Fagbøger

Boganmeldelse af “Lessons from Private Equity Any Company Can Use”

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan på visse områder drage fordel af det tankesæt der bruges af kapitalfonde (omtalt som private equity). Tankesættet kan findes i bogen “Lessons from Private Equity Any Company Can Use” af Orit Gadiesh & Hugh MacArthur (2008). Bogen er relativt letlæselig, og den giver heldigvis et godt overblik over de læringspunkter, som kapitalfonde anvender, og som SMV’erne kan anvende.

Gadiesh & MacArthur (2008) sætter scenen for bogen om, at det er svært nødvendigt at anvende et værdi-optimeringspotentiale:

“Your most important task as a leader is to make your company more valuable” – Gadiesh & MacArthur (2008, p. 3).

De seks lektioner, som Gadiesh & MacArthuer (2008) henviser til, at SMV’er kan lære noget af er som følgende:

  1. Definer virksomhedens fulde potentiale
  2. Design blåtrykket for, hvordan virksomheden kan opnå sit fulde potentiale
  3. Accelerer virksomhedens performance
  4. Høst talentet hos virksomhedens medarbejdere
  5. Få egenkapitalen til at svede
  6. Opbyg et resultat-orienteret mindset

Gadiesh & MacArthur (2008, p. 16) identificerer, at det at identificere virksomhedens fulde potentiale omhandler at fastlægge, hvor mange penge egenkapitalen skal stige i virksomheden.  Det kan virksomhedens direktion og bestyrelse gøre ved at gennemføre en due diligence (Gadiesh & MacArthur, 2008, p. 29):

  1. Udarbejd en efterspørgselsanalyse
  2. Udarbejd en kundeanalyse
  3. Udarbejd en analyse af konkurrencen på markedet
  4. Udarbejd en analyse for virksomhedens omverden
  5. Udarbejd en mikroøkonomisk analyse, hvor fokus er på, hvordan virksomheden egentlig skaber sin omsætning og opnår profit.

Derudover arbejder Gadiesh & MacArthur (2008, p. 48) med en definition af blåtryk, som tager sit udgangspunkt i et planlægningsarbejde, hvor der udarbejdes et roadmap for, hvordan virksomheden opnår sit potentiale. Gadiesh & MacArthur (2008) bemærker, at et sådan plan skal være operationel og tilpas detaljeret til at det står klart for lederne og medarbejderne at implementere de forandringer, som skal til for at egenkapitalen kan øges til det ønskede realistiske mål:

“A blueprint is a strategic operating plan that lays out in pragmatic detail how an organization will successfully complete its initiatives and thereby achieve full potential” – Gadiesh & MacArthur (2008).

Dermed sagt så kræver denne tilgang til værdioptimering, at direktionen er i stand til at foretage planlægningen for, at virksomheden kan opnå sit fulde potentiale, og at bestyrelsen er i stand til at rådgive direktionen om, de spørgsmål der vil melde sig som led af afklaringerne der pågår i planlægningsprocessen. Afklaringerne vil bl.a. rejse diskussioner om, hvordan virksomheden kan opnå de relevante resultater, og hvordan det påvirker virksomhedens strategi.

Bogen er 124 sider lang, og siderne er fordelt på 11 kapitler, og hvert kapitel afsluttes med en overordnet opsummering af de læringspunkter, som direktører og bestyrelsesmedlemmer kan vælge at anvende for at skabe bedre resultater.

Styrker

Bogens suveræne styrke er at den er letlæselig, og at de seks lektioner er gennemgået i detaljer i forskellige dele af bogen. Bogen anvender ligeledes forskellige cases med henblik på at forstærke budskabet om, hvordan man kan opnå overlegne resultater.

Svagheder

I bogen anvendes kun få kilder, hvilket giver det indtryk, at der mangler verificeret viden om, hvordan de seks lektioner kan implementeres effektivt med henblik på at opnå de ønskede og overlegne resultater.

Konklusioner

De seks lektioner, der præsenteres i bogen, kan anvendes i SMV’er, hvis direktionen og bestyrelserne vælger at gøre dette. Det kræver at relevante analyser udarbejdes, og det kræver at de rette diskussioner rejses. Planlægningen for at implementere virksomhedens potentiale kræver, at det rette detailniveau kan fastlægges og ansvar tages for implementering. En af bogens styrker er, at den er letlæselig, og der præsenteres cases i, hvordan lektionerne kan anvendes. Bogen mangler henvisninger til relevante kilder, hvilket gør, at man kan antage, at der mangler viden om, hvordan de relevante lektioner reelt kan omsættes.

Referencer

Gadiesh, O. and MacArthur, H. (2008) Lessons from private equity any company can use. Boston, Mass: Harvard Business School Press (Memo to the CEO).

