relativt letlæselig, da Elling (2023) ikke har anvendt et specielt akademisk sprog, hvilket på mange måder er en fordel, hvis bogens indhold skal kommunikeres til en række forskellige typer topledere samt ejerledere i små og mellemstore virksomheder.

Ellings metode er baseret på et “inde-fra-ud” perspektiv, hvor fokus er på, at kundernes opfattelse af virksomheden er sat i fokus. Det er i kombination med at kundernes opfattelse af virksomhedens produkter og services har betydning for om kunderne vil handle med virksomheden igen og/eller anbefale virksomheden til potentielle kunder.

En tredje styrke i bogen er, at Elling anvender danske cases, hvilket er med til at sandsynliggøre, at Ellings metode til at skabe vækst er anvendelig i en dansk kontekst. En fjerde styrke er de mange og relativt simple modeller, som Elling (2023) anvender til at formidle metoden til at skabe dramatisk vækst.

Svagheder

Elling anvender i visse kapitler et angloficeret sprog. Det giver et indtryk af, at den redaktionelle proces blev gennemført hurtigt, og det undergraver den fortælling, som Elling ønsker at fortælle læseren.

Konklusioner

Bogen “Vækst” har nogle gode kvaliteter i form af Elling (2023) beskriver en metode til at skabe dramatisk vækst for virksomhederne. Bogen er letlæselig, hvilket gør indholdet relativt nemt at kommunikere til mange forskellige typer topledere. Ellings model til at skabe dramatisk vækst er baseret på et ude-fra-og-ind perspektiv, hvilket også er nødvendigt for at opbygge realistiske strategier.

Referencer

Elling, J.J. (2023) Vækst. Redhill Design & Print.

Bestyrelser

Når bestyrelser skaber værdi for ejerledede virksomheder

Introduktion

Ejerledede virksomheder kan skabe konkurrencefordele, når virksomhedernes topledelser får formuleret virksomhedsstrategier, målsætninger, handlingsplaner og arbejdsopgaver, der gradvist får implementeret virksomhedsstrategien. I ejerledede virksomheder opstår der ofte situationer, hvor virksomhederne har bestyrelser, hvortil medlemmerne har nære relationer til ejerlederen, og det kan have betydning for, hvor gode bestyrelserne er til at vejlede og coache ejerlederen og den øvrige direktion (Westergård-Nielsen & Larsen, 2019). Ejerledere kan med fordel opbygge en professionel bestyrelse i deres virksomheder, når det drejer sig om strategiske temaer som vækst og generationsskifte i virksomhederne. Westergård-Nielsen & Larsen (2019) identificerer, at ejerlederen bliver nødt til at give den professionelle bestyrelse spillerum til, at den kan rådgive og coache, så ejerlederen bliver udfordret. Ejerlederen skal overveje om vedkommende er villig til at give for eksempel en bestyrelsesformand mulighed for at organisere møderne og emnerne der skal behandles i bestyrelsens årshjul. Dermed skal ejerlederen gøre op med sig selv om vedkommende vil opgive kontrol.

Perspektiver

Westergård-Nielsen & Larsen (2019) bringer forskellige perspektiver i spil i forhold til ejerledede virksomheder, og det at få opbygget en professionel bestyrelse. Det første perspektiv er, at den professionelle bestyrelse bør bestå af medlemmer, der kan udfordre ejerlederen. Det betyder at bestyrelsen skal bestå af personer med de relevante erfaringer, personligheder og ikke mindst kompetencer der kan bruges til at udfordre ejerlederen ved bestyrelsesmøderne og ikke mindst mellem bestyrelsesmøderne, når der findes et konkret behov for at rådgive ejerlederen.

En trend blandt de ejerledede virksomheder som har bestyrelser er, at disse bestyrelser i mange tilfælde har kortere uddannelser (Westergård-Nielsen & Larsen, 2019), hvilket kan få betydning for, hvordan bestyrelsen kan udfordres og hvilket udsyn, som bestyrelsen har, og dermed hvordan den kan rådgive ejerlederen og direktionen.

Derudover finder Westergård-Nielsen & Larsen (2019), at ejerledede virksomheder kan styrkes yderligere i situationer, hvor strategiske temaer som ejerskifte eller vækst skal behandles. En sådan styrkelse kan blandt andet foregå ved at ejerlederen får etableret en professionel bestyrelse, så ideerne kan udfordres og ejerlederen kan coaches.

