Fagbøger

Den værdiskabende bestyrelse

Ledelsesresumé

Torben Ballegaard fik i 2014 udgivet en interessant bog i forhold til, hvordan bestyrelser kan skabe yderligere værdi for den enkelte virksomhed og enkelte forening. Bogen indeholder en række gode råd, og Ballegaard anlægger et perspektiv, hvor fokus er mindre på “compliance” og kontrol, og mere på forretningsudvikling. Bogen indeholder et godt bud på en struktur og mødeplan for bestyrelserne, hvilket er en af grundene til, at jeg kan anbefale bogen.

Dette blogindlæg giver dig et overordnet indblik i bogen budskabet og afsluttes med en overordnet anbefaling om at sikre den relevante sammensætning af bestyrelsen, sikre et fokus på forretningsudvikling og det at formanden for bestyrelsen skal arbejde aktivt for en strategisk udvikling af virksomheden eller for den sags skyld foreningen.

Bogens opbygning og værdiskabelse

Bogen er bygget op om en række mindre kapitler. Kapitlerne taget udgangspunkt i den nuværende situation for mange af små og mellemstore virksomheder. Bestyrelserne kan skabe meget værdi for virksomhederne, hvis de rette rammer sættes af bestyrelsesformanden. Foreningerne kan også få værdi ud af anvendelse af bogens budskaber.

De forskellige kapitler henviser til forskellige typer for strategiske initiativer der kan sættes i gang for at sikre at de rette spørgsmål stilles og de rette svar findes. Dertil præsenterer Ballegaard (2014) en række forskellige værktøjer der kan bruges i forhold til at skabe bedre forhold for bestyrelser. En af de bedre værktøjer som Ballegaard (2014) er et forslag til et årshjul (årskalender) for bestyrelsesarbejdet, hvortil han præsenterer en række interessante perspektiver på, hvornår forskellige aktiviteter og emner skal være behandlet i bestyrelsen. Årshjulet er særdeles relevant, da man vil opleve at de enkelte møder bliver forberedt bedre og de enkelte bestyrelsesmedlemmer også vil være i stand til at bidrage konstruktivt til diskussionerne i forhold til de temaer der behandles fx:

  • Virksomhedsstrategi (herunder trends i markederne m.v.).
  • Forsikringer og compliance.
  • Kunder, konkurrenter og leverandører.
  • Årsregnskab og budget.
  • Generalforsamling.

Bogen indeholder ligeledes en række interessante eksempler på, hvordan bestyrelser, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner kan agerer i bestemte situationer med henblik på at skabe bedre resultater. Ligeledes bruger Ballegård eksempler fra bestyrelser har begået åbenlyse fejl. Et af de bedre bud på at skabe de relevante værktøjer er planlagte workshops for strategiudvikling. Ballegaard (2014) gør opmærksom på i bogen, at det er vigtigt at arbejdsformen mellem de forskellige personer i bestyrelsen skal være samarbejdsorienteret og opgaver skal delegeres til de relevante profiler i bestyrelsen. Ballegaard (2014) at det er nødvendigt at bestyrelsen, bestyrelsesformanden og ikke mindst direktionen finder en god samarbejdsmodel, hvor de forskellige parter ikke overtager hinandens opgaver eller begynder at mikro-styre hinanden. Eksempler på mismatch kan være at bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse ikke samarbejder hensigtsmæssigt fx ved at bestyrelsesformanden er dominerende eller at andre bestyrelsesmedlemmer ikke bidrager til diskussionerne ved bestyrelsesmøderne. Andre eksempler kan for eksempel være at bestyrelsesformanden er for opmærksomhedskrævende i forhold til styringen af virksomheden, hvilket kan have betydning for, hvor meget eller hvor lidt direktionen har mulighed for at lede virksomheden.

En pointe, som jeg bed mærke i, da jeg læste bogen var at Ballegaard (2014) arbejder med en antagelse om, at bestyrelser der har en vis størrelse kan opbygge udvalg der behandler specifikke emner som for eksempel teknologier, revision og/eller normering til bestyrelsen.

Anbefaling og konklusion

Bogen er velskrevet og giver læseren et godt indblik i, hvordan en bestyrelse kan organiseres og styres med henblik på at få skabt værdi for ejerne af virksomheden. Ballegaard formår at bruge en række praktiske eksempler og en række referencer til, hvordan danske virksomheders bestyrelser har ageret, og hvordan bestyrelserne kan styrkes, hvis forskelllige typer værktøjer anvendes på de rigtige tidspunkter.