Standard
Fagbøger

Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt

Jeg har haft lejlighed til at læse en spændende bog om at få en bestyrelsespost i SMV-segmentet. Bogen har titlen  “Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt” og skrevet af Laura Vilsbæk. Bogen blev udgivet i 2020, og bogens indhold er stadig aktuelt i forhold til, hvordan de potentielle bestyrelseskandidater kan gøre opmærksom på sig selv. Jeg kan anbefale bogen til dem som har interesse i bestyrelsesarbejde i SMV-segmentet. Bogen er tilmed ikke særlig lang, det vil sige 146 sider.

Bogen er velskrevet og den indeholder en række gode eksempler på, hvordan man kan opnå en bestyrelsespost i en virksomhed inden for det som kaldes små og mellemstore virksomheder, altså dem der har mellem 10 og 249 ansatte jævnfør Danmarks Statistik (2016), og det er i øvrigt også denne gruppe virksomheder, som de er flest af, hvilket vil sige omkring 97,7 % af virksomhederne (Danmarks Statistik, 2016).

Vilsbæk har, som led af sin egen bestyrelseskarrierer, observeret nogle mønstre og skabeloner, som potentielle nye kandidater kan gøre brug af, og disse præsenteres i bogen. Vilsbæk har gjort brug af interviews af forskellige bestyrelsesmedlemmer, erhvervsledere og bestyrelsesformænd, hvor citater fra de gennemførte interviews præsenteres løbende igennem bogens kapitler, og Vilsbæk bruger dem til at underbygge sine observationer og konklusioner. 

En af de observationer, som jeg fandt særdeles interessante er, at Vilsbæk (2020) nævner, at branchekendskab i mindre grad skaber værdi i relation til bestyrelsens arbejde, og det skaber mere værdi, at have diversitet i bestyrelsen i form af forskellige kompetencer og synspunkter. Vilsbæk nævner bl.a. for mange bestyrelsesmedlemmer fra samme branche kan skabe et grundlag, hvad som kaldes for group think, altså at der ikke tænkes nyt eller dogmer ikke udfordres.

En anden af Vilsbæks observationer, som jeg finder interessante, er tilgangsvinklen til at finde en bestyrelsespost, da Vilsbæk anbefaler opsøgende arbejde set i forhold til at slå kapital-virksomheder (andelsselskaber og aktieselskaber) op på det centrale virksomhedsregister (CVR) og ellers kontakte virksomhedsejerne med henblik på at introduktion af en selv som bestyrelseskandidat. Dermed sagt, så anbefaler Vilsbæk den uopfordrede ansøgning, som en måde at opnå en bestyrelsespost i en SMV-virksomhed.

Vilsbæk anbefaler også potentielle bestyrelseskandidater at anvende LinkedIn til at gøre opmærksom på sig selv, såvel som at anvende portaler som nBoard og tilsvarende.

Vilsbæk har også inkluderet en række spørgsmål i bogen, som læseren kan gøre brug af til at vurdere om bestyrelsesarbejde er noget for læseren. Vilsbæk gør opmærksom på, at det er vigtigt, at bestyrelseskandidaten skal finde ud af baggrunden for, hvorfor vedkommende vil indgå i bestyrelsesarbejde, om der er kemi med bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse og eventuelt om der er kemi med en ejeren eller ejerlederen, hvis ejeren også er direktør i virksomheden.

En sidste observation, som jeg gjorde mig, da jeg læste bogen, omhandler Vilsbæks tilgang til bestyrelsesuddannelser, hvor Vilsbæk mener, at der kan være noget at hente på baggrund af det eller de netværk, som bestyrelseskandidaten kan få adgang til efter endt uddannelse. Uddannelserne er som regel ikke uden omkostninger f.eks., men det kan antageligt tjene sig hjem for kandidaten, hvis kandidaten får adgang til de rette bestyrelser. Vilsbæk identificerer dog også at det ikke er den eneste vej at gå, og den spirende bestyrelseskandidat skal have en plan med uddannelsen.

Vilsbæk skriver i bogen, at den ikke omhandler det at få en plads i et advisory board i en virksomhed, men læseren har et sådan mål, så kan man med fordel opsøge universiteternes virksomheds-inkubatorer f.eks. Copenhagen School of Entrepreneurship, Venture Cup, DTU Skylab, m.v.

Referencer

Danmarks Statistik (2016) Analyser: Hvornår er små virksomheder små? Available at: https://www.dst.dk/analyser/27867 (Accessed: 2 March 2021).


Vilsbæk, L. (2020) Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt: sådan finder du din første bestyrelsespost. Skanderborg: Vilsbook.

Standard