Tag Archives: Fagbog

Fagbøger

Boganmeldelse af Startup Boards

Introduktion

Feld & Ramsinghani fik udgivet bogen “Startup boards: getting the most out of your board of directors” i 2014. Bogen er velskrevet, nutidig og bogen giver et godt indtryk af, hvordan iværksætteri-virksomheder kan få fordele ved at etablere advisory boards. Bogen er relativt koncis ved at den er 179 sider lang, og den er inddelt i 19 kapitler.

Kontekst

Iværksættere har ofte behov for sparring for at drive deres ideer til handling i form af stiftelse af virksomheder, og samtidigt har iværksætterne behov for sparring for at drive deres virksomheder til success:

  • Skalering
  • Profit maksimering
  • Produktudvikling
  • Virksomhedsudvikling

Den sparring, som mange iværksættere mangler, kan skaffes ved at etablere et advisory board. Et advisory board skal forstås som en gruppe rådgivere, som iværksætteren kan konsultere, når han eller hun føler et behov for at få sparring om et eller flere emner. I de fleste tilfælde, så er flere menneskers perspektiver på et emne, som regel bedre end et.

Feld & Ramsinghani (2014) beskriver de kvalifikationer der er nødvendige for en rådgiver (advisory board medlem) kan indtræde i teamet (p. 54):

  • Iværksætter
  • Domæne eksperten
  • Forretningsudvikleren
  • Finansielle rådgiver
  • Juridisk rådgiver

For hver af de ovenstående roller beskriver Feld & Ramsinghani (2014), hvilke egenskaber der karakteriserer en god, en mellem og en dårlig rådgiver. Feld & Ramsinghani (2014, p. 57) identificerer fire gode spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv med henblik på at finde frem til hvilke rådgivere der skal være med i advisory boardet (frit oversat):

  1. Hvilke evner skal de enkelte rådgivere have? Og hvilken indflydelse kan rådgiveren have på virksomheden inden for de næste år?
  2. Vil jeg (iværksætteren) have evnen til at lære noget fra rådgiveren?
  3. Er der nogle konflikter med rådgiveren, der kan opstå på kort og lang sigt?
  4. Vil de øvrige rådgivere være i stand til at samarbejde med rådgiveren?

Feld & Ramsinghani (2014, p. 60) identificerer behovet for, at iværksætteren tjekker referencer på den rådgiver, som potentielt kan skabe værdi ved at indgå i rådgiver-teamet. Feld & Ramsinghani (2014, p. 83) referer til Steve Blank der i sit værk “The Four Steps to Epiphany” at der er fem forskellige typer rådgivere man kan rekruttere til advisory boardet:

  • Den tekniske tænkende der kan rådgive om produkter
  • Forretningsstrategiske der kan rådgive om strategier
  • Kunde der kan rådgive om produktets værdiskabelse for kunderne
  • Branche-eksperten der kan rådgive om udviklingen i en bestemt branche
  • Salgs-tænkende der kan bistå med rådgivning om salg

Feld & Ramsinghani (2014, p. 107) identificerer behovet for skriftlighed og evnen at dokumentere indholdet på møderne, men det bliver tydeligt, at forfatterne har skrevet bogen til det amerikanske marked, da fokus på dokumentation af hensyn til lovgivningen nævnes ofte. På trods af dette kan jeg anbefale at iværksættere læser bogen, da den kan give et godt bud på, hvordan den relevante sparring kan opnås.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt koncis. Det betyder, at du som læser nemt vil kunne tilegne dig den viden, som du søger om advisory boards. Bogen indeholder også en række eksempler og spørgsmål som en iværksætter nemt vil kunne bruge i sin og sin virksomheds kontekst.

Svagheder

Bogen tager alene udgangspunkt i amerikanske forhold. Dermed skal læseren oversætte pointerne fra bogen til sin kontekst.