Den professionelle bestyrelse

Westergård-Nielsen & Larsen (2019, p. 25) definerer en professionel bestyrelse som værende medlemmer der har relevante kompetencer, relevant erfaring og som har personligheder der kan udfordre ejerlederen:

“Det, man kunne kalde en professionel bestyrelse i det ejerledede selskab, er altså en bestyrelse, der er sammensat af medlemmer, som på grund af kompetencer og relevant erfaring kan give ejerlederen både med- og modspil i udviklingen af selskabet.”

Kortere uddannelser

I undersøgelsen, som Westergård-Nielsen & Larsen, har gennemført, fremgår det at de fleste bestyrelsesmedlemmer har kortere uddannelser i ejerledede virksomheder end ikke-ejerledede virksomheder (Westergård-Nielsen & Larsen, 2019, p. 34):

“Overordnet set har bestyrelsesmedlemmer i ejerledede selskaber gennemført kortere uddannelser sammenlignet med bestyrelsesmedlemmer i ikke-ejerledede selskaber på tværs af selskabsstørrelser og ejerformer.”

Målsætninger om vækst og ejerskifte taler for en professionel bestyrelse

Westergård-Nielsen & Larsen konkluderer, at det er i nedenstående situationer, hvor en bestyrelse kan betale sig at have i en ejerledet virksomhed; det er især i forhold til målsætninger der tager sit udgangspunkt i vækst og ejerskifte i virksomheden (Westergård-Nielsen & Larsen, 2019, p. 41):

“Rapporten her peger på, at det især er tilfældet, hvis der i selskabet er en ambition om vækst og/eller behov for udarbejdelse for strategi, fx i forbindelse med ejerskifte.”

Bestyrelsen skal have et spillerum

Westergård-Nielsen & Larsen (2019, p. 57) identificerer et behov for, at ejerlederen også skal være motiveret for, at bestyrelsen kan være med til at skabe værdi for den ejerledede virksomhed:
“Det kræver også, at ejerlederen er indstillet på at tage imod råd og udfordring fra andre, og det endda fra nogen, som netop må formodes at have viden og erfaring på områder, hvor ejerlederen måske ikke har sine styrker. For en ejerleder, der måske er vant til at træffe alle beslutninger selv, og som ofte vægter kontrol med selskabet højt, kan dette være en udfordring. Mange ejerledere skal derfor være indstillet på, at det vil kræve øvelse at lære at bruge og få gavn af en aktiv bestyrelse.”

Westergård-Nielsen & Larsen (2019, p. 64) identificerer også, at rammerne for at dannet et rum for at drøfte de strategiske rammer er nødvendigt for, at ejerledede virksomheder kan drage nytte af en professionel bestyrelse:

“At bestyrelserne optager eksterne medlemmer, handler overordnet om, at ejerlederen bestræber sig på at etablere et forum, hvor visioner og strategiske overvejelser kan udfordres, således at mere hensigtsmæssige beslutninger træffes.”

Konklusioner

Westergård-Nielsen & Larsen (2019) konkluderer, at ejerledere og deres virksomheder kan få betydelige fordele ved at få etableret professionelle bestyrelser. Professionelle bestyrelser består af bestyrelsesmedlemmer, der har de rette personligheder, erfaringer og kompetencer, som de kan bruge til at udfordre og rådgive ejerlederne med. Når en ejerleder får etableret en bestyrelse, så skal ejerlederen give bestyrelsen spillerum for at få det størst mulige udbytte, og ejerlederen bør indstille sig på at en bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmerne kan bringe strategiske diskussioner til bestyrelsesmøderne, og disse diskussioner hurtigt kan lede til en følelse af ejerlederen ikke længere er i fuld kontrol. Det at få etableret professionelle bestyrelser kan få størst betydning i situationer, hvor strategiske temaer som generationsskifte eller vækst skal undersøges nærmere og støttes op om i forhold til virksomhedernes virksomhedsstrategier.

Referencer

Westergård-Nielsen, N & Larsen, CBL 2019, Ejerledelse i Danmark: Rapport 8: Bestyrelser i ejerledede virksomheder. Center for Ejerledede Virksomheder. Copenhagen Business School, Frederiksberg.