Kilder

Ballegaard, T. (2014). Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business: København.

Standard
Bestyrelser

ESG på bestyrelsens dagsorden

Kære læser

Jeg har haft lejlighed til at læse bogen “Talking Sustainability in the Boardroom” af Heiko Spitzeck & Clarissa Lins (2019), og bogen er på mange måder en interessant kilde, som jeg hermed ønsker at dele med jer, da I muligvis også kan få inspiration ved at læse den. Bogen har forskellige udgangspunkter i internationale cases, hvor en af dem er Novo Nordisk.

Bogens kernebudskab er at corporate social responsibility (CSR) og Environment, Social and Governance (ESG) er temaer, som bestyrelser bør forholde sig til, da disse trends dels kan bruges til at forberede virksomhedens virksomhedsstrategier fx i forhold til begrænsning af forbrug af ikke fornyende ressourcer og ressourcer, hvor der kan være udsving. Ligeledes kan især ESG fremgangsmåden være med til at bringe forskellige input i spil i forhold til ledelse af virksomheden og dennes interaktion med forbrugerne på de lokale markeder. I casen der berører Novo Nordisk omhandler involvering af kinesere i, hvordan de kunne bruge insulin mere effektivt end tilfældet havde været hidtil, hvilket var med til at nedbringe sukkersygens indflydelse på patienternes liv og samtidigt sænke udgifter til medicin.

En anden case tog sit udgangspunkt i at begrænse anvendelsen af vand i virksomhedens produktion, hvilket hjalp virksomheden gevaldigt 12 år efter beslutningen var truffet og der var tørke i Brasilien, så virksomheden ikke blev berørt af mængden af vand der skulle indhentes fra floderne, da produktionen allerede var omlagt til en mere bæredygtig produktionsmetode.

Spitzek & Lins (2019) anbefaler hertil at bestyrelserne tager “CSR” og “ESG” til sig, da virksomheder der arbejder aktivt med at reducere virksomhedens forbrug af ressourcer og involvere og opbygger mennesker (social) nemmere vil kunne opbygge konkurrencefordele. Hertil bemærker Spitzek og Lins (2019) at bestyrelser kan lade sig inspirere ved at rådføre sig med relevante personer eller organisationer eller ved at nedsætte enten et “bæredygtighedsudvalg” eller ved at etablere et advisory board, hvori en eller flere personer med kompetencer inden for CSR og ESG med henblik på at bidrage med input til virksomhedens strategier og generelle udvikling. Social skal i denne kontekst også forstås som en forretningspraksis, hvor korruption og skatteunddragelse helt undgås af virksomheden.

Set i relation til at der i skrivende stund er tiltagende fokus på klimaet, FN’s verdensmål, skatteunddragelse og anti-korruption, da bør CSR og ESG være på bestyrelsens radar, hvorfor bogen også kan vise sig relevant for bestyrelser for danske virksomheder.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin

Standard
Bestyrelser

Udfordringer for små og mellemstore virksomheder

Ledelsesresumé

De små og mellemstore virksomheder bliver udfordret af to overordnede trends som i skrivende stund er digitalisering og globalisering. For at virksomhederne kan imødekomme udfordringerne og opnå en fornuftig forretningsudvikling, så kræver det at virksomhederne får de rette bestyrelser på plads med de rette kompetencer. Ligeledes at bestyrelserne bliver struktureret på en måde, så bestyrelsesmedlemmerne kan være med til at skabe mest mulig værdi, hvortil der findes forskellige måder at kombinere forskellige typer tiltag på med henblik at få skabt grundlaget for at understøtte effektiv strategisk forretningsudvikling. Bestyrelsen bør arbejde med en tilgang, hvor bestyrelsesmedlemmerne bør se på truslerne for virksomheden og sætte gang i initiativer sammen med direktionen med henblik at gøre dem til strategiske muligheder. Der findes overordnet set fire rammer som bestyrelsen kan få sat op med henblik på at opnå den højest mulige værdiskabelse for virksomheden (Udvalg, strategisk coaching, advisory boards og faste punkter på bestyrelsens dagsorden). De fire rammer kan kombineres forskelligt på baggrund af bestyrelsens sammensætning, størrelse og kompetencer.