Konklusion

Jeg anbefaler dig at læse bogen, da bogen er koncis og giver et godt overblik over de kvaliteter og egenskaber, som medlemmer af et advisory board bør have. Bogen giver ligeledes et godt overblik over de spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv, når vedkommende skal identificere, hvem der bør være en del af advisory boardet.

Referencer

Feld, B. and Ramsinghani, M. (2014) Startup boards: getting the most out of your board of directors. Hoboken, New Jersey: Wiley (Startup revolution).

Standard
Bestyrelser, Fagbøger, Grøn omstilling, Ledelse

Boganmeldelse af “Business Model Shifts”

Introduktion

Patrick Van Der Pijl (2021) har sammen med sine medforfattere udgivet en spændende bog. Bogen tager udgangspunkt i forretningsmodeller, og hvordan flere forskellige mega-trends påvirker virksomheders forretningsmodeller fremadrettet. Van der Pijl et al. (2021, p. XI), anvender business model canvas modellen til at illustrere, hvordan bestemte typer virksomheder allerede i dag har formået at imødekomme de store mega-trends:

  • Skiftet mod services
  • Skiftet mod interessenter
  • Skiftet mod digitalisering
  • Skiftet mod platforme
  • Skiftet mod eksponentiel brug og skalering
  • Skiftet mod cirkularitet

Bogen er udgivet gennem forlaget Wiley, og den anvender samme format, som bogen “Business Model Generation” af Osterwalder et al. (2010), hvilket gør bogen meget grafisk, hvilket har sine styrker og svagheder. Bogen indeholder nogle omfangsrige cases og nogle mindre cases, som Van Der Pijl et al. (2021) bruger til at understøtte deres påstande om mega-trends og skift i forretningsmodeller.

Van Der Pijl et al frembringer et interessant citat om, hvorfor det er nødvendigt for virksomheder at udvikle deres forretningsmodeller, og det udgør det strategiske maxime for bogens anvendelse af forretningsmodeller til at visualisere virksomheder strategier:

“In most cases, companies die because they’re no longer relevant, having become fixated on fighting for the current business model rather than shifting to a newer, more relevant one.” – Van Der Pijl et al. (2021, p. VII).

En anden betragtning som er relevant i forhold til at forstå bogens anvendelse af forretningsmodeller i forhold til andre typer modeller til at illustrere strategier kommer til udtryk i nedenstående citat, da anvendelsen af business model canvas hurtigt kan få analytikerne til at tænke i begrebet “value propositions”, og hvordan virksomheden bør positionere sig i forhold til kundesegmenterne ud fra dette:

“Whatever you’re producing, at the end of the day, your customers only care about getting a job done.” – Van der Pijl et al. (2021, p. 13).

Van Der Pijl et al. (2021, pp. 222 – 223) identificerer seks mønstre der er relevante i forhold til forretningsmodeller der er målrettet det cirkulære skift. De seks mønstre har sin relevans for de fleste små og mellemstore virksomheder i den Europæiske Union, da der vil komme et væsentligt større fokus på implementeringen af den cirkulære økonomi. De seks mønstre er som nedenstående:

  1. Use it, not own it.
  2. Use it together.
  3. Use it longer.
  4. Use that byproduct.
  5. Use it again.
  6. Use it again, elsewhere.

Jeg har identificeret, at bogen på visse områder kan koges ned til følgende observationer:

  • Gør noget modigt, og gør noget ekstraordinært
  • Bliv cirkulær
  • Sigt efter at virksomheden skal være relevant
  • Anvend data og andre indsigter til at udfordre status quo
  • Sigt efter at øge virksomhedens digitaliseringsgrad

Bogen har med andre nogle interessante perspektiver, hvilket gør den relevant for mange læsere, og det gør bogen relevant i forhold til bestyrelsers udsyn i små og mellemstore virksomheder og i relation bestyrelsesarbejde.

Styrker

En af bogens klare styrker er, at den er visuel. Det gør at bogen nemt kan bruges af mange forskellige typer læsere. Bogen har et relativt lavt LIX-tal, hvilket gør at bogen nemt vil kunne læses af mange forskellige profiler, og i særdeleshed for profiler der har begrænset tid til at gennemgå teoritunge tekster.

