Fagbøger

Fremtidens bestyrelse

Jeg har haft lejlighed til at læse bogen “Fremtidens bestyrelse” af Jackie Phillip (hovedforfatter), Hans-Christian Sune Andersen, Lars Ib, Flemming Christensen og Rikke Østergaard. Bogen blev udgivet i starten af 2021, og den er derfor relevant i forhold til referencer i forhold til juridiske perspektiver, strategier og referencer til trends og megatrends. Bogen er 165 sider lang og disse er fordelt på 14 kapitler. Jeg kan på sin vis godt anbefale bogen til læsere der ønsker en introduktion til bestyrelsesarbejde, dog kommer man ikke uden om, at bogen desværre også har nogle svagheder.

Bogen er skrevet som en lærebog i bestyrelsesarbejde, og den anvendes ifølge Jackie Phillip som en del af bestyrelsesuddannelsen ved Board Institute. Det bære bogen også præg af, da en del af kapitlerne nok giver en introduktion til et emne, men uden supplerende informationer f.eks. fra en underviser eller tilsvarende, så vil en del læsere nok sidde med en del spørgsmål efter, at have læst hvert af kapitlerne.

Styrker

Bogens absolutte styrke er det lave LIX-tal og den er relativt nem at læse for størstedelen af læsere med interesse i bestyrelsesarbejde, hvilket passer fint for en del med en hektisk hverdag. En anden styrke ved bogen er, at den spænder bredt, så læseren undervejs får mange forskellige indtryk af, hvad der er vigtigt i fremtidens bestyrelsesarbejde, og hvordan man som bestyrelsesmedlem bør forholde sig til emnerne. Bogens kapitel om strategier, og hvordan bestyrelsen bør forholde sig til disse er også anbefalingsværdigt, og ligeledes en styrke ved bogen.

Svagheder

Bogen har desværre også nogle svagheder. Den største svaghed er nok læseflowet i bogen, hvor f.eks. kapitel 6 om rekruttering til bestyrelse og direktion står for sig, hvor kapitel 13 om personlighedsprofiler, som også omhandler evaluering af bestyrelseskompetencer, står for sig. I den redaktionelle-proces, ville en placering eller kombinering af de to kapitler ellers have givet mening. En anden svaghed ved bogen er kapitel 10 om regnskabsforståelse. Kapitlet er egentlig ganske relevant, men undervejs bruges to forskellige måder at opstille formler på, hvilket kan forvirre læseren unødigt. Til gengæld formår forfatteren, Hans-Christian Sune Andersen, at introducere Du-Pont pyramiden på en relativ pædagogisk måde, men en del læsere vil nok have spørgsmål til anvendelsen af pyramiden også set i forhold til de forskellige formler der introduceres undervejs. De to forskellige måder, som formlerne introduceres på giver mig et indtryk af, den redaktionelle-proces måske har været gennemført for hurtigt, hvor forlaget i samspil med forfatterne skulle gennemgå læseflowet i bogen og set på om der bl.a. skulle have været anvendt en type udtryk for formlerne eller i det mindste gøre det konsistent igennem kapitlet. 

Bogen har desværre også en svaghed i bogens sidste kapitel hvor Phillip og Ib skriver om trends og megatrends. Kapitlet giver et overordnet indtryk af nogle megatrends og de to forfattere formår at give tre bud på trends for de skandinaviske lande:

  • Digitalisering og automatisering.
  • Bæredygtighed.
  • Innovation.  

Desværre giver forfatterne ikke et indblik i, hvordan en bestyrelse kan opretholde et overblik over trends der kan påvirke virksomheden. Dermed antager jeg, at den type information deles på kurset f.eks. som led af en øvelsestime eller som led af en forelæsning.

Konklusion og anbefaling

Bogen er anbefalingsværdig for de læsere der ønsker at få en introduktion til bestyrelsesarbejde i små- og mellemstore virksomheder. Bogen kan dog ikke stå alene, og her vil det give mening for læserne også at have læst bøger som “Professionelt bestyrelsesarbejde” af Brandi et al. (2013) og “Når bestyrelsen skaber værdi” af Torben Ballegaard (2014). Ligeledes kan læserne supplere bogen med “Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt” af Vilbæk (2020), da denne bog også giver nogle bud på, hvad bestyrelsesarbejde går ud på for små- og mellemstore virksomheder.

Referencer

Brandi, S., Christiansen, T. V., Hildebrandt, S., Andersen, H. and Vorup, O. (2013) Professionelt bestyrelsesarbejde – hele året. Valby: Libris Business.

Phillip, J., Østergaard, R., Andersen, H.-C. S., Ib, L. and Christensen, F. (2021) Fremtidens bestyrelse: En praktisk håndbog i bestyrelsesarbejde version 2.0. Muusmann’ Forlag.

