Boganmeldelse af Startup Boards

Introduktion

Feld & Ramsinghani fik udgivet bogen “Startup boards: getting the most out of your board of directors” i 2014. Bogen er velskrevet, nutidig og bogen giver et godt indtryk af, hvordan iværksætteri-virksomheder kan få fordele ved at etablere advisory boards. Bogen er relativt koncis ved at den er 179 sider lang, og den er inddelt i 19 kapitler.

Kontekst

Iværksættere har ofte behov for sparring for at drive deres ideer til handling i form af stiftelse af virksomheder, og samtidigt har iværksætterne behov for sparring for at drive deres virksomheder til success:

Skalering
Profit maksimering
Produktudvikling
Virksomhedsudvikling

Den sparring, som mange iværksættere mangler, kan skaffes ved at etablere et advisory board. Et advisory board skal forstås som en gruppe rådgivere, som iværksætteren kan konsultere, når han eller hun føler et behov for at få sparring om et eller flere emner. I de fleste tilfælde, så er flere menneskers perspektiver på et emne, som regel bedre end et.

Feld & Ramsinghani (2014) beskriver de kvalifikationer der er nødvendige for en rådgiver (advisory board medlem) kan indtræde i teamet (p. 54):

Iværksætter
Domæne eksperten
Forretningsudvikleren
Finansielle rådgiver
Juridisk rådgiver

For hver af de ovenstående roller beskriver Feld & Ramsinghani (2014), hvilke egenskaber der karakteriserer en god, en mellem og en dårlig rådgiver. Feld & Ramsinghani (2014, p. 57) identificerer fire gode spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv med henblik på at finde frem til hvilke rådgivere der skal være med i advisory boardet (frit oversat):

Hvilke evner skal de enkelte rådgivere have? Og hvilken indflydelse kan rådgiveren have på virksomheden inden for de næste år?
Vil jeg (iværksætteren) have evnen til at lære noget fra rådgiveren?
Er der nogle konflikter med rådgiveren, der kan opstå på kort og lang sigt?
Vil de øvrige rådgivere være i stand til at samarbejde med rådgiveren?

Feld & Ramsinghani (2014, p. 60) identificerer behovet for, at iværksætteren tjekker referencer på den rådgiver, som potentielt kan skabe værdi ved at indgå i rådgiver-teamet. Feld & Ramsinghani (2014, p. 83) referer til Steve Blank der i sit værk “The Four Steps to Epiphany” at der er fem forskellige typer rådgivere man kan rekruttere til advisory boardet:

Den tekniske tænkende der kan rådgive om produkter
Forretningsstrategiske der kan rådgive om strategier
Kunde der kan rådgive om produktets værdiskabelse for kunderne
Branche-eksperten der kan rådgive om udviklingen i en bestemt branche
Salgs-tænkende der kan bistå med rådgivning om salg

Feld & Ramsinghani (2014, p. 107) identificerer behovet for skriftlighed og evnen at dokumentere indholdet på møderne, men det bliver tydeligt, at forfatterne har skrevet bogen til det amerikanske marked, da fokus på dokumentation af hensyn til lovgivningen nævnes ofte. På trods af dette kan jeg anbefale at iværksættere læser bogen, da den kan give et godt bud på, hvordan den relevante sparring kan opnås.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt koncis. Det betyder, at du som læser nemt vil kunne tilegne dig den viden, som du søger om advisory boards. Bogen indeholder også en række eksempler og spørgsmål som en iværksætter nemt vil kunne bruge i sin og sin virksomheds kontekst.

Svagheder

Bogen tager alene udgangspunkt i amerikanske forhold. Dermed skal læseren oversætte pointerne fra bogen til sin kontekst.

Konklusion

Jeg anbefaler dig at læse bogen, da bogen er koncis og giver et godt overblik over de kvaliteter og egenskaber, som medlemmer af et advisory board bør have. Bogen giver ligeledes et godt overblik over de spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv, når vedkommende skal identificere, hvem der bør være en del af advisory boardet.

Referencer

Feld, B. and Ramsinghani, M. (2014) Startup boards: getting the most out of your board of directors. Hoboken, New Jersey: Wiley (Startup revolution).

Bestyrelser, Fagbøger, Grøn omstilling, Ledelse

Boganmeldelse af “Business Model Shifts”

Introduktion

Patrick Van Der Pijl (2021) har sammen med sine medforfattere udgivet en spændende bog. Bogen tager udgangspunkt i forretningsmodeller, og hvordan flere forskellige mega-trends påvirker virksomheders forretningsmodeller fremadrettet. Van der Pijl et al. (2021, p. XI), anvender business model canvas modellen til at illustrere, hvordan bestemte typer virksomheder allerede i dag har formået at imødekomme de store mega-trends:

Skiftet mod services
Skiftet mod interessenter
Skiftet mod digitalisering
Skiftet mod platforme
Skiftet mod eksponentiel brug og skalering
Skiftet mod cirkularitet

Bogen er udgivet gennem forlaget Wiley, og den anvender samme format, som bogen “Business Model Generation” af Osterwalder et al. (2010), hvilket gør bogen meget grafisk, hvilket har sine styrker og svagheder. Bogen indeholder nogle omfangsrige cases og nogle mindre cases, som Van Der Pijl et al. (2021) bruger til at understøtte deres påstande om mega-trends og skift i forretningsmodeller.