Svagheder 

Bogen er visuelt sat op, så der bruges rigtig mange sider på at vise modeller i forhold til de forskellige megatrends og i forhold til, hvilke virksomheder der fungerer som gode cases på de forskellige typer forretningsmodeller. Det gør at bogen består af mange sider, hvilket ikke nødvendigvis øger kvaliteten af indholdet, og det gør desværre også, at bogen kan være svær at bruge som et opslagsværk sammenlignet med bøger der er struktureret om et traditionelt format.

Konklusion

Bogen er en relevant kilde for bestyrelser i små og mellemstore virksomheder. Den er nem at læse og nem at forstå, men den er svær at bruge som et egentligt opslagsværk på grund af bogens grafiske format. Bogen anvender en lang række relevante eksempler på virksomheder, som bestyrelser kan lade sig inspirere af, når virksomhedernes forretningsmodeller skal vurderes og defineres. Bogen er også egnet til at forstå mulighederne ved  at tilpasse sig den cirkulære økonomi.

Referencer

Van Der Pijl, P., Lokitz, J., Wijnen, R., Van Lieshout, M. (2021).,Business Model Shifts, Wiley.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “The Year in Tech, 2024: The Insights You Need from Harvard Business Review”

Harvard Business Review (2023) har samlet en række artikler om teknologier, der med sandsynlighed, vil påvirke samfundet og især virksomhederne. Artiklerne udgør hvert et kapitel i bogen, og hvert kapitel i bogen er skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er i udgangspunktet skrevet i et let tilgængeligt sprog, og samtidigt er hvert kapitel relativt kort. Samlet set er bogen 158 sider lang, hvilket inkluderer bogens appendiks.

Bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd samt direktioner i typisk små og mellemstore virksomheder kan gøre brug af “The Year in Tech, 2024” som inspirationskilde i forhold til, hvilke teknologiske trends der kan påvirke virksomheden, og samtidigt bidrager Harvard Business Review med relevante cases på, hvilke virksomheder der har anvendt teknologierne til at skabe værdi, skabe fordele og sågar konkurrencefordele. Personligt brugte jeg omkring 2 timer på at læse bogen igennem, hvorfor jeg berette, at det er relativt nemt at bruge kilden til at skabe sig overblik over teknologiske trends så som:

  • Neurotech
  • Web 3.0
  • Chat GPT (og generativ AI)
  • Nye teknologier til forsynings- og værdikæder
  • Dark web
  • Augmented Reality (AR)
  • Metaverset
  • Platforms økonomi
  • Elon Musks perspektiv på virksomhedsstrategier

Styrker

Bogens sprog er let tilgængeligt, hvilket gør at travle profiler hurtigt kan danne sig et overblik og tilegne sig viden i forhold til at foretage en reel planlægning for, hvordan små- og mellemstore virksomheder kan agere med henblik på:

  • Værdiskabelse
  • Fordele
  • Konkurrencefordele

En anden styrke er, at det er relativt nemt for læseren at navigere mellem de enkelte kapitler.

Svagheder

Harvard Business Review har prioriteret den brugervenlige indføring i de teknologiske trends på bekostning af referencer og kilder. Med andre ord bliver den brugervenlige indføring også en slags svaghed, da bogens indhold på sin vis får en lavere troværdighed.

Konklusion

Harvard Business Review har udgivet en fin bog, der giver et indblik i trends, der påvirker små- og mellemstore virksomheder. Bogen giver den introduktion, som er nødvendig, i forhold til at bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner vil være i stand til at påbegynde en overordnet planlægning, der kan skabe et grundlag for:

  • Værdiskabelse
  • Fordele
  • Konkurrencefordele

Referencer

HARVARD BUSINESS REVIEW (2023) YEAR IN TECH, 2024: the insights you need from harvard business review. [S.l.]: HARVARD BUS REVIEW PRESS (HBR insights series).