Fagbøger

Boganmeldelse af Kooperativ håndbog

Helena Reumert Gjerding & Jacob Rønnoe Rask har via forlaget Nemo udgivet bogen “Kooperativ Håndbog” i 2021. Bogen indeholder nogle interessante perspektiver, hvis man ønsker at etablere en andelsvirksomhed eller en virksomhed, der er ejet af andelshavere, for eksempel medarbejdere eller andre aktører. Bogen indeholder et godt overblik over ejerskabsmodeller og hæftelsesformer, og der er enkelte gode cases, som læseren kan lade sig inspirere af. Bogen er relevant læsning, da der findes ganske få gode bøger og andre kilder der kan bruges til at opnå indsigt i, hvordan andelsvirksomheder kan stiftes og styres. Andelsvirksomheder kan være virksomhedsformer der kan være med til at mindske risici ved virksomhedsdrift, men som Gjerding & Rask belyser, så er det ikke nødvendigvis nemt at gennemskue, hvilken virksomhedsform der vil gaven et kooperativ (andelsvirksomhed) bedst ved etablering af virksomheden. En interessant observation, som Gjerding & Rask gør sig, er at det er vigtigt at gennemtænke emner som:

Indtrædelse i andelsvirksomheden
Udtrædelse af andelsvirksomheden
Forhold mellem ejer og medarbejder samt de mulige sociale sikringer
Styringsmekanismer i andelsvirksomheden

Et tilbagevendende tema i bogen er muligheden for at fastholde virksomhedens eksistens, så virksomhederne ikke opløses på baggrund af et muligt tilbud om opkøb; og derfor virker det som at Gjerding & Rask indirekte antager, at andelsvirksomheder vil blive udkonkurreret, da de ikke vil have kapital nok til at modstå eventuelle opkøbs- eller fusionsplaner fra virksomheder der er klassiske kapitalselskaber. De vil med en vis sandsynlighed ikke få adgang til nok kapital, da de ikke er konkurrencedygtige nok.

Forfatterne bringer hurtigt deres egne fordomme i spil, dels om kapitalismen som økonomisk model, men også i forhold til at andelsvirksomheder nødvendigvis er en del af løsningen til at transformere økonomien til en bæredygtig økonomi samt om økonomisk ulighed skaber bedre eller ringere resultater.

Gjerding & Rask (2021) har valgt et format til bogen, der minder lidt om bogen “Business Model Generation” af Alexander Ostervalder & Yves Pigneur (2010). Reelt introducerer Gjerding & Rask deres egen overbygning på Business Model Canvas i bogen (Gjerding & Rask, 2021, p. 49), men desværre er modellen ikke nær så brugervenlig som Osterwalder og Pigneurs model fra 2010. Det betyder at læseren bør forholde sig kritisk overfor brugen af modellen frem for at bruge et business model canvas til at identificere virksomhedens værditilførsel.

Indeholder en række referencer til moderne ledelsesmodeller for eksempel Eric Ries’ bog “Lean Startup” fra 2017, som en måde at få afprøvet andelsvirksomhedens berettelse.

Styrker

Bogen har nogle styrker, der er værd at tage i betragtning. Her er det især viden om hæftelsesformer, som stiftere af andelsvirksomheder kan vælge imellem, hvis de ønsker at begrænse risici, for eksempel ved konkurs. Her er det specifikt de følgende passager, som vil have interesse for læserne. Gjerding & Rask (2021) præsenterer ejerskabsformer (2021, p. 19) og en nærmere gennemgang af selskabsformerne og hæftelsesformer (2021, p. 99) samt et overblik over selskabsformerne og de underliggende krav til dem (2021, pp. 128 – 129).

Svagheder

Få kilder

Desværre har bogen en række svagheder. Den største svaghed i bogen er den ideologiske slagside, som den har i kombinationen med at Gjerding & Rask bruger meget få kilder til at sandsynliggøre, at bogens indhold er rigtigt. Generelt bruger Gjerding & Rask meget få kilder, hvilket gør at de bringer nogle påstande i spil, som på sin vis mindsker de to forfatteres troværdighed. Et eksempel herpå kommer til udtryk nedenfor.

Påstande

Ydermere bringer Gjerding & Rask en interessant påstand i spil ved at påstå at den primære grund til at arbejderbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret var at de blev styret centralistisk og de trak ressourcer ud af virksomhederne til andelshaverne (fagbevægelsen), men desværre uden at bringe en kilde på, om det faktisk forholder sig sådan; man kan med andre ord kun tage deres ord på, at det forholder sig sådan:

“Den vigtigste grund til, at fagbevægelsens store medarbejderkooperativer måtte dreje nøglen om i 1980’erne og 90’erne var, at de var alt for centraliserede og topstyrede” – Gjerding & Rask (2021, p. 29)