Van Der Pijl et al frembringer et interessant citat om, hvorfor det er nødvendigt for virksomheder at udvikle deres forretningsmodeller, og det udgør det strategiske maxime for bogens anvendelse af forretningsmodeller til at visualisere virksomheder strategier:

“In most cases, companies die because they’re no longer relevant, having become fixated on fighting for the current business model rather than shifting to a newer, more relevant one.” – Van Der Pijl et al. (2021, p. VII).

En anden betragtning som er relevant i forhold til at forstå bogens anvendelse af forretningsmodeller i forhold til andre typer modeller til at illustrere strategier kommer til udtryk i nedenstående citat, da anvendelsen af business model canvas hurtigt kan få analytikerne til at tænke i begrebet “value propositions”, og hvordan virksomheden bør positionere sig i forhold til kundesegmenterne ud fra dette:

“Whatever you’re producing, at the end of the day, your customers only care about getting a job done.” – Van der Pijl et al. (2021, p. 13).

Van Der Pijl et al. (2021, pp. 222 – 223) identificerer seks mønstre der er relevante i forhold til forretningsmodeller der er målrettet det cirkulære skift. De seks mønstre har sin relevans for de fleste små og mellemstore virksomheder i den Europæiske Union, da der vil komme et væsentligt større fokus på implementeringen af den cirkulære økonomi. De seks mønstre er som nedenstående:

Use it, not own it.
Use it together.
Use it longer.
Use that byproduct.
Use it again.
Use it again, elsewhere.

Jeg har identificeret, at bogen på visse områder kan koges ned til følgende observationer:

Gør noget modigt, og gør noget ekstraordinært
Bliv cirkulær
Sigt efter at virksomheden skal være relevant
Anvend data og andre indsigter til at udfordre status quo
Sigt efter at øge virksomhedens digitaliseringsgrad

Bogen har med andre nogle interessante perspektiver, hvilket gør den relevant for mange læsere, og det gør bogen relevant i forhold til bestyrelsers udsyn i små og mellemstore virksomheder og i relation bestyrelsesarbejde.

Styrker

En af bogens klare styrker er, at den er visuel. Det gør at bogen nemt kan bruges af mange forskellige typer læsere. Bogen har et relativt lavt LIX-tal, hvilket gør at bogen nemt vil kunne læses af mange forskellige profiler, og i særdeleshed for profiler der har begrænset tid til at gennemgå teoritunge tekster.

Svagheder

Bogen er visuelt sat op, så der bruges rigtig mange sider på at vise modeller i forhold til de forskellige megatrends og i forhold til, hvilke virksomheder der fungerer som gode cases på de forskellige typer forretningsmodeller. Det gør at bogen består af mange sider, hvilket ikke nødvendigvis øger kvaliteten af indholdet, og det gør desværre også, at bogen kan være svær at bruge som et opslagsværk sammenlignet med bøger der er struktureret om et traditionelt format.

Konklusion

Bogen er en relevant kilde for bestyrelser i små og mellemstore virksomheder. Den er nem at læse og nem at forstå, men den er svær at bruge som et egentligt opslagsværk på grund af bogens grafiske format. Bogen anvender en lang række relevante eksempler på virksomheder, som bestyrelser kan lade sig inspirere af, når virksomhedernes forretningsmodeller skal vurderes og defineres. Bogen er også egnet til at forstå mulighederne ved at tilpasse sig den cirkulære økonomi.

Referencer

Van Der Pijl, P., Lokitz, J., Wijnen, R., Van Lieshout, M. (2021).,Business Model Shifts, Wiley.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Gamechangers”

Peter Fisk har udgivet en spændende bog, kaldet “Gamechangers”, gennem forlaget Wiley. Bogen blev udgivet i 2015, og bogen er 310 sider lang, og siderne er fordelt ud på 23 kapitler.

Bogen har samme format som bogen “Business Model Generation” af Osterwalder et al. (2010), hvilket vil sige at den er grafisk anlagt, dog anvender Fisk en række forskellige canvas til at foretage analyser af virksomheder og markedsmuligheder. Fisk har en baggrund inden for marketing, og en del af de forskellige modeller der præsenteres i bogen er centreret om markedsafklaringer og med udgangspunkt i, hvordan virksomheden efterfølgende kan positionere sig og udvikle produkter og services til de specifikke målgrupper på markederne.

Flere af Fisks perspektiver omhandler, at virksomheder kan opbygge konkurrencefordele og forandre spillets regler. Det vil sige udkonkurrere andre virksomheder eller fastholde egne markedsandele. Et par eksempler om innovation og marketing kommer til udtryk i de to nedenstående citater:

“Markederne er opbygget omkring ideer- forhåbningerne hos forbrugerne, fantasien ved brands.” – Fisk (2015, p. 41).

“Vi skaber værdi ved at få nye ideer realiseret.” – Fisk (2015, p. 41)

Styrker

En af bogens klare styrker er, at bogen er grafisk. Dermed vil en række forskellige målgrupper kunne sætte sig ind i bogens indhold, og de vil antageligt kunne anvende bogens indhold aktivt efterfølgende. LIX-tallet er tilsvarende lavt og bogen er praksisnær.

Bogen indeholder også en række forskellige instruktioner om, hvordan læseren kan bruge modellerne til at foretage de relevante analyser. En klar styrke ved bogen er, at den indeholder en række branchespecifikke virksomheder, og hvad de har gjort for at opnå den eller de konkurrencefordele, som gør dem relativt bedre end deres konkurrenter.

Svagheder

En klar svaghed ved bogen er, at den er relativt lang. 310 sider der er fordelt på 23 kapitler. En del af bogen ville kunne fjernes uden det vil have egentlig betydning for bogens kvalitet. Bogen lider også af den svaghed, at den blev udgivet i 2015, og bogens indhold er dermed 8 år gammelt i skrivende stund. Det betyder at bogens indhold kan vise sig at være irrelevant eller misvisende i forhold til den aktuelle konkurrencesituation.

