Tag Archives: Bestyrelsesarbejde

Bestyrelser, Fagbøger

Boganmeldelse af “The 100 – Year Life”

Jeg har læst bogen “ The 100-year life: living and working in an age of longevity” af Gratton & Scott (2017). Bogen er ganske god, da  Gratton & Scott (2017) skriver spændende og inspirerende i forhold til perspektiver om, at mennesker bliver ældre og ældre, og de samtidigt i højere grad får et liv med længere ungdom og med flere muligheder. Bogen er 376 sider lang, og den vil nok kunne forkortes med omkring 100 sider. På trods af de mange sider, så er bogen yderst relevant, hvilket også gælder for virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde.

Gratton & Scott (2017) beskriver forskellige stadier i livet og forskellige forhold, der gør sig gældende for de generationer, der er født i 1990erne og fremefter. Gratton & Scott (2017) bruger forskellige scenarier til at beskrive mulighederne, som kan komme i spil i de forskellige livsfaser. Herunder kommer Gratton & Scott (2017) ind på de forandringer som blandt andet moderne teknologier har på uddannelser og arbejdsformer, som i dag er tilgængelige og som kan få betydning for den fremtidige måde at indgå i arbejdsstyrken på.

Gratton & Scott (2017) skriver, at flere og flere mennesker får chancerne for at leve 100 år eller mere, og hvis de planlægger efter det, så at få flere muligheder i livet for eksempel skift af karrierer til andre brancher og andre typer jobs, flere muligheder for uddannelse gennem livet og ikke mindst mulighederne for at kunne stå selvvalgt uden for arbejdsmarkedet i nogle år giver virksomheder og samfundene nogle nye udfordringer. I citatet nedenfor fremgår fokus på videnledelse og videnstilegnelse mellem individer i en organisation også med henblik på den enkelte medarbejders udvikling:

“The strong relationships you develop enable knowledge to flow easily between people and help bolster your productivity and innovation.” – Gratton & Scott (2017, p. 117).

Dertil arbejder Gratton & Scott (2017, p. 223) om portefølje tænkning, hvilket skal forstås, som at man kan planlægge efter, om der er perioder i ens livsforløb, hvor forskellige typer jobs- og opgaver kan løses samtidigt frem for, at fokusere på at have en type opgave i karrieren:

“There will be other times when people will want to pursue a combination of activities. This is a portfolio where a variety of different types of engagement are undertaken simultaneously.” – Gratton & Scott (2023, p. 223).

Ovenstående kan forstås, som at medarbejdere i en periode kan have et behov for at gå ned i tid for at engagere sig i andre typer opgaver uden for virksomheden.

Fra et bestyrelses perspektiv, så giver bogen nogle interessante blik på, hvordan virksomhedsstrategier skal struktureres for at understøtte nye målgrupper, og hvordan man rekrutterer de rette personer til virksomheden herunder virksomhedens bestyrelse. Dermed sagt så kan den proaktive bestyrelse arbejde ud fra et overordnet rammeværk om, at efterse:

  • Om de rette målgrupper serviceres i virksomhedens strategi
  • Om virksomheden har de rette driftsplaner i forhold til styring af produktion med mere set i forhold til at den rette fleksibilitet skabes så arbejdsstyrker fastholdes
  • Om virksomhedens HR- og rekrutteringsstrategi understøtter at flere medarbejdere i aldersgruppen 50+ rekrutteres og fastholdes samt at alle medarbejder kan få fleksibilitet i arbejdslivet
  • Om de rette relationer som led af arbejdspladsens interne netværk styrkes, så medarbejdere får kendskab til hinanden og den viden, som de har hver især samt at de sociale relationer kan være med til at fastholde dem på arbejdspladsen

Det ovenstående med udgangspunkt i at virksomheden forbliver relevant og kan få adgang til de rette målgrupper og de rette medarbejdere (ressourcer) til at producere relevante ressourcer, og det skal naturligvis ske med respekt for direktionens arbejde med virksomhedens daglige ledelse, og direktionens arbejde med formuleringen af virksomhedsstrategien.

Styrker

Bogen er relevant og bogen er velskrevet. Lix-tallet er lavt, og Gratton & Scott (2017) inkluderer en række kilder, men disse uddybes i et appendix og ikke direkte i teksten.

Svagheder

Bogen er relativt lang, 376 sider, og den vil kunne forkortes med omkring 100 sider eller mere, hvis forfatterne i samarbejde med bogens redaktør ellers ønskede det.

Konklusion

“The 100-year life” er en inspirerende bog, og jeg kan varmt anbefale den. Jeg kan også anbefale personer der har interesse i virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde at læse bogen, da den giver indblik i temaer, som en bestyrelse skal være bevidste om for eksempel et øget behov for fleksibilitet for virksomhedens arbejdsstyrke, og at virksomhedsstrategien skal støtte op om at der vil være flere ældre, men disse samtidigt vil være bedre rustet til omstillinger.