Nu bringer jeg min egen påstand i spil: Kunne det være at andelsbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret fordi, at de produkter og services, som de tilbød, ikke var konkurrencedygtige, og andelsvirksomhederne var ude af trit med markedet (det vil sige deres kunder og potentielle kunder)? Baggrunden for min påstand er egentlig at mange private virksomheder i samme periode også var topstyrede og centralistiske, men de blev ikke udkonkurreret, selvom de var på samme markeder, som arbejderbevægelsens andelsvirksomheder, og i mange tilfælde kunne de levere varerne billigere og i højere kvalitet end andelsvirksomhederne. Gjerding & Rask (2021, p. 29) understreger, at det antageligt skyldes, at de pågældende andelsvirksomheder havde et meget abstrakt ejerskab. Jeg vil til gengæld rose Gjerding & Rask for at identificere, at andelsvirksomheder antagelig vil klare sig bedre, hvis beslutningskompetencen er placeret decentralt frem for, at andelshaverne gentager de samme fejl, som tidligere kooperativer.

Et andet eksempel på de manglende kilder i bogen er som følgende, hvor man som læser, så bliver nødt til at tage Gjerding & Rask på deres ord:

“Studier fra Frankrig har vist, at virksomheder med medarbejdereje er langt mere levedygtige efter ejerskifte end virksomheder ejet af eksterne aktionærer.” (Gjerding & Rask, 2021, p. 113).

Dertil virker det til at Gjerding & Rask (2021) mener, at andelsvirksomheder leder til færre problemer med korruption og til færre situationer med embedsmisbrug. Et af de mere kulørte situationer med korruption og misbrug i nyere dansk erhvervshistorie stammer fra et kooperativ, Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor fokus havde været på svindel af forældre der havde mistet børn (Danmarks Radio, 2003).

Forordet

Forordet virker fragmenteret, da det virker som at der findes en afkobling mellem det at stifte en andelsvirksomhed og det blive bæredygtig. Her antager Gjerding & Rask, at andelsvirksomheder er bæredygtige, fordi de antagelig er demokratiske. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Vi tror på, at skabelsen af hundredvis af demokratiske virksomheder i løbet af de næste årtier kan være hjørnesten i den nødvendige omstilling, hvor kortsigtet gevinst erstattes med langsigtede mål.”

Konkurrence og konkurrencepres

Gjerding & Rask (2021, p. 24) rejser indirekte et interessant spørgsmål, som på sin vis udfordrer bogen præmis. De to forfattere identificerer, at de andelsejede virksomheder (kooperativer) blev udkonkurreret, men de besvarer ikke, hvorfor det skete, eller om kooperativer er mindre effektive end traditionelt ejede virksomheder:

“Selvom fagbevægelsens store kooperativer blev udkonkurreret og bukkede under, trives ideen om, at helt almindelige mennesker både kan tage ansvar, have indflydelse og eje frugterne af eget arbejde i bedste velgående.” – Gjerding & Rask (2021, p. 24)

Desværre besvarer forfatterne ikke spørgsmålet om, hvordan moderne kooperativer opnår konkurrencefordele sammenlignet med traditionelt ejede virksomheder.

Ideologi og specielle cases

Gjerding & Rask (2021) introducerer også en anden type styreform end demokrati for andelsvirksomhederne, Sociokrati, hvori beslutninger ikke afgøres ved stemmeafgivelser. Desværre påvises det ikke om denne styreform er bedre eller dårligere end en demokratisk styreform i andelsvirksomheder:

“Ligeværdighed mellem medlemmer – Alle bliver hørt. Der er plads og tid til, at alle kommer til orde med deres forslag, synspunkter og bekymringer.” – Gjerding & Rask (2021, p. 100).

Gjerding & Rask bruger nogle specielle cases, for eksempel bruges foreningen Monsun, hvori det fremgår, at virksomheden har været med til at finansiere en venstreorienteret blog, Mordkraft (Gjerding & Rask, 2021, p. 112).

Ovenstående giver også et indtryk at forfatterne har en anden agenda end at udbrede kendskabet til stiftelse og drift af andelsvirksomheder; og samtidigt virker det uhyggeligt svensk med konsensus vælde. Valget af cases og introduktionen af alternative styreformer samt manglende kildehenvisninger underminerer forfatternes troværdighed og om situationen om andelsvirksomheder virkelig er, som de beskriver det.

Konklusioner

Gjerding & Rask har skrevet en interessant bog om andelsvirksomheder, og hvordan disse stiftes og styres. I bogen kan læseren finde interessante bud på, hvordan ejerskabsmodeller for andelsvirksomheder kan struktureres og der findes forskellige cases der bliver gennemgået i bogen. Der er nogle interessante citater imellem, hvor et af disse beviser en vis ideologisk udvælgelse af cases måske også har fundet sted, da forfatterne skulle skrive om andelsvirksomheder.