Konklusion

Bogen har nogle væsentlige styrker så som den er grafisk og den indeholder en række modeller og eksempler fra en række forskellige brancher. Bogen lider af nogle svagheder, hvilket bl.a. omhandler bogens alder og bogens længde. Bogen er til gengæld værd at læse, fordi den indeholder en række modeller og eksempler, der nemt vil kunne omsættes i praksis.

Referencer

Fisk, P. (2015) Gamechangers: are you ready to change the world?: creating innovative strategies for business and brands. Southern Gate, Chichester, West Sussex: Wiley.

Osterwalder, A., Pigneur, Y. and Clark, T. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Fagbøger, Grøn omstilling

Boganmeldelse af “Chief Sustainability Officers at Work”

Den bæredygtige omstilling er en trend, der påvirker de fleste virksomheder i verdenen. Dertil forventes det at den bæredygtige omstilling vil påvirke virksomhederne i forhold til, hvilke kompetencer og roller der er nødvendige for, at virksomhederne er effektive og konkurrencedygtige. Chief Sustainability Officer (CSO) er en sådan rolle, og Pagitsas (2022) har udgivet en bog om rollen set ud fra et perspektiv, hvor typisk store virksomheder har ansat en direktør med ansvar for virksomhedens bæredygtige omstilling. Bogen er udgivet gennem forlaget Apress, og den er 319 sider lang uden appendiks.

Bogen har 24 kapitler, og hvert kapitel er organiseret baseret på unikke interviews, som Pagitsas har gennemført. Pagitsas har interviewet CSO’er inden for en række forskellige brancher og virksomheder, hvilket giver nogle interessante observationer i forhold til:

Kompetencer
Rollen
Opgaver

Et af de mere interessante kapitler er kapitel 7, hvori CSO’en for Netflix, Emma Stewart, interviewes, da hun gør opmærksom på nogle teknikker der kan anvendes til at påvirke virksomhedens beslutningstagere. Dermed kan læseren lære forskellige teknikker at kende ved at læse bogens kapitler.

Styrker

Bogen er veldokumenteret, da Pagitsas har gennemført en række interviews med forskellige CSO’er i forskellige virksomheder med henblik på afklaring af kompetencer og roller. Virksomhederne er delt op efter forskellige typer brancher, hvorfor bogens egentlige styrke er de indsamlede datas alsidighed og gensidige understøttelse. Dermed sagt, så er bogens troværdighed, bogens styrke.

Svagheder

Bogen har et par svagheder, da kapitlerne hurtigt kan virke langtrukne. Tilsvarende kan indholdet af de enkelte kapitler virke ufokuseret, hvis man, som jeg, ønsker at få dannet sig et godt overblik over de forskellige opgaver og roller en CSO kan spille. Dermed kan kapitlernes strukturer vise sig at være en svaghed.

Konklusion

Bogen er relevant, da den bæredygtige omstilling af virksomheder medfører en række nye roller, hvilket blandt andet indbefatter chief sustainability officer rollen. Bogen består af 24 kapitler, og Pagitsas har sørget for at en række forskellige personer med CSO rollen er blevet interviewet. Læseren kan lade sig inspirere ved at læse bogen, dog udgør bogens struktur også en svaghed, da de forskellige interviews og dermed de forskellige kapitler kan virke ufokuseret. Overordnet set, så er det en god bog, og bogens indhold er bestemt relevant. Derfor er bogen anbefalingsværdig.

Referencer

Pagitsas, C. (2022) Chief sustainability officers at work: how CSOs build successful sustainability and ESG strategies. New York: Apress.

Fagbøger

Boganmeldelse af “The Year in Tech, 2024: The Insights You Need from Harvard Business Review”

Harvard Business Review (2023) har samlet en række artikler om teknologier, der med sandsynlighed, vil påvirke samfundet og især virksomhederne. Artiklerne udgør hvert et kapitel i bogen, og hvert kapitel i bogen er skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er i udgangspunktet skrevet i et let tilgængeligt sprog, og samtidigt er hvert kapitel relativt kort. Samlet set er bogen 158 sider lang, hvilket inkluderer bogens appendiks.

Bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd samt direktioner i typisk små og mellemstore virksomheder kan gøre brug af “The Year in Tech, 2024” som inspirationskilde i forhold til, hvilke teknologiske trends der kan påvirke virksomheden, og samtidigt bidrager Harvard Business Review med relevante cases på, hvilke virksomheder der har anvendt teknologierne til at skabe værdi, skabe fordele og sågar konkurrencefordele. Personligt brugte jeg omkring 2 timer på at læse bogen igennem, hvorfor jeg berette, at det er relativt nemt at bruge kilden til at skabe sig overblik over teknologiske trends så som:

Neurotech
Web 3.0
Chat GPT (og generativ AI)
Nye teknologier til forsynings- og værdikæder
Dark web
Augmented Reality (AR)
Metaverset
Platforms økonomi
Elon Musks perspektiv på virksomhedsstrategier

Styrker

Bogens sprog er let tilgængeligt, hvilket gør at travle profiler hurtigt kan danne sig et overblik og tilegne sig viden i forhold til at foretage en reel planlægning for, hvordan små- og mellemstore virksomheder kan agere med henblik på:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

En anden styrke er, at det er relativt nemt for læseren at navigere mellem de enkelte kapitler.