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “Succes med SMV”

Gert Rune har i samarbejde med Dennis Drejer udgivet bogen “Succes med SMV” i 2023 gennem forlaget Turbine. Bogen er 242 sider lang og fordeles på 11 kapitler. Egentlig er det primært Gert Rune der fremgår som fortæller i bogen, men på grund af samarbejdet med Dennis Drejer, som nævnes i bogens efterskrift, har jeg valgt at akkreditere begge som forfattere til værket.

Bogen er let at læse og let at sætte i perspektiv set i forhold til ledelse af små og mellemstore virksomheder (SMV). Der er gode elementer i bogen, som er relevante for bestyrelsesmedlemmer og ejerledere at kende til, hvor Rune & Drejer identificerer:

  • Passion
  • Innovation
  • Risikovillighed
  • Krisehåndtering
  • Medarbejdere
  • Kundefokus
  • Den bæredygtige omstilling

Rune har gennemført interviews med lederne af 11 SMV’er, som Rune identificerer klarer sig godt, og hvor der kan være læringspunkter for ledere (ejerledere, direktioner, bestyrelser) i andre SMV’er (Rune & Drejer, 2023, pp. 12-14). De 11 case virksomheder bliver brugt på tværs af 7 kapitler og det sidste kapitel i bogen bruges til at give dybdegående præsentationer af virksomhederne.

Bogen har også en interessant vinkel, da Gert Rune fortæller om sin egen baggrund og karrierer, hvor han blandt andet gør opmærksom på erhvervsnetværket Junior Champer International (Rune & Drejer, 2023, p. 23), og hvordan han via sit medlemskab og interaktion med det erhvervsnetværk finder frem til en begejstring for motivation af medarbejdere, og hvorfra han begynder et af sine erhvervseventyr.

Styrker

Bogen har et lavt lix-tal og den er nem at læse. Den giver gode indtryk af, hvordan de syv parametre, som Rune & Drejer (2023, pp. 14 – 17) kan anvendes af virksomheder i SMV-segmentet, og med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer (2023, p. 12) identificerer korrekt, at de små og mellemstore virksomheder tilhører det suverænt største segment, nemlig på 99 % af den samlede total; men desværre uden kildehenvisninger.

Svagheder

Rune & Drejer (2023) anvender få kilder, hvilket til dels understøttes af det undersøgelsesdesign, som Rune & Drejer anvender, hvilket vil sige interviews, men der mangler tredjeparts referencer der bekræfter, at det faktisk forholder sig sådan. Nok bruger Rune & Drejer (2023) andre kilder for eksempel Ernst & Youngs konkurrencer for veldrevne virksomheder, men i selve bogen mangler der henvisninger til, at virksomhederne faktisk er veldrevne. Disse henvisninger kunne for eksempel være referencer til virksomhedernes årsregnskaber eller andet. Rune & Drejer formår at give nogle gode bud på, hvordan andre SMV’er kan opbygge samme succeser, som de udvalgte 11 cases, men samtidigt falder bogen desværre i samme kategori som “From Good to Great” (Collins, 2021) og “Built  to Last” (Collins & Porras, 2009), hvor forskellige virksomheder udpeges som succesvirksomheder, og hvor nogle opskrifter udledes, som andre virksomheder kan anvende. Dog med det for øje at virksomhederne der blev identificeret som succesvirksomheder havde det med at ikke at fortsætte med at være det. Med andre ord kan læseren ikke antage, at opskrifterne fra Rune & Drejer automatisk kan bruges med fordele i sin egen virksomhed. 

Konklusion

Rune & Drejer (2023) har med sikkerhed valgt at bogen skulle være let at læse frem for at referere til tredjeparts kilder til at understøtte deres pointer. Det lykkedes Rune & Drejer med, og endda ganske godt. De manglende kildehenvisninger giver desværre et indtryk, i visse kapitler, at læseren blot må tage de to forfatteres ord for gode varer; hvilket jo også kan være fint i mange tilfælde. Med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer har valgt syv interessante success parametre, hvori de 11 case-virksomheder bliver analyseret ud fra, og hvert af de syv kapitler bliver opsummeret med et overblik over, hvordan SMV’er kan agere inden for de syv parametre med henblik på at opbygge deres egne succeshistorier.