Desværre beviser Gjerding & Rask også en slags antitese til andelsvirksomheder ved, at de på sin vis forsøger at gøre det samme som Wiley gjorde i samarbejde med Osterwalder & Pigneur i 2010, hvor en model til identifikation af værdiskabelse og strategisk planlægning blev publiceret i form af business model canvas i bogen Business Model Generation, men desværre er Gjerding & Rasks bog ikke nær så god. Osterwalder & Pigneur fik også en form for crowdsourcing som bistand til bogen, da de havde en hel del bidragsydere til at hjælpe med at kvalitetssikre bogen, inden den blev udgivet. Med andre ord, så kan kapitalistiske forlag stadig outperforme progressive (Læs som venstreorienterede) forlag, der er organiseret som andelsvirksomheder.

Gjerding & Rask bruger ganske få kilder i bogen, hvorfor forfatterne reelt bringer en række påstande i spil.

Referencer

Danmarks Radio, (2003), Begravelsesdirektør får fængsel for dokumentfalsk, URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/begravelsesdirektoer-faar-faengsel-dokumentfalsk

Gjerding, H.R. and Rask, J.R. (2021) Kooperativ håndbog. Forlaget Nemo.

Osterwalder, A., Pigneur, Y. and Clark, T. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Ries, E. (2017) The lean startup: how today’s entrepreneurs use continuous innovation to create radically successful businesses. First international edition. New York: Currency.

Advisory Boards, Bestyrelser

Strategisk eksekvering i ejerledede virksomheder

Ejerledede virksomheder har i udgangspunktet bedre mulighed for at excellere og skabe konkurrencefordele, når ejerlederne aktivt formulerer virksomhedsstrategier og målsætninger, som virksomheden arbejder ud fra, og målsætningerne og virksomhedsstrategier løbende bliver tilpasset (Meisner Nielsen, 2021). Dermed har ejerlederne ikke alene et stort ansvar, men også en kæmpe opgave med at udarbejde virksomhedsstrategierne, hvis de ønsker at virksomhederne skal blive mere lønsomme.

Virksomhedsstrategi

Meisner Nielsen slår fast, at de ejerledede virksomheder kan opnå større og bedre potentialer ved aktivt at udarbejde virksomhedsstrategier:

“Der er et stort potentiale for vækst og udvikling, hvis ejerlederne forbedre deres arbejde med at formulere målsætninger og får omsat målsætningerne til handleplaner og arbejdsopgaver. – Meisner Nielsen (2021, p. 4).

Strategitrappen

De ejerledede virksomheder kan kategoriseres i tre, ifølge Meisner Nielsen (2021, p. 13), som er bygget op på følgende måde:

Formulering og analyse
Eksekvering
Opfølgning og justering

Det er især virksomheder der kan placeres på det tredje trin, som vurderes som havende en bedre overskudsgrad end de virksomheder der kan klassificeres på trin 2 og trin 1. I den undersøgelse, som Meisner Nielsen (2021, p. 25) har gennemført, kan 23 % af virksomhederne klassificeres som værende på det tredje trappetrin. Der er 3 % af virksomhederne, der klassificeres som værende i den suveræne top.

Få et advisory board eller en proaktiv bestyrelse

Meisner Nielsen identificerer, at op mod 87 % af de ejerleder deltog i undersøgelsen bruger ikke de strategiske værktøjer fordi, at de bruger deres kræfter på grund af deres fokus på driften af virksomhederne (2021, p. 38).

Dermed er der et potentiale for ejerlederne i at få etableret advisory boards eller proaktive bestyrelser der kan være med til at udfordre ejerlederne, så alt fokus ikke ender med virksomhedsdrift, men at den rette mængde energi og fokus er på virksomhedsudvikling.

Konklusion

Ejerledede virksomheder, hvor ejerlederne aktivt arbejder med virksomhedsstrategier, skaber større resultater ved, at de opnår en højere overskudsgrad. Ejerledere der ikke arbejder med virksomhedsstrategier og målsætninger, og løbende implementerer strategierne og tilpasser strategierne til virksomhedernes kontekst, leverer ofte dårligere resultater. Dermed sagt så kan ejerledere der ønsker at deres virksomheder skal bevæge sig mod højere vækst og bedre overskudsgrad med fordel etablere advisory boards og proaktive bestyrelser.

Referencer

Meisner Nielsen, K. (2021). Strategi i danske ejerledede virksomheder. Center for ejerledede virksomheder. Copenhagen Business School.