Svagheder

Harvard Business Review har prioriteret den brugervenlige indføring i de teknologiske trends på bekostning af referencer og kilder. Med andre ord bliver den brugervenlige indføring også en slags svaghed, da bogens indhold på sin vis får en lavere troværdighed.

Konklusion

Harvard Business Review har udgivet en fin bog, der giver et indblik i trends, der påvirker små- og mellemstore virksomheder. Bogen giver den introduktion, som er nødvendig, i forhold til at bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner vil være i stand til at påbegynde en overordnet planlægning, der kan skabe et grundlag for:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

Referencer

HARVARD BUSINESS REVIEW (2023) YEAR IN TECH, 2024: the insights you need from harvard business review. [S.l.]: HARVARD BUS REVIEW PRESS (HBR insights series).

Fagbøger

Boganmeldelse af “Systems Thinking for Beginners”

Jeg havde fornøjelsen af at læse bogen “Systems Thinking for Beginners” af Henry M. Burton (2021). Bogen er velskrevet, den er koncis og den giver akkurat det indblik, som du har behov for at begynde at bruge systemtænkning i din virksomhed. Bogen er især velegnet, hvis du alene ønsker introduktionen frem for teorierne bag.

Bogen er 78 sider lang, og indeholder en introduktion til koncepterne, der kan bruges i forskellige situationer, men især med hensyn til virksomhedsledelse. Systemtænkning er vigtigt at forstå fra et bestyrelses perspektiv, da fremgangsmåden kan være med til at finde forklaringer på de problemer der er i virksomheden, og samtidigt guide direktion og andre deltagere til at finde de relevante løsninger.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er let at læse. Bogen giver en pædagogisk introduktion til systemtænkning, og de begreber der hører sig til:

De fem “hvorfor”?
System
Feedback
Flow
Kontrol
Miljø
Synergi
Hierarkier

Den koncise tilgang til en introduktion til systemtænkning er egnet til travle interessenter som for eksempel en direktør eller en bestyrelsesformand eller et medlem af en bestyrelse. Derfor kan bogen klart anbefales.

Svagheder

Dele af eksemplerne Burton har valgt, og som han har valgt at illustrere, kan være forvirrende at følge alene ved at se på illustrationerne i e-bogen, og kortlægningsmetoden. Selve metoden giver god mening at anvende, når en workshop afholdes, men den giver i mindre grad mening at illustrere i en rapport eller i en e-bog.

Konklusion

Bogen er koncis, let at læse og giver en god introduktion for travle interessenter som direktører, bestyrelsesformænd og bestyrelsesmedlemmer.

Referencer

Burton, H. (2021) Systems Thinking for Beginners: Learn the essential systems thinking skills to navigate an increasingly complex world for effective problem solving and decision making.

Fagbøger, Grøn omstilling

Boganmeldelse af “Sustainable Leadership”

Clarke Murphy har skrevet en ganske god bog om lederskab og bæredygtighed. Bogen er relativt kort, hvilket vil sige at bogen er 196 sider lang. Ligeledes deler Murphy (2022) en række interessante betragtninger ved afslutningen af hvert kapitel i bogen. Bogen er skrevet letlæseligt, hvilket er en klar styrke. Bogen giver læseren et godt overblik over mulighederne, som direktionen og bestyrelsen kan anvende i forhold til virksomhedens udvikling.

Murphy (2022, p. 27) bringer en interessant betragtning i spil, som omhandler, at bæredygitghed ikke længere er optionelt for virksomheder at implementere:

“1. Sustainability is no longer a nice-to-have, it’s a must-have, and simply appointing a chief sustainability officer isn’t going to cut it. There needs to be a wholesale embrace of value creation at all levels of an organization and across every function.” – Murphy (2022, p. 27)

Der er nogle interessante perspektiver i det ovenstående citat, da det stiller krav om at virksomheder arbejder aktivt med bæredygtighed. Det at få sat gang i den bæredygtige omstilling i den enkelte virksomhed kræver et strategisk fokus, og for at anlægge det fokus for virksomheden, så kræver det at direktionen og bestyrelsen sætter rammerne for diskussionen.

Derudover kommer Murphy (2022, p. 42) med et interessant udsagn der omhandler at fremme den enkelte virksomheds bæredygtige omstilling:

“4. Always strive to do more. Complacency can’t be an option, even if your organization has earned accolades on issues such as diversity and climate, because the problems we face are ever-growing and increasingly complex.” – Murphy (2022, p. 42)

Den ovenstående betragtning er relevant set i forhold til det strategiske ambitionsniveau, som virksomhedens direktion og bestyrelse anlægger for at fremme virksomhedens konkurrencefordel. Det betyder at direktionen og bestyrelsen strukturerer den bæredygtige omstilling i relevante mål og indarbejde i virksomhedens strategi.

Murphy (2022, p. 72) arbejder med forskellige perspektiver på, hvordan den bæredygtige omstilling skal kommunikeres, hvor fokus er på at skabe en fortælling der mobiliserer medarbejdere, mellemledere og direktion:

“2. Build a powerful story that people can get behind. Leverage nig, visible projects to change perceptions and move the rest of the industry forward, faster.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) arbejder også med et fokus på, at organisationens indre bureaukrati skal begrænses, hvis ikke helt fjernes i forhold til at sikre, at virksomheden får værdi ved at arbejde med den bæredygtige omstilling:

“5. Cut through bureaucracy to drive the breakthrough innovation needed to find solutions that do away with a trade-off between profitability and sustainability.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) anvender også en betragtning om, at en chief sustainability officer (CSO) skal agere som en facilitator for den bæredygtige omstilling, og CSO’en skal påvirke virksomhedens kultur:

“7. Be the chief facilitator. Create an environment that allows for these leaps of faith, where all ideas are welcome – a maverick culture” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, pp. 113 – 115) identificerer fire gode betragtninger på, hvordan CSO’er kan spille deres roller i virksomhederne med henblik på at opnå de strategiske resultater, hvor de følgende resultater er relevante, og som en direktion og bestyrelse bør tage i betragtning:

The strategic integrator
The product innovator
The operations guru
The storyteller.