Vilsbæk, L. (2020) Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt: sådan finder du din første bestyrelsespost. Skanderborg: Vilsbook.

Standard
Fagbøger

Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt

Jeg har haft lejlighed til at læse en spændende bog om at få en bestyrelsespost i SMV-segmentet. Bogen har titlen  “Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt” og skrevet af Laura Vilsbæk. Bogen blev udgivet i 2020, og bogens indhold er stadig aktuelt i forhold til, hvordan de potentielle bestyrelseskandidater kan gøre opmærksom på sig selv. Jeg kan anbefale bogen til dem som har interesse i bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet. Bogen er tilmed ikke særlig lang, det vil sige 146 sider.

Bogen er velskrevet og den indeholder en række gode eksempler på, hvordan man kan opnå en bestyrelsespost i en virksomhed inden for det som kaldes små og mellemstore virksomheder, altså dem der har mellem 10 og 249 ansatte jævnfør Danmarks Statistik (2016), og det er i øvrigt også denne gruppe virksomheder, som de er flest af, hvilket vil sige omkring 97,7 % af virksomhederne (Danmarks Statistik, 2016).

Vilsbæk har, som led af sin egen bestyrelseskarrierer, observeret nogle mønstre og skabeloner, som potentielle nye kandidater kan gøre brug af, og disse præsenteres i bogen. Vilsbæk har gjort brug af interviews af forskellige bestyrelsesmedlemmer, erhvervsledere og bestyrelsesformænd, hvor citater fra de gennemførte interviews præsenteres løbende igennem bogens kapitler, og Vilsbæk bruger dem til at underbygge sine observationer og konklusioner. 

En af de observationer, som jeg fandt særdeles interessante er, at Vilsbæk (2020) nævner, at branchekendskab i mindre grad skaber værdi i relation til bestyrelsens arbejde, og det skaber mere værdi, at have diversitet i bestyrelsen i form af forskellige kompetencer og synspunkter. Vilsbæk nævner bl.a. for mange bestyrelsesmedlemmer fra samme branche kan skabe et grundlag, hvad som kaldes for group think, altså at der ikke tænkes nyt eller dogmer ikke udfordres.

En anden af Vilsbæks observationer, som jeg finder interessante, er tilgangsvinklen til at finde en bestyrelsespost, da Vilsbæk anbefaler opsøgende arbejde set i forhold til at slå kapital-virksomheder (andelsselskaber og aktieselskaber) op på det centrale virksomhedsregister (CVR) og ellers kontakte virksomhedsejerne med henblik på at introduktion af en selv som bestyrelseskandidat. Dermed sagt, så anbefaler Vilsbæk den uopfordrede ansøgning, som en måde at opnå en bestyrelsespost i en SMV-virksomhed.

Vilsbæk anbefaler også potentielle bestyrelseskandidater at anvende LinkedIn til at gøre opmærksom på sig selv, såvel som at anvende portaler som nBoard og tilsvarende.

Vilsbæk har også inkluderet en række spørgsmål i bogen, som læseren kan gøre brug af til at vurdere om bestyrelsesarbejde er noget for læseren. Vilsbæk gør opmærksom på, at det er vigtigt, at bestyrelseskandidaten skal finde ud af baggrunden for, hvorfor vedkommende vil indgå i bestyrelsesarbejde, om der er kemi med bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse og eventuelt om der er kemi med en ejeren eller ejerlederen, hvis ejeren også er direktør i virksomheden.

En sidste observation, som jeg gjorde mig, da jeg læste bogen, omhandler Vilsbæks tilgang til bestyrelsesuddannelser, hvor Vilsbæk mener, at der kan være noget at hente på baggrund af det eller de netværk, som bestyrelseskandidaten kan få adgang til efter endt uddannelse. Uddannelserne er som regel ikke uden omkostninger f.eks., men det kan antageligt tjene sig hjem for kandidaten, hvis kandidaten får adgang til de rette bestyrelser. Vilsbæk identificerer dog også at det ikke er den eneste vej at gå, og den spirende bestyrelseskandidat skal have en plan med uddannelsen.

Vilsbæk skriver i bogen, at den ikke omhandler det at få en plads i et advisory board i en virksomhed, men læseren har et sådan mål, så kan man med fordel opsøge universiteternes virksomheds-inkubatorer f.eks. Copenhagen School of Entrepreneurship, Venture Cup, DTU Skylab, m.v.

Referencer

Danmarks Statistik (2016) Analyser: Hvornår er små virksomheder små? Available at: https://www.dst.dk/analyser/27867 (Accessed: 2 March 2021).