Rune & Drejers bog falder desværre i samme kategori som “From Good to Great” og “Built to Last”, hvori de opskrifter der udledes nok kan anvendes i visse kontekster, men ikke garanterer succes.

Referencer

Collins, J.C. (2001) Good to great: why some companies make the leap–and others don’t. 1st ed. New York, NY: HarperBusiness.

Collins, J.C. and Porras, J.I. (2009) Built to last: successful habits of visionary companies. 24. Dr. New York: Collins.

Rune, G. and Drejer, D. (2023) Succes med SMV – triumf i krisetider. Turbine.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “Angel Business”

Bogen, Angel Business, giver læseren nogle interessante ideer i forhold til investeringer i startup-virksomheder, og hvordan investoren kan agere som advisory board medlem. 

Thomas Marschall udgav i 2017 bogen  “Angel Business”. Bogen er udgivet af forlaget PubliShare. Bogen er 179 sider lang, og bogen har et rimeligt lavt LIX-tal, hvilket gør det let at læse bogen hurtigt. Bogen er opdelt i fire dele:

  1. Startup nation Danmark
  2. Før investeringen
  3. Efter investeringen
  4. Exit

På de fire dele er 16 kapitler fordelt. Bogen er som sådan interessant, da Marschall deler ud af sin viden om at investere i startup-virksomheder, og han har en mission ved at få flere danskere til at investere i startup-virksomheder, hvilket det første kapitel mere eller mindre er dedikeret til f.eks. Marschall (2017, p. 23) identificerer, at investeringskulturen er bedre i Sverige:

“Det skaber mange konkurrencemæssige fordele for svenskerne, at de har så bred en aktiekultur”.

Kontekst

Marschall advokerer for, at de fleste danskere bør investere i unoterede aktier, dvs. virksomheder der ikke er børsnoterede, og det bør være i en ratio af deres samlede formue på 10 % til og med 30 %. Når en person vælger denne fremgangsmåde, så kan de blive en business angel. Marschall definerer begrebet “Business Angel” (Marschall, 2017, p. 28) som værende:

“”Angel” skal forstås som en person der investerer risikovillig kapital i entreprenante startups.“ Dermed kan mange danskere komme i spil, som advisory board medlemmer, hvis de følger rådet.

Marschall (2017) referer en amerikansk undersøgelse der viser, at 10 % af investeringerne i startup-virksomhederne leverer 85 % af afkastet og 70 % af investeringerne intet afkast vil genererer. Samtidigt bemærker Marschall, at investeringerne typisk vil have et afkast på 2,8 gange den oprindelige investering, når det foregår i unoterede aktier (Marschall, 2017, p. 55), men samtidigt vurderer Marschall (2017, p. 62), at en business angel bør planlægge med et afkast på faktor 3 til 5 over en periode på fem år. 

Angel Business er interessant i en bestyrelses- og advisory board kontekst, da Marschall (2017, p. 50) introducerer sine syn på, hvordan investorer i startup-virksomheder kan indgå i virksomhedens advisory board. Marschall beskriver i sin bog, at der findes to overordnede måder som investor at deltage i startup-virksomhedens advisory board:

  1. Den aktive model, hvor business angels involverer sig meget aktivt i virksomhederne f.eks. på fuld tid, og spiller en aktiv rolle
  2. Den passive model, hvor business angels ikke involverer sig direkte i virksomhederne

Marschall (2017, p. 52) arbejder videre med den aktive model, hvor en business angel også er en sparringspartner for stifteren af virksomheden og eventuelt andre typer interessenter. I forhold til den aktive angel tilgang, da kommer Marschall ind på, at det er vigtigt for en business angel til at få defineret en målsætning for den enkelte investering i unoterede aktier (Marschall, 2017, p. 61). 