Murphy (2022, p. 154) arbejder også med en betragtning i forhold til ansvaret for bæredygtighed, og hvordan det skal forankres i direktionen og i bestyrelsen:

“7. Make sustainability the responsibility of all board members. Appointing single-purpose directors fragments the board and makes it difficult to build unity. Because environmental, governance, and social issues are strategic, board members should participate fully in these discussions.” – Murphy (2022, p. 154)

Styrker

Bogen er letlæselig, hvilket er en klar styrke. Det er ligeledes en klar styrke, at Murphy behandler behovet for ansvar i direktionen og i bestyrelsen. En tredje styrke ved bogen er, at den bidrager en række overordnede betragtninger på, hvordan bæredygtighed kan implementeres i virksomhederne.

Svagheder

Murphy anvender få kilder, og bogen breder sig over mange emner, hvilket betyder at mange af emnerne bliver introduceret på et overfladisk niveau.

Konklusion

Overordnet set er bogen en god kilde med henblik på at få en overordnet introduktion til bæredygtighed og omstilling af virksomheder. Murphy bringer forskellige perspektiver i spil vedrørende direktionens og bestyrelsens rolle i forhold til implementering af den bæredygtige omstilling i virksomhederne.

Referencer

Murphy, C. (2022) Sustainable leadership: lessons of vision, courage, and grit from the CEOs who dared to build a better world. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons, Inc.

Fagbøger

Boganmeldelse af Kooperativ håndbog

Helena Reumert Gjerding & Jacob Rønnoe Rask har via forlaget Nemo udgivet bogen “Kooperativ Håndbog” i 2021. Bogen indeholder nogle interessante perspektiver, hvis man ønsker at etablere en andelsvirksomhed eller en virksomhed, der er ejet af andelshavere, for eksempel medarbejdere eller andre aktører. Bogen indeholder et godt overblik over ejerskabsmodeller og hæftelsesformer, og der er enkelte gode cases, som læseren kan lade sig inspirere af. Bogen er relevant læsning, da der findes ganske få gode bøger og andre kilder der kan bruges til at opnå indsigt i, hvordan andelsvirksomheder kan stiftes og styres. Andelsvirksomheder kan være virksomhedsformer der kan være med til at mindske risici ved virksomhedsdrift, men som Gjerding & Rask belyser, så er det ikke nødvendigvis nemt at gennemskue, hvilken virksomhedsform der vil gaven et kooperativ (andelsvirksomhed) bedst ved etablering af virksomheden. En interessant observation, som Gjerding & Rask gør sig, er at det er vigtigt at gennemtænke emner som:

Indtrædelse i andelsvirksomheden
Udtrædelse af andelsvirksomheden
Forhold mellem ejer og medarbejder samt de mulige sociale sikringer
Styringsmekanismer i andelsvirksomheden

Et tilbagevendende tema i bogen er muligheden for at fastholde virksomhedens eksistens, så virksomhederne ikke opløses på baggrund af et muligt tilbud om opkøb; og derfor virker det som at Gjerding & Rask indirekte antager, at andelsvirksomheder vil blive udkonkurreret, da de ikke vil have kapital nok til at modstå eventuelle opkøbs- eller fusionsplaner fra virksomheder der er klassiske kapitalselskaber. De vil med en vis sandsynlighed ikke få adgang til nok kapital, da de ikke er konkurrencedygtige nok.

Forfatterne bringer hurtigt deres egne fordomme i spil, dels om kapitalismen som økonomisk model, men også i forhold til at andelsvirksomheder nødvendigvis er en del af løsningen til at transformere økonomien til en bæredygtig økonomi samt om økonomisk ulighed skaber bedre eller ringere resultater.

Gjerding & Rask (2021) har valgt et format til bogen, der minder lidt om bogen “Business Model Generation” af Alexander Ostervalder & Yves Pigneur (2010). Reelt introducerer Gjerding & Rask deres egen overbygning på Business Model Canvas i bogen (Gjerding & Rask, 2021, p. 49), men desværre er modellen ikke nær så brugervenlig som Osterwalder og Pigneurs model fra 2010. Det betyder at læseren bør forholde sig kritisk overfor brugen af modellen frem for at bruge et business model canvas til at identificere virksomhedens værditilførsel.

Indeholder en række referencer til moderne ledelsesmodeller for eksempel Eric Ries’ bog “Lean Startup” fra 2017, som en måde at få afprøvet andelsvirksomhedens berettelse.

Styrker

Bogen har nogle styrker, der er værd at tage i betragtning. Her er det især viden om hæftelsesformer, som stiftere af andelsvirksomheder kan vælge imellem, hvis de ønsker at begrænse risici, for eksempel ved konkurs. Her er det specifikt de følgende passager, som vil have interesse for læserne. Gjerding & Rask (2021) præsenterer ejerskabsformer (2021, p. 19) og en nærmere gennemgang af selskabsformerne og hæftelsesformer (2021, p. 99) samt et overblik over selskabsformerne og de underliggende krav til dem (2021, pp. 128 – 129).