Vilsbæk, L. (2020) Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt: sådan finder du din første bestyrelsespost. Skanderborg: Vilsbook.

Standard
Fagbøger

Den værdiskabende bestyrelse

Ledelsesresumé

Torben Ballegaard fik i 2014 udgivet en interessant bog i forhold til, hvordan bestyrelser kan skabe yderligere værdi for den enkelte virksomhed og enkelte forening. Bogen indeholder en række gode råd, og Ballegaard anlægger et perspektiv, hvor fokus er mindre på “compliance” og kontrol, og mere på forretningsudvikling. Bogen indeholder et godt bud på en struktur og mødeplan for bestyrelserne, hvilket er en af grundene til, at jeg kan anbefale bogen.

Dette blogindlæg giver dig et overordnet indblik i bogen budskabet og afsluttes med en overordnet anbefaling om at sikre den relevante sammensætning af bestyrelsen, sikre et fokus på forretningsudvikling og det at formanden for bestyrelsen skal arbejde aktivt for en strategisk udvikling af virksomheden eller for den sags skyld foreningen.

Bogens opbygning og værdiskabelse

Bogen er bygget op om en række mindre kapitler. Kapitlerne taget udgangspunkt i den nuværende situation for mange af små og mellemstore virksomheder. Bestyrelserne kan skabe meget værdi for virksomhederne, hvis de rette rammer sættes af bestyrelsesformanden. Foreningerne kan også få værdi ud af anvendelse af bogens budskaber.

De forskellige kapitler henviser til forskellige typer for strategiske initiativer der kan sættes i gang for at sikre at de rette spørgsmål stilles og de rette svar findes. Dertil præsenterer Ballegaard (2014) en række forskellige værktøjer der kan bruges i forhold til at skabe bedre forhold for bestyrelser. En af de bedre værktøjer som Ballegaard (2014) er et forslag til et årshjul (årskalender) for bestyrelsesarbejdet, hvortil han præsenterer en række interessante perspektiver på, hvornår forskellige aktiviteter og emner skal være behandlet i bestyrelsen. Årshjulet er særdeles relevant, da man vil opleve at de enkelte møder bliver forberedt bedre og de enkelte bestyrelsesmedlemmer også vil være i stand til at bidrage konstruktivt til diskussionerne i forhold til de temaer der behandles fx:

  • Virksomhedsstrategi (herunder trends i markederne m.v.).
  • Forsikringer og compliance.
  • Kunder, konkurrenter og leverandører.
  • Årsregnskab og budget.
  • Generalforsamling.

Bogen indeholder ligeledes en række interessante eksempler på, hvordan bestyrelser, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner kan agerer i bestemte situationer med henblik på at skabe bedre resultater. Ligeledes bruger Ballegård eksempler fra bestyrelser har begået åbenlyse fejl. Et af de bedre bud på at skabe de relevante værktøjer er planlagte workshops for strategiudvikling. Ballegaard (2014) gør opmærksom på i bogen, at det er vigtigt at arbejdsformen mellem de forskellige personer i bestyrelsen skal være samarbejdsorienteret og opgaver skal delegeres til de relevante profiler i bestyrelsen. Ballegaard (2014) at det er nødvendigt at bestyrelsen, bestyrelsesformanden og ikke mindst direktionen finder en god samarbejdsmodel, hvor de forskellige parter ikke overtager hinandens opgaver eller begynder at mikro-styre hinanden. Eksempler på mismatch kan være at bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse ikke samarbejder hensigtsmæssigt fx ved at bestyrelsesformanden er dominerende eller at andre bestyrelsesmedlemmer ikke bidrager til diskussionerne ved bestyrelsesmøderne. Andre eksempler kan for eksempel være at bestyrelsesformanden er for opmærksomhedskrævende i forhold til styringen af virksomheden, hvilket kan have betydning for, hvor meget eller hvor lidt direktionen har mulighed for at lede virksomheden.

En pointe, som jeg bed mærke i, da jeg læste bogen var at Ballegaard (2014) arbejder med en antagelse om, at bestyrelser der har en vis størrelse kan opbygge udvalg der behandler specifikke emner som for eksempel teknologier, revision og/eller normering til bestyrelsen.

Anbefaling og konklusion

Bogen er velskrevet og giver læseren et godt indblik i, hvordan en bestyrelse kan organiseres og styres med henblik på at få skabt værdi for ejerne af virksomheden. Ballegaard formår at bruge en række praktiske eksempler og en række referencer til, hvordan danske virksomheders bestyrelser har ageret, og hvordan bestyrelserne kan styrkes, hvis forskelllige typer værktøjer anvendes på de rigtige tidspunkter.

Kilder

Ballegaard, T. (2014). Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business: København.

Standard