Udfordringerne

Året 2020 bliver et skelsættende år. Det er et skelsættende år fordi de små og mellemstore virksomheder bliver udfordret endnu mere af forskellige trends som kan udgøre både risici, men også muligheder afhængigt af, hvordan virksomhedernes bestyrelser og direktioner vælger at agere.

De forskellige trends er har indflydelse på om virksomhederne vil udvikle sig og forblive relevante eller om virksomhederne vil blive irelevante og forsvinde fra markederne fx ved at gå konkurs.

Trends

Hansen & Ernland (2015) identificerer blandt flere trends at følgende trends kan have betydning:

  • Globalisering.
  • Digitalisering.

De to ovenstående trends så som globalisering og digitalisering kan realisere trusler og muligheder. Muligheder i forhold til at digitalisering kan skabe nye produkter eller distribuere flere produkter. Globalisering betyder at nye markeder er tilgængelige for den enkelte virksomhed, men også at der er en større risiko for at virksomheder bliver udfordret på sit hjemmemarked, da konkurrenter også kan få adgang til markederne. Konkurrenterne kan på grund af sine placeringer og evner være i stand til at skabe konkurrencefordele og dermed leverer tilsvarende produkter der enten kan supplere kundernes behov eller helt matcher behovene ud fra en lavere pris.

Trusler eller muligheder

Små og mellemstore virksomheder står over for en række trusler som led af de to førnævnte trends (globalisering og digitalisering). Trusler kan, hvis de bliver imødegå på den rigtige måde, blive til muligheder. Der findes også “rene” muligheder i for de små og mellemstore virksomheder. Truslerne og mulighederne kan vise sig at være relevante at få behandlet med henblik på at opbygge konkurrencefordele.

For at virksomhederne kan få det bedst mulige udgangspunkt for konvertere mulighederne og trusler kræver at bestyrelsen kan coache direktionen i virksomheden til at formulere og implementere den relevante virksomhedsstrategi samt strategiplan. For at få sat de relevante rammer for udvikling af forretningsstrategien, da bør bestyrelserne arbejde med at sætte de rigtige rammer. 

Rammerne kan udvikles på forskellige måder: 

  • Udvalg kan være en måde at sætte rammerne. I forhold til de to trends kan det være et digitaliseringsudvalg eller et internationaliseringsudvalg.
  • Strategisk coaching kan være en af dem, hvor de relevante eksperter inviteres til den strategiske sparring i bestyrelsen fx i form af strategiseminar.
  • Advisory boards kan være en af dem. Det vil sige eksperter inviteres til at rådgive virksomhedens direktion. I tilfælde virksomheden allerede har en bestyrelse, så kan et advisory board også rådgive bestyrelsen om visse emner som for eksempel globalisering og digitalisering.
  • Faste punkter i form af trusler og muligheder på bestyrelsens dagsorden fx med udgangspunkt i trends som digitalisering og globalisering.

Fremtiden for den værdiskabende bestyrelse

Bestyrelsen skal være sparringspartner for direktionen og egentlig være det organ der sætter rammerne for den strategiske udvikling af virksomheden. Det er derfor nødvendigt at bestyrelser jævnligt arbejder med en forståelse af virksomhedens aktuelle situation og virksomhedens muligheder og trusler set i forhold til de trends der indgår. Dertil findes der fire aktuelle muligheder for bestyrelserne. De fire rammer er indikeret i forrige afsnit og omhandler essentielt set at bestyrelsesmedlemmerne har det fornødne indblik og den fornødne indsigt i, hvordan virksomheden kan udvikles det vil sige at imødekomme de trusler og de muligheder der måtte være til stede i virksomhedens nærmiljø. 

De fire nævnte muligheder (Udvalg, strategisk coaching, advisory boards og faste punkter) kan bruges hver især eller i kombination. Den værdiskabende bestyrelse bør nøje overveje, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer og virksomheden kan få det størst mulige udbytte. En anbefaling for bestyrelser med få medlemmer kan bestå af:

  • Anvend strategisk coaching til bestyrelsens strategiseminar.
  • Anvend eventuelt et advisory board, hvor en eller flere eksperter kan bistå.
  • Faste punkter på dagsordenen til bestyrelsesmøderne.