Svagheder

Få kilder

Desværre har bogen en række svagheder. Den største svaghed i bogen er den ideologiske slagside, som den har i kombinationen med at Gjerding & Rask bruger meget få kilder til at sandsynliggøre, at bogens indhold er rigtigt. Generelt bruger Gjerding & Rask meget få kilder, hvilket gør at de bringer nogle påstande i spil, som på sin vis mindsker de to forfatteres troværdighed. Et eksempel herpå kommer til udtryk nedenfor.

Påstande

Ydermere bringer Gjerding & Rask en interessant påstand i spil ved at påstå at den primære grund til at arbejderbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret var at de blev styret centralistisk og de trak ressourcer ud af virksomhederne til andelshaverne (fagbevægelsen), men desværre uden at bringe en kilde på, om det faktisk forholder sig sådan; man kan med andre ord kun tage deres ord på, at det forholder sig sådan:

“Den vigtigste grund til, at fagbevægelsens store medarbejderkooperativer måtte dreje nøglen om i 1980’erne og 90’erne var, at de var alt for centraliserede og topstyrede” – Gjerding & Rask (2021, p. 29)

Nu bringer jeg min egen påstand i spil: Kunne det være at andelsbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret fordi, at de produkter og services, som de tilbød, ikke var konkurrencedygtige, og andelsvirksomhederne var ude af trit med markedet (det vil sige deres kunder og potentielle kunder)? Baggrunden for min påstand er egentlig at mange private virksomheder i samme periode også var topstyrede og centralistiske, men de blev ikke udkonkurreret, selvom de var på samme markeder, som arbejderbevægelsens andelsvirksomheder, og i mange tilfælde kunne de levere varerne billigere og i højere kvalitet end andelsvirksomhederne. Gjerding & Rask (2021, p. 29) understreger, at det antageligt skyldes, at de pågældende andelsvirksomheder havde et meget abstrakt ejerskab. Jeg vil til gengæld rose Gjerding & Rask for at identificere, at andelsvirksomheder antagelig vil klare sig bedre, hvis beslutningskompetencen er placeret decentralt frem for, at andelshaverne gentager de samme fejl, som tidligere kooperativer.

Et andet eksempel på de manglende kilder i bogen er som følgende, hvor man som læser, så bliver nødt til at tage Gjerding & Rask på deres ord:

“Studier fra Frankrig har vist, at virksomheder med medarbejdereje er langt mere levedygtige efter ejerskifte end virksomheder ejet af eksterne aktionærer.” (Gjerding & Rask, 2021, p. 113).

Dertil virker det til at Gjerding & Rask (2021) mener, at andelsvirksomheder leder til færre problemer med korruption og til færre situationer med embedsmisbrug. Et af de mere kulørte situationer med korruption og misbrug i nyere dansk erhvervshistorie stammer fra et kooperativ, Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor fokus havde været på svindel af forældre der havde mistet børn (Danmarks Radio, 2003).

Forordet

Forordet virker fragmenteret, da det virker som at der findes en afkobling mellem det at stifte en andelsvirksomhed og det blive bæredygtig. Her antager Gjerding & Rask, at andelsvirksomheder er bæredygtige, fordi de antagelig er demokratiske. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Vi tror på, at skabelsen af hundredvis af demokratiske virksomheder i løbet af de næste årtier kan være hjørnesten i den nødvendige omstilling, hvor kortsigtet gevinst erstattes med langsigtede mål.”

Konkurrence og konkurrencepres

Gjerding & Rask (2021, p. 24) rejser indirekte et interessant spørgsmål, som på sin vis udfordrer bogen præmis. De to forfattere identificerer, at de andelsejede virksomheder (kooperativer) blev udkonkurreret, men de besvarer ikke, hvorfor det skete, eller om kooperativer er mindre effektive end traditionelt ejede virksomheder:

“Selvom fagbevægelsens store kooperativer blev udkonkurreret og bukkede under, trives ideen om, at helt almindelige mennesker både kan tage ansvar, have indflydelse og eje frugterne af eget arbejde i bedste velgående.” – Gjerding & Rask (2021, p. 24)

Desværre besvarer forfatterne ikke spørgsmålet om, hvordan moderne kooperativer opnår konkurrencefordele sammenlignet med traditionelt ejede virksomheder.

Ideologi og specielle cases

Gjerding & Rask (2021) introducerer også en anden type styreform end demokrati for andelsvirksomhederne, Sociokrati, hvori beslutninger ikke afgøres ved stemmeafgivelser. Desværre påvises det ikke om denne styreform er bedre eller dårligere end en demokratisk styreform i andelsvirksomheder:

“Ligeværdighed mellem medlemmer – Alle bliver hørt. Der er plads og tid til, at alle kommer til orde med deres forslag, synspunkter og bekymringer.” – Gjerding & Rask (2021, p. 100).

Gjerding & Rask bruger nogle specielle cases, for eksempel bruges foreningen Monsun, hvori det fremgår, at virksomheden har været med til at finansiere en venstreorienteret blog, Mordkraft (Gjerding & Rask, 2021, p. 112).

Ovenstående giver også et indtryk at forfatterne har en anden agenda end at udbrede kendskabet til stiftelse og drift af andelsvirksomheder; og samtidigt virker det uhyggeligt svensk med konsensus vælde. Valget af cases og introduktionen af alternative styreformer samt manglende kildehenvisninger underminerer forfatternes troværdighed og om situationen om andelsvirksomheder virkelig er, som de beskriver det.