Referencer

Gratton, L. and Scott, A.J. (2017) The 100-year life: living and working in an age of longevity. London ; New York, NY: Bloomsbury Business.

Standard
Bestyrelser, Fagbøger

Boganmeldelse af “Board of Directors in Disruptive Times”

Jeg havde fornøjelsen af at læse bogen “Board of Directors in Disruptive Times” af Jordi Canals (2023). Bogen omhandler bestyrelsesarbejde i virksomheder der befinder sig i dynamiske omgivelser. Canals skriver heldigvis letlæseligt, og bogen har et relativt lavt lixtal, hvilket gør det nemt at sætte sig ind i stoffet, der præsenteres. Bogen er 360 sider lang, men selvom bogen er letlæselig, så kan bogen forkortes fra 360 sider til f.eks. 200 sider. Canals anvender en del kilder med referencer til moderne teoretikere inden for strategi og virksomhedsledelse.

Canals (2023, p. 54) skriver bl.a. at der er to overordnede måder at drive en bestyrelse på. Disse er “The Steward Model” der er den nye model og den traditionelle model kaldet “The Current Model”. “The Steward Model” beskrives som at bestyrelsen arbejder ud fra målsætninger som:

  • Evner at navigere i et komplekst landskab med løbende disruption og omskiftelighed
  • Klimaforandringer og aktivistiske forbrugere og medarbejdere
  • Langsigtet værdiskabelse, samarbejde med den administrerende direktør og ansvarlighed

Canals (2023, pp. 126-127) identificerer et strategisk road-map for bestyrelser som tager sit udgangspunkt i følgende faser:

  • Virksomhedens formål
  • Virksomhedens globale kontekst
  • Mål- og ambitioner
  • Strategi og forretningsmodeller
  • Mennesker og eksekvering
  • Performance
  • Tilpasninger og transformationer

Et generisk road-map for bestyrelser der er baseret på ovenstående passer godt med de temaer, som moderne bestyrelser bør arbejde med som led af deres (typisk) 8 til 10 årlige bestyrelsesmøder. Canals (2023) kommer bl.a. ind på, at bestyrelser kan have forskellige udgangspunkter i forhold til de forskellige landes lovgivningsmæssige rammer.

Canals (2023, p. 348) illustrerer en model for, hvordan en bestyrelse der er bygget op om “The Steward Model”, og Canals mener, at modellen kan bruges som et holistisk rammeværk. Rammeværket har forskellige anvendelsesmuligheder, og det tjener til inspiration for, hvordan virksomheders bestyrelser kan arbejde. Dog bruger Canals ikke modellen aktivt i bogens videre forløb, hvilket ikke er til fordel til modellen.

Styrker

Overordnet set har bogen en række styrker som for eksempel, at bogen er letlæselig, og den er nutidig, og den indeholder en række emner, som bestyrelser der opererer i omskiftelige miljøer kan bruge til at styrke virksomheden ved bl.a. at arbejde aktivt med virksomhedsstrategier. Bogen er med andre ord en god bog om interesserede i virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde. 

Svagheder

Bogen er for lang i den forstand, at bogen relativt nemt kunne forkortes med 160 sider. Anvendelsen af illustrationer i bogen giver kun et introducerende indblik i processer og rammeværk.

Konklusion

Bogen “Boards of Directors In Disruptive Times” er en ganske fin bog for os der har interesse i bestyrelsesarbejde og virksomhedsledelse. Bogen kunne dog forkortes med 160 sider, uden at det egentlig vil betyde noget negativt for læseoplevelsen.

Referencer

Canals, J. (2023) Boards of directors in disruptive times: improving corporate governance effectiveness. Cambridge, United Kingdom ; New York, NY: Cambridge University Press.

Standard
Bestyrelser, Fagbøger, Grøn omstilling, Ledelse

Boganmeldelse af “Business Model Shifts”

Introduktion

Patrick Van Der Pijl (2021) har sammen med sine medforfattere udgivet en spændende bog. Bogen tager udgangspunkt i forretningsmodeller, og hvordan flere forskellige mega-trends påvirker virksomheders forretningsmodeller fremadrettet. Van der Pijl et al. (2021, p. XI), anvender business model canvas modellen til at illustrere, hvordan bestemte typer virksomheder allerede i dag har formået at imødekomme de store mega-trends:

  • Skiftet mod services
  • Skiftet mod interessenter
  • Skiftet mod digitalisering
  • Skiftet mod platforme
  • Skiftet mod eksponentiel brug og skalering
  • Skiftet mod cirkularitet

Bogen er udgivet gennem forlaget Wiley, og den anvender samme format, som bogen “Business Model Generation” af Osterwalder et al. (2010), hvilket gør bogen meget grafisk, hvilket har sine styrker og svagheder. Bogen indeholder nogle omfangsrige cases og nogle mindre cases, som Van Der Pijl et al. (2021) bruger til at understøtte deres påstande om mega-trends og skift i forretningsmodeller.