Igennem bogen introducerer Marschall “Pi-reglen” flere gange. Den første gang omhandler tidsplaner der præsenteres af stifterne af virksomhederne. Marschall nævner specifikt, at stifternes opfattelse af tidsplaner (Marschall, 2017, p. 66). En anden gang, Marschal nævner “Pi-reglen” i forhold til tidsplaner skal ganges med 3,14, og omsætningen skal divideres med 3,14 og markedspotentialet skal divideres med 3,14 (Marschall, 2017, p. 76). “Pi-reglen” kan dermed også bruges af bestyrelsesmedlemmer og advisory board medlemmer, når de indgår i dialog med stifteren af virksomheden, når han eller hun søger rådgivning.

Marschall præsenterer en tjekliste der består af 7 spørgsmål:

“1. Tror du, at den eller de nøglepersoner, der står bag virksomheden, har den energi, erfaring, motivation og det drive, det kræver de næste tre – fire år, at kunne eksekvere og overkomme massere af udfordringer og problemer? 2. Hvor længe vil der gå, før virksomheden behøver penge igen? 3. Hvor mange penge tror du, der i fremtiden bliver behov for fra dig selv og andre investorer? Hvilke fremskridt kan der nås med de penge, du bidrager med, som kan øge værdien af virksomheden? 4. Hvilke fremskridt kan der nås med de penge, du vil bidrager med, som kan gøre værdien af virksomheden? 5. Hvor længe vil der gå, før virksomhedens indtægter og udgifter balancerer? 6. Er det realistisk, at du om nogle år kan få dine penge 3 – 10 gange igen? 7. Hvori ligger virksomhedens unikhed? Teknologien, hastigheden, timing og kunder?” – Marschall (2017, p. 75)

Senere vurderer Marschall, at startup-teamet er det vigtigste at få vurderet (Marschall, 2017, 83), hvormed punkt i tjeklisten er det vigtigste punkt.

Styrker

Bogen er let at læse, og Marschall præsenterer nogle relativt let at anvende værktøjer, som læseren kan gøre brug af, når der skal investeres i en startup-virksomhed.

Svagheder

Bogen har nogle mindre skønhedsfejl. En af disse fejl findes ved at nogle tekster bliver skubbet, når afsnittet spænder over mere end en side i bogen. En anden svaghed er bogens brug af illustrationer. Disse virker håndtegnet eller tegnet med frihånd på en tablet eller tilsvarende, men illustrationerne øger ikke læsevenligheden.

Konklusion

Bogen bringer nogle interessante ideer i spil set i forhold til arbejde som advisory board medlemmer i startup-virksomheder. Heriblandt kan man med fordel anvende”Pi” reglen i forhold til budgetter, planer, omsætning og markedets størrelse.

Referencer

Marschall, T. (2017) Angel business – sådan får du succes med at investere i startups. 1. udgave. Valby: PubliShare.

Standard
Fagbøger

Fremtidens bestyrelse

Jeg har haft lejlighed til at læse bogen “Fremtidens bestyrelse” af Jackie Phillip (hovedforfatter), Hans-Christian Sune Andersen, Lars Ib, Flemming Christensen og Rikke Østergaard. Bogen blev udgivet i starten af 2021, og den er derfor relevant i forhold til referencer i forhold til juridiske perspektiver, strategier og referencer til trends og megatrends. Bogen er 165 sider lang og disse er fordelt på 14 kapitler. Jeg kan på sin vis godt anbefale bogen til læsere der ønsker en introduktion til bestyrelsesarbejde, dog kommer man ikke uden om, at bogen desværre også har nogle svagheder.

Bogen er skrevet som en lærebog i bestyrelsesarbejde, og den anvendes ifølge Jackie Phillip som en del af bestyrelsesuddannelsen ved Board Institute. Det bære bogen også præg af, da en del af kapitlerne nok giver en introduktion til et emne, men uden supplerende informationer f.eks. fra en underviser eller tilsvarende, så vil en del læsere nok sidde med en del spørgsmål efter, at have læst hvert af kapitlerne.