Konklusioner

Gjerding & Rask har skrevet en interessant bog om andelsvirksomheder, og hvordan disse stiftes og styres. I bogen kan læseren finde interessante bud på, hvordan ejerskabsmodeller for andelsvirksomheder kan struktureres og der findes forskellige cases der bliver gennemgået i bogen. Der er nogle interessante citater imellem, hvor et af disse beviser en vis ideologisk udvælgelse af cases måske også har fundet sted, da forfatterne skulle skrive om andelsvirksomheder.

Desværre beviser Gjerding & Rask også en slags antitese til andelsvirksomheder ved, at de på sin vis forsøger at gøre det samme som Wiley gjorde i samarbejde med Osterwalder & Pigneur i 2010, hvor en model til identifikation af værdiskabelse og strategisk planlægning blev publiceret i form af business model canvas i bogen Business Model Generation, men desværre er Gjerding & Rasks bog ikke nær så god. Osterwalder & Pigneur fik også en form for crowdsourcing som bistand til bogen, da de havde en hel del bidragsydere til at hjælpe med at kvalitetssikre bogen, inden den blev udgivet. Med andre ord, så kan kapitalistiske forlag stadig outperforme progressive (Læs som venstreorienterede) forlag, der er organiseret som andelsvirksomheder.

Gjerding & Rask bruger ganske få kilder i bogen, hvorfor forfatterne reelt bringer en række påstande i spil.

Referencer

Danmarks Radio, (2003), Begravelsesdirektør får fængsel for dokumentfalsk, URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/begravelsesdirektoer-faar-faengsel-dokumentfalsk

Gjerding, H.R. and Rask, J.R. (2021) Kooperativ håndbog. Forlaget Nemo.

Osterwalder, A., Pigneur, Y. and Clark, T. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Ries, E. (2017) The lean startup: how today’s entrepreneurs use continuous innovation to create radically successful businesses. First international edition. New York: Currency.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Succes med SMV”

Gert Rune har i samarbejde med Dennis Drejer udgivet bogen “Succes med SMV” i 2023 gennem forlaget Turbine. Bogen er 242 sider lang og fordeles på 11 kapitler. Egentlig er det primært Gert Rune der fremgår som fortæller i bogen, men på grund af samarbejdet med Dennis Drejer, som nævnes i bogens efterskrift, har jeg valgt at akkreditere begge som forfattere til værket.

Bogen er let at læse og let at sætte i perspektiv set i forhold til ledelse af små og mellemstore virksomheder (SMV). Der er gode elementer i bogen, som er relevante for bestyrelsesmedlemmer og ejerledere at kende til, hvor Rune & Drejer identificerer:

Passion
Innovation
Risikovillighed
Krisehåndtering
Medarbejdere
Kundefokus
Den bæredygtige omstilling

Rune har gennemført interviews med lederne af 11 SMV’er, som Rune identificerer klarer sig godt, og hvor der kan være læringspunkter for ledere (ejerledere, direktioner, bestyrelser) i andre SMV’er (Rune & Drejer, 2023, pp. 12-14). De 11 case virksomheder bliver brugt på tværs af 7 kapitler og det sidste kapitel i bogen bruges til at give dybdegående præsentationer af virksomhederne.

Bogen har også en interessant vinkel, da Gert Rune fortæller om sin egen baggrund og karrierer, hvor han blandt andet gør opmærksom på erhvervsnetværket Junior Champer International (Rune & Drejer, 2023, p. 23), og hvordan han via sit medlemskab og interaktion med det erhvervsnetværk finder frem til en begejstring for motivation af medarbejdere, og hvorfra han begynder et af sine erhvervseventyr.

Styrker

Bogen har et lavt lix-tal og den er nem at læse. Den giver gode indtryk af, hvordan de syv parametre, som Rune & Drejer (2023, pp. 14 – 17) kan anvendes af virksomheder i SMV-segmentet, og med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer (2023, p. 12) identificerer korrekt, at de små og mellemstore virksomheder tilhører det suverænt største segment, nemlig på 99 % af den samlede total; men desværre uden kildehenvisninger.

Svagheder

Rune & Drejer (2023) anvender få kilder, hvilket til dels understøttes af det undersøgelsesdesign, som Rune & Drejer anvender, hvilket vil sige interviews, men der mangler tredjeparts referencer der bekræfter, at det faktisk forholder sig sådan. Nok bruger Rune & Drejer (2023) andre kilder for eksempel Ernst & Youngs konkurrencer for veldrevne virksomheder, men i selve bogen mangler der henvisninger til, at virksomhederne faktisk er veldrevne. Disse henvisninger kunne for eksempel være referencer til virksomhedernes årsregnskaber eller andet. Rune & Drejer formår at give nogle gode bud på, hvordan andre SMV’er kan opbygge samme succeser, som de udvalgte 11 cases, men samtidigt falder bogen desværre i samme kategori som “From Good to Great” (Collins, 2021) og “Built to Last” (Collins & Porras, 2009), hvor forskellige virksomheder udpeges som succesvirksomheder, og hvor nogle opskrifter udledes, som andre virksomheder kan anvende. Dog med det for øje at virksomhederne der blev identificeret som succesvirksomheder havde det med at ikke at fortsætte med at være det. Med andre ord kan læseren ikke antage, at opskrifterne fra Rune & Drejer automatisk kan bruges med fordele i sin egen virksomhed.

