Helena Reumert Gjerding & Jacob Rønnoe Rask har via forlaget Nemo udgivet bogen “Kooperativ Håndbog” i 2021. Bogen indeholder nogle interessante perspektiver, hvis man ønsker at etablere en andelsvirksomhed eller en virksomhed, der er ejet af andelshavere, for eksempel medarbejdere eller andre aktører. Bogen indeholder et godt overblik over ejerskabsmodeller og hæftelsesformer, og der er enkelte gode cases, som læseren kan lade sig inspirere af. Bogen er relevant læsning, da der findes ganske få gode bøger og andre kilder der kan bruges til at opnå indsigt i, hvordan andelsvirksomheder kan stiftes og styres. Andelsvirksomheder kan være virksomhedsformer der kan være med til at mindske risici ved virksomhedsdrift, men som Gjerding & Rask belyser, så er det ikke nødvendigvis nemt at gennemskue, hvilken virksomhedsform der vil gaven et kooperativ (andelsvirksomhed) bedst ved etablering af virksomheden. En interessant observation, som Gjerding & Rask gør sig, er at det er vigtigt at gennemtænke emner som:

• Indtrædelse i andelsvirksomheden
• Udtrædelse af andelsvirksomheden
• Forhold mellem ejer og medarbejder samt de mulige sociale sikringer
• Styringsmekanismer i andelsvirksomheden

Et tilbagevendende tema i bogen er muligheden for at fastholde virksomhedens eksistens, så virksomhederne ikke opløses på baggrund af et muligt tilbud om opkøb; og derfor virker det som at Gjerding & Rask indirekte antager, at andelsvirksomheder vil blive udkonkurreret, da de ikke vil have kapital nok til at modstå eventuelle opkøbs- eller fusionsplaner fra virksomheder der er klassiske kapitalselskaber. De vil med en vis sandsynlighed ikke få adgang til nok kapital, da de ikke er konkurrencedygtige nok.

Forfatterne bringer hurtigt deres egne fordomme i spil, dels om kapitalismen som økonomisk model, men også  i forhold til at andelsvirksomheder nødvendigvis er en del af løsningen til at transformere økonomien til en bæredygtig økonomi samt om økonomisk ulighed skaber bedre eller ringere resultater.

Gjerding & Rask (2021) har valgt et format til bogen, der minder lidt om bogen “Business Model Generation” af Alexander Ostervalder & Yves Pigneur (2010). Reelt introducerer Gjerding & Rask deres egen overbygning på Business Model Canvas i bogen (Gjerding & Rask, 2021, p. 49), men desværre er modellen ikke nær så brugervenlig som Osterwalder og Pigneurs model fra 2010. Det betyder at læseren bør forholde sig kritisk overfor brugen af modellen frem for at bruge et business model canvas til at identificere virksomhedens værditilførsel.

Indeholder en række referencer til moderne ledelsesmodeller for eksempel Eric Ries’ bog “Lean Startup” fra 2017, som en måde at få afprøvet andelsvirksomhedens berettelse.

Styrker

Bogen har nogle styrker, der er værd at tage i betragtning. Her er det især viden om hæftelsesformer, som stiftere af andelsvirksomheder kan vælge imellem, hvis de ønsker at begrænse risici, for eksempel ved konkurs. Her er det specifikt de følgende passager, som vil have interesse for læserne. Gjerding & Rask (2021) præsenterer ejerskabsformer (2021, p. 19) og en nærmere gennemgang af selskabsformerne og hæftelsesformer (2021, p. 99) samt et overblik over selskabsformerne og de underliggende krav til dem (2021, pp. 128 – 129).

Svagheder

Få kilder

Desværre har bogen en række svagheder. Den største svaghed i bogen er den ideologiske slagside, som den har i kombinationen med at Gjerding & Rask bruger meget få kilder til at sandsynliggøre, at bogens indhold er rigtigt. Generelt bruger Gjerding & Rask meget få kilder, hvilket gør at de bringer nogle påstande i spil, som på sin vis mindsker de to forfatteres troværdighed. Et eksempel herpå kommer til udtryk nedenfor.

Påstande

Ydermere bringer Gjerding & Rask en interessant påstand i spil ved at påstå at den primære grund til at arbejderbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret var at de blev styret centralistisk og de trak ressourcer ud af virksomhederne til andelshaverne (fagbevægelsen), men desværre uden at bringe en kilde på, om det faktisk forholder sig sådan; man kan med andre ord kun tage deres ord på, at det forholder sig sådan: 

“Den vigtigste grund til, at fagbevægelsens store medarbejderkooperativer måtte dreje nøglen om i 1980’erne og 90’erne var, at de var alt for centraliserede og topstyrede” – Gjerding & Rask (2021, p. 29)

Nu bringer jeg min egen påstand i spil: Kunne det være at andelsbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret fordi, at de produkter og services, som de tilbød, ikke var konkurrencedygtige, og andelsvirksomhederne var ude af trit med markedet (det vil sige deres kunder og potentielle kunder)? Baggrunden for min påstand er egentlig at mange private virksomheder i samme periode også var topstyrede og centralistiske, men de blev ikke udkonkurreret, selvom de var på samme markeder, som arbejderbevægelsens andelsvirksomheder, og i mange tilfælde kunne de levere varerne billigere og i højere kvalitet end andelsvirksomhederne. Gjerding & Rask (2021, p. 29) understreger, at det antageligt skyldes, at de pågældende andelsvirksomheder havde et meget abstrakt ejerskab. Jeg vil til gengæld rose Gjerding & Rask for at identificere, at andelsvirksomheder antagelig vil klare sig bedre, hvis beslutningskompetencen er placeret decentralt frem for, at andelshaverne gentager de samme fejl, som tidligere kooperativer.