Styrker

Bogens absolutte styrke er det lave LIX-tal og den er relativt nem at læse for størstedelen af læsere med interesse i bestyrelsesarbejde, hvilket passer fint for en del med en hektisk hverdag. En anden styrke ved bogen er, at den spænder bredt, så læseren undervejs får mange forskellige indtryk af, hvad der er vigtigt i fremtidens bestyrelsesarbejde, og hvordan man som bestyrelsesmedlem bør forholde sig til emnerne. Bogens kapitel om strategier, og hvordan bestyrelsen bør forholde sig til disse er også anbefalingsværdigt, og ligeledes en styrke ved bogen.

Svagheder

Bogen har desværre også nogle svagheder. Den største svaghed er nok læseflowet i bogen, hvor f.eks. kapitel 6 om rekruttering til bestyrelse og direktion står for sig, hvor kapitel 13 om personlighedsprofiler, som også omhandler evaluering af bestyrelseskompetencer, står for sig. I den redaktionelle-proces, ville en placering eller kombinering af de to kapitler ellers have givet mening. En anden svaghed ved bogen er kapitel 10 om regnskabsforståelse. Kapitlet er egentlig ganske relevant, men undervejs bruges to forskellige måder at opstille formler på, hvilket kan forvirre læseren unødigt. Til gengæld formår forfatteren, Hans-Christian Sune Andersen, at introducere Du-Pont pyramiden på en relativ pædagogisk måde, men en del læsere vil nok have spørgsmål til anvendelsen af pyramiden også set i forhold til de forskellige formler der introduceres undervejs. De to forskellige måder, som formlerne introduceres på giver mig et indtryk af, den redaktionelle-proces måske har været gennemført for hurtigt, hvor forlaget i samspil med forfatterne skulle gennemgå læseflowet i bogen og set på om der bl.a. skulle have været anvendt en type udtryk for formlerne eller i det mindste gøre det konsistent igennem kapitlet. 

Bogen har desværre også en svaghed i bogens sidste kapitel hvor Phillip og Ib skriver om trends og megatrends. Kapitlet giver et overordnet indtryk af nogle megatrends og de to forfattere formår at give tre bud på trends for de skandinaviske lande:

  • Digitalisering og automatisering.
  • Bæredygtighed.
  • Innovation.  

Desværre giver forfatterne ikke et indblik i, hvordan en bestyrelse kan opretholde et overblik over trends der kan påvirke virksomheden. Dermed antager jeg, at den type information deles på kurset f.eks. som led af en øvelsestime eller som led af en forelæsning.

Konklusion og anbefaling

Bogen er anbefalingsværdig for de læsere der ønsker at få en introduktion til bestyrelsesarbejde i små- og mellemstore virksomheder. Bogen kan dog ikke stå alene, og her vil det give mening for læserne også at have læst bøger som “Professionelt bestyrelsesarbejde” af Brandi et al. (2013) og “Når bestyrelsen skaber værdi” af Torben Ballegaard (2014). Ligeledes kan læserne supplere bogen med “Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt” af Vilbæk (2020), da denne bog også giver nogle bud på, hvad bestyrelsesarbejde går ud på for små- og mellemstore virksomheder.

Referencer

Brandi, S., Christiansen, T. V., Hildebrandt, S., Andersen, H. and Vorup, O. (2013) Professionelt bestyrelsesarbejde – hele året. Valby: Libris Business.

Phillip, J., Østergaard, R., Andersen, H.-C. S., Ib, L. and Christensen, F. (2021) Fremtidens bestyrelse: En praktisk håndbog i bestyrelsesarbejde version 2.0. Muusmann’ Forlag.

Vilsbæk, L. (2020) Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt: sådan finder du din første bestyrelsespost. Skanderborg: Vilsbook.

Standard