Fagbøger

Boganmeldelse af “Vækst”

Introduktion

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et foredrag den 11. September 2023 omhandlende, hvordan virksomheder kan skabe dramatisk vækst. Elling har også skrevet en bog “Vækst”, hvilket foredraget var bygget op om. Jeg fik bogen gratis ved deltagelse i arrangementet, og denne boganmeldelse er baseret på, at jeg har læst bogen efter, at jeg deltog i foredraget.

Bogen er 151 sider lang, hvilket inkluderer sider, hvori læserne kan skrive sine egne refleksioner om dramatisk vækst og vækst ledelse. Bogen blev udgivet i 2023, hvilket gør, at bogen er nutidig og de teorier, der præsenteres i den, også er nutidige. Bogen er udgivet via Redhill Design & Print.

Elling differentierer passiv vækst fra dramatisk vækst, og dramatisk vækst kræver en fokuseret ledelsestilgang:

  1. Fokus på få overordnede forretningsområder, hvor alle medarbejder, mellemledere, og topledere arbejder for at opnå i en kort tidsperiode på for eksempel 30 dage
  2. Fokus er kun på et forretningsområde af gangen
  3. Vækstledelse rettet imod dramatisk vækst kræver en forpligtigelse af topledelsen og det kræver en målrettet kommunikation.

Elling (2023) anvender få men relevante modeller til at beskrive sin metode til at opnå dramatisk vækst, hvortil Elling (2023), at dramatisk vækst kræver topledelsen forpligter sig på 20 % eller mere.

Styrker

En styrke ved bogen er at den er relativt letlæselig, da Elling (2023) ikke har anvendt et specielt akademisk sprog, hvilket på mange måder er en fordel, hvis bogens indhold skal kommunikeres til en række forskellige typer topledere samt ejerledere i små og mellemstore virksomheder.

Ellings metode er baseret på et “inde-fra-ud” perspektiv, hvor fokus er på, at kundernes opfattelse af virksomheden er sat i fokus. Det er i kombination med at kundernes opfattelse af virksomhedens produkter og services har betydning for om kunderne vil handle med virksomheden igen og/eller anbefale virksomheden til potentielle kunder.

En tredje styrke i bogen er, at Elling anvender danske cases, hvilket er med til at sandsynliggøre, at Ellings metode til at skabe vækst er anvendelig i en dansk kontekst. En fjerde styrke er de mange og relativt simple modeller, som Elling (2023) anvender til at formidle metoden til at skabe dramatisk vækst.

Svagheder

Elling anvender i visse kapitler et angloficeret sprog. Det giver et indtryk af, at den redaktionelle proces blev gennemført hurtigt, og det undergraver den fortælling, som Elling ønsker at fortælle læseren.

Konklusioner

Bogen “Vækst” har nogle gode kvaliteter i form af Elling (2023) beskriver en metode til at skabe dramatisk vækst for virksomhederne. Bogen er letlæselig, hvilket gør indholdet relativt nemt at kommunikere til mange forskellige typer topledere. Ellings model til at skabe dramatisk vækst er baseret på et ude-fra-og-ind perspektiv, hvilket også er nødvendigt for at opbygge realistiske strategier.

Referencer

Elling, J.J. (2023) Vækst. Redhill Design & Print.

Standard