Et andet eksempel på de manglende kilder i bogen er som følgende, hvor man som læser, så bliver nødt til at tage Gjerding  & Rask på deres ord:

“Studier fra Frankrig har vist, at virksomheder med medarbejdereje er langt mere levedygtige efter ejerskifte end virksomheder ejet af eksterne aktionærer.” (Gjerding & Rask, 2021, p. 113).

Dertil virker det til at Gjerding & Rask (2021) mener, at andelsvirksomheder leder til færre problemer med korruption og til færre situationer med embedsmisbrug. Et af de mere kulørte situationer med korruption og misbrug i nyere dansk erhvervshistorie stammer fra et kooperativ, Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor fokus havde været på svindel af forældre der havde mistet børn (Danmarks Radio, 2003).

Forordet

Forordet virker fragmenteret, da det virker som at der findes en afkobling mellem det at stifte en andelsvirksomhed og det blive bæredygtig. Her antager Gjerding & Rask, at andelsvirksomheder er bæredygtige, fordi de antagelig er demokratiske. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Vi tror på, at skabelsen af hundredvis af demokratiske virksomheder i løbet af de næste årtier kan være hjørnesten i den nødvendige omstilling, hvor kortsigtet gevinst erstattes med langsigtede mål.” 

Konkurrence og konkurrencepres

Gjerding & Rask (2021, p. 24) rejser indirekte et interessant spørgsmål, som på sin vis udfordrer bogen præmis. De to forfattere identificerer, at de andelsejede virksomheder (kooperativer) blev udkonkurreret, men de besvarer ikke, hvorfor det skete, eller om kooperativer er mindre effektive end traditionelt ejede virksomheder:

“Selvom fagbevægelsens store kooperativer blev udkonkurreret og bukkede under, trives ideen om, at helt almindelige mennesker både kan tage ansvar, have indflydelse og eje frugterne af eget arbejde i bedste velgående.” – Gjerding & Rask (2021, p. 24)

Desværre besvarer forfatterne ikke spørgsmålet om, hvordan moderne kooperativer opnår konkurrencefordele sammenlignet med traditionelt ejede virksomheder.

Ideologi og specielle cases

Gjerding & Rask (2021) introducerer også en anden type styreform end demokrati for andelsvirksomhederne, Sociokrati, hvori beslutninger ikke afgøres ved stemmeafgivelser. Desværre påvises det ikke om denne styreform er bedre eller dårligere end en demokratisk styreform i andelsvirksomheder:

“Ligeværdighed mellem medlemmer – Alle bliver hørt. Der er plads og tid til, at alle kommer til orde med deres forslag, synspunkter og bekymringer.” – Gjerding & Rask (2021, p. 100).

Gjerding & Rask bruger nogle specielle cases, for eksempel bruges foreningen Monsun, hvori det fremgår, at virksomheden har været med til at finansiere en venstreorienteret blog, Mordkraft (Gjerding & Rask, 2021, p. 112). 

Ovenstående giver også et indtryk at forfatterne har en anden agenda end at udbrede kendskabet til stiftelse og drift af andelsvirksomheder; og samtidigt virker det uhyggeligt svensk med konsensus vælde. Valget af cases og introduktionen af alternative styreformer samt manglende kildehenvisninger underminerer forfatternes troværdighed og om situationen om andelsvirksomheder virkelig er, som de beskriver det.

Konklusioner

Gjerding & Rask har skrevet en interessant bog om andelsvirksomheder, og hvordan disse stiftes og styres. I bogen kan læseren finde interessante bud på, hvordan ejerskabsmodeller for andelsvirksomheder kan struktureres og der findes forskellige cases der bliver gennemgået i bogen. Der er nogle interessante citater imellem, hvor et af disse beviser en vis ideologisk udvælgelse af cases måske også har fundet sted, da forfatterne skulle skrive om andelsvirksomheder.

Desværre beviser Gjerding & Rask også en slags antitese til andelsvirksomheder ved, at de på sin vis forsøger at gøre det samme som Wiley gjorde i samarbejde med Osterwalder & Pigneur i 2010, hvor en model til identifikation af værdiskabelse og strategisk planlægning blev publiceret i form af business model canvas i bogen Business Model Generation, men desværre er Gjerding & Rasks bog ikke nær så god. Osterwalder & Pigneur fik også en form for crowdsourcing som bistand til bogen, da de havde en hel del bidragsydere til at hjælpe med at kvalitetssikre bogen, inden den blev udgivet. Med andre ord, så kan kapitalistiske forlag stadig outperforme progressive (Læs som venstreorienterede) forlag, der er organiseret som andelsvirksomheder.

Gjerding & Rask bruger ganske få kilder i bogen, hvorfor forfatterne reelt bringer en række påstande i spil.

Referencer

Danmarks Radio, (2003), Begravelsesdirektør får fængsel for dokumentfalsk, URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/begravelsesdirektoer-faar-faengsel-dokumentfalsk

Gjerding, H.R. and Rask, J.R. (2021) Kooperativ håndbog. Forlaget Nemo.

Osterwalder, A., Pigneur, Y. and Clark, T. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Ries, E. (2017) The lean startup: how today’s entrepreneurs use continuous innovation to create radically successful businesses. First international edition. New York: Currency.