I bestyrelser med mange medlemmer kan en anden kombination komme i spil, da det giver mere mening at kunne uddelegere opgaver til bestemte typer profiler der har visse kompetencer der er til stede i bestyrelsen:

  • Oprettelse af udvalg til håndtering af bestemte typer trends fx globalisering og digitalisering samt innovation.
  • Faste punkter på dagsordenen til bestyrelsesmøderne.
  • Anvend strategisk coaching til bestyrelsens strategiseminar.

I enkelte tilfælde kan anvendelsen af “Advisory Boards” også vise sig anvendelige for virksomheder der har bestyrelser med flere medlemmer.

Konklusion

Små- og mellemstore virksomheder kan med fordel arbejde med optimering af deres bestyrelser. Optimering vil i denne kontekst betyde at virksomhedernes bestyrelser arbejder i retning af at blive værdiskabende og proaktive i deres tilgang til forretningsudvikling frem for blot at arbejde ud fra en “compliance” orienteret tilgangsvinkel. Der findes forskellige måder for de små og mellemstore virksomheder at udvikle bestyrelsernes aktiviteter så disse bliver værdiskabende. Dette blogindlæg har identificeret at tiltag som nedenstående kan kombineres på forskellige måder afhængigt af bestyrelsens sammensætning, kompetencer og ikke mindst størrelse:

  • Udvalg kan være en måde at sætte rammerne. I forhold til de to trends kan det være et digitaliseringsudvalg eller et internationaliseringsudvalg.
  • Strategisk coaching kan være en af dem, hvor de relevante eksperter inviteres til den strategiske sparring i bestyrelsen fx i form af strategiseminar.
  • Advisory boards kan være en af dem. Det vil sige eksperter inviteres til at rådgive virksomhedens direktion. I tilfælde virksomheden allerede har en bestyrelse, så kan et advisory board også rådgive bestyrelsen om visse emner som for eksempel globalisering og digitalisering.
  • Faste punkter i form af trusler og muligheder på bestyrelsens dagsorden fx med udgangspunkt i trends som digitalisering og globalisering.

Kilder

Hansen, L. B. & Ernland, S. (2015). Den aktive bestyrelse.

Standard
CV

Bestyrelses CV

Overblik

Min erfaringer, evner og uddannelser kan hjælpe organiser med at sikre realisering af organisationens mål ved hjælp af strategier, forretningsoptimering, digitalisering og internationalisering. Jeg har arbejdet med optimering og digitalisering i store organisationer, hvor jeg har faciliteret strategiskplanlægning, teknisk projektledelse og vurderinger af investeringer i IT-aktiver med henblik på at sikre innovation.

Jeg har ligeledes erfaring med bestyrelsesarbejde fra frivillige foreninger herunder politiske organisationer.

Erfaring

Jeg har erfaring som management konsulent i spændingsfeltet forretningsudvikling og IT, hvor jeg har arbejdet i en række store og komplekse organisationer. Jeg har i forbindelse med bestyrelsesarbejde erfaring med bestyrelsesarbejde i frivillige foreninger, herunder politiske foreninger:

  • Kasserer i Liberal Alliance i Solrød (2018 – nuværende).
  • Medlem og sekretær i bestyrelsen af Liberal Alliance i Solrød (2017-2018).
  • Medlem og sekretær i beboerforeningen på Hvidovre Hospitalskollegium (2010 – 2011).
  • Kasserer i Venstres Ungdom i Rødovre (2008-2009).

Evner

Jeg har en række evner der kan være med til at understøtte udviklingen af organisationen ved hjælp af bestyrelsesarbejdet:

  • Coaching af direktion i forhold til strategisk planlægning og fastlæggelse af mål.
  • Strukturering af bestyrelsens arbejde.
  • Opretholdelse af overblik over trends der påvirker organisationen.
  • Rådgivning i forhold til forretningsudvikling og innovation.
  • God til at samarbejde med en række forskellige profiler om at opnå mål.
  • Kommunikation på et strategisk niveau.

Uddannelse

Jeg har en længere teoretisk uddannelse, som jeg dagligt anvender i forhold til de opgaver jeg løser, og som også vil kunne bruges i bestyrelsesarbejdet:

  • HD – International Business fra Copenhagen Business School (2016 – 2018).
  • Cand.IT (E-business) fra IT Universitetet i København (2009 – 2011).
  • HA (Datalogi) fra Copenhagen Business School (2006 – 2009).
Standard