Konklusion

Rune & Drejer (2023) har med sikkerhed valgt at bogen skulle være let at læse frem for at referere til tredjeparts kilder til at understøtte deres pointer. Det lykkedes Rune & Drejer med, og endda ganske godt. De manglende kildehenvisninger giver desværre et indtryk, i visse kapitler, at læseren blot må tage de to forfatteres ord for gode varer; hvilket jo også kan være fint i mange tilfælde. Med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer har valgt syv interessante success parametre, hvori de 11 case-virksomheder bliver analyseret ud fra, og hvert af de syv kapitler bliver opsummeret med et overblik over, hvordan SMV’er kan agere inden for de syv parametre med henblik på at opbygge deres egne succeshistorier.

Rune & Drejers bog falder desværre i samme kategori som “From Good to Great” og “Built to Last”, hvori de opskrifter der udledes nok kan anvendes i visse kontekster, men ikke garanterer succes.

Referencer

Collins, J.C. (2001) Good to great: why some companies make the leap–and others don’t. 1st ed. New York, NY: HarperBusiness.

Collins, J.C. and Porras, J.I. (2009) Built to last: successful habits of visionary companies. 24. Dr. New York: Collins.

Rune, G. and Drejer, D. (2023) Succes med SMV – triumf i krisetider. Turbine.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Lessons from Private Equity Any Company Can Use”

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan på visse områder drage fordel af det tankesæt der bruges af kapitalfonde (omtalt som private equity). Tankesættet kan findes i bogen “Lessons from Private Equity Any Company Can Use” af Orit Gadiesh & Hugh MacArthur (2008). Bogen er relativt letlæselig, og den giver heldigvis et godt overblik over de læringspunkter, som kapitalfonde anvender, og som SMV’erne kan anvende.

Gadiesh & MacArthur (2008) sætter scenen for bogen om, at det er svært nødvendigt at anvende et værdi-optimeringspotentiale:

“Your most important task as a leader is to make your company more valuable” – Gadiesh & MacArthur (2008, p. 3).

De seks lektioner, som Gadiesh & MacArthuer (2008) henviser til, at SMV’er kan lære noget af er som følgende:

Definer virksomhedens fulde potentiale
Design blåtrykket for, hvordan virksomheden kan opnå sit fulde potentiale
Accelerer virksomhedens performance
Høst talentet hos virksomhedens medarbejdere
Få egenkapitalen til at svede
Opbyg et resultat-orienteret mindset

Gadiesh & MacArthur (2008, p. 16) identificerer, at det at identificere virksomhedens fulde potentiale omhandler at fastlægge, hvor mange penge egenkapitalen skal stige i virksomheden. Det kan virksomhedens direktion og bestyrelse gøre ved at gennemføre en due diligence (Gadiesh & MacArthur, 2008, p. 29):

Udarbejd en efterspørgselsanalyse
Udarbejd en kundeanalyse
Udarbejd en analyse af konkurrencen på markedet
Udarbejd en analyse for virksomhedens omverden
Udarbejd en mikroøkonomisk analyse, hvor fokus er på, hvordan virksomheden egentlig skaber sin omsætning og opnår profit.

Derudover arbejder Gadiesh & MacArthur (2008, p. 48) med en definition af blåtryk, som tager sit udgangspunkt i et planlægningsarbejde, hvor der udarbejdes et roadmap for, hvordan virksomheden opnår sit potentiale. Gadiesh & MacArthur (2008) bemærker, at et sådan plan skal være operationel og tilpas detaljeret til at det står klart for lederne og medarbejderne at implementere de forandringer, som skal til for at egenkapitalen kan øges til det ønskede realistiske mål:

“A blueprint is a strategic operating plan that lays out in pragmatic detail how an organization will successfully complete its initiatives and thereby achieve full potential” – Gadiesh & MacArthur (2008).

Dermed sagt så kræver denne tilgang til værdioptimering, at direktionen er i stand til at foretage planlægningen for, at virksomheden kan opnå sit fulde potentiale, og at bestyrelsen er i stand til at rådgive direktionen om, de spørgsmål der vil melde sig som led af afklaringerne der pågår i planlægningsprocessen. Afklaringerne vil bl.a. rejse diskussioner om, hvordan virksomheden kan opnå de relevante resultater, og hvordan det påvirker virksomhedens strategi.

Bogen er 124 sider lang, og siderne er fordelt på 11 kapitler, og hvert kapitel afsluttes med en overordnet opsummering af de læringspunkter, som direktører og bestyrelsesmedlemmer kan vælge at anvende for at skabe bedre resultater.

Styrker

Bogens suveræne styrke er at den er letlæselig, og at de seks lektioner er gennemgået i detaljer i forskellige dele af bogen. Bogen anvender ligeledes forskellige cases med henblik på at forstærke budskabet om, hvordan man kan opnå overlegne resultater.

Svagheder

I bogen anvendes kun få kilder, hvilket giver det indtryk, at der mangler verificeret viden om, hvordan de seks lektioner kan implementeres effektivt med henblik på at opnå de ønskede og overlegne resultater.

Konklusioner

De seks lektioner, der præsenteres i bogen, kan anvendes i SMV’er, hvis direktionen og bestyrelserne vælger at gøre dette. Det kræver at relevante analyser udarbejdes, og det kræver at de rette diskussioner rejses. Planlægningen for at implementere virksomhedens potentiale kræver, at det rette detailniveau kan fastlægges og ansvar tages for implementering. En af bogens styrker er, at den er letlæselig, og der præsenteres cases i, hvordan lektionerne kan anvendes. Bogen mangler henvisninger til relevante kilder, hvilket gør, at man kan antage, at der mangler viden om, hvordan de relevante lektioner reelt kan omsættes.

Referencer

Gadiesh, O. and MacArthur, H. (2008) Lessons from private equity any company can use. Boston, Mass: Harvard Business School Press (Memo to the CEO).