Van Der Pijl et al frembringer et interessant citat om, hvorfor det er nødvendigt for virksomheder at udvikle deres forretningsmodeller, og det udgør det strategiske maxime for bogens anvendelse af forretningsmodeller til at visualisere virksomheder strategier:

“In most cases, companies die because they’re no longer relevant, having become fixated on fighting for the current business model rather than shifting to a newer, more relevant one.” – Van Der Pijl et al. (2021, p. VII).

En anden betragtning som er relevant i forhold til at forstå bogens anvendelse af forretningsmodeller i forhold til andre typer modeller til at illustrere strategier kommer til udtryk i nedenstående citat, da anvendelsen af business model canvas hurtigt kan få analytikerne til at tænke i begrebet “value propositions”, og hvordan virksomheden bør positionere sig i forhold til kundesegmenterne ud fra dette:

“Whatever you’re producing, at the end of the day, your customers only care about getting a job done.” – Van der Pijl et al. (2021, p. 13).

Van Der Pijl et al. (2021, pp. 222 – 223) identificerer seks mønstre der er relevante i forhold til forretningsmodeller der er målrettet det cirkulære skift. De seks mønstre har sin relevans for de fleste små og mellemstore virksomheder i den Europæiske Union, da der vil komme et væsentligt større fokus på implementeringen af den cirkulære økonomi. De seks mønstre er som nedenstående:

  1. Use it, not own it.
  2. Use it together.
  3. Use it longer.
  4. Use that byproduct.
  5. Use it again.
  6. Use it again, elsewhere.

Jeg har identificeret, at bogen på visse områder kan koges ned til følgende observationer:

  • Gør noget modigt, og gør noget ekstraordinært
  • Bliv cirkulær
  • Sigt efter at virksomheden skal være relevant
  • Anvend data og andre indsigter til at udfordre status quo
  • Sigt efter at øge virksomhedens digitaliseringsgrad

Bogen har med andre nogle interessante perspektiver, hvilket gør den relevant for mange læsere, og det gør bogen relevant i forhold til bestyrelsers udsyn i små og mellemstore virksomheder og i relation bestyrelsesarbejde.

Styrker

En af bogens klare styrker er, at den er visuel. Det gør at bogen nemt kan bruges af mange forskellige typer læsere. Bogen har et relativt lavt LIX-tal, hvilket gør at bogen nemt vil kunne læses af mange forskellige profiler, og i særdeleshed for profiler der har begrænset tid til at gennemgå teoritunge tekster.

Svagheder 

Bogen er visuelt sat op, så der bruges rigtig mange sider på at vise modeller i forhold til de forskellige megatrends og i forhold til, hvilke virksomheder der fungerer som gode cases på de forskellige typer forretningsmodeller. Det gør at bogen består af mange sider, hvilket ikke nødvendigvis øger kvaliteten af indholdet, og det gør desværre også, at bogen kan være svær at bruge som et opslagsværk sammenlignet med bøger der er struktureret om et traditionelt format.

Konklusion

Bogen er en relevant kilde for bestyrelser i små og mellemstore virksomheder. Den er nem at læse og nem at forstå, men den er svær at bruge som et egentligt opslagsværk på grund af bogens grafiske format. Bogen anvender en lang række relevante eksempler på virksomheder, som bestyrelser kan lade sig inspirere af, når virksomhedernes forretningsmodeller skal vurderes og defineres. Bogen er også egnet til at forstå mulighederne ved  at tilpasse sig den cirkulære økonomi.

Referencer

Van Der Pijl, P., Lokitz, J., Wijnen, R., Van Lieshout, M. (2021).,Business Model Shifts, Wiley.

Standard
CV

Bestyrelses CV

Overblik

Mine erfaringer, evner og uddannelser kan hjælpe organisationer med at sikre realisering af organisationens mål ved hjælp af udarbejdelse af strategier, forretningsoptimering, digitalisering og internationalisering. Jeg bruger også disse til at styrke den strategiske ramme for bestyrelsens- eller advisory boardets arbejde:

  • Coaching af direktion i forhold til strategisk planlægning og fastlæggelse af mål
  • Strukturering af bestyrelsens arbejde
  • Opretholdelse af overblik over trends der påvirker organisationen
  • Rådgivning i forhold til forretningsudvikling og innovation
  • God til at samarbejde med en række forskellige profiler om at opnå mål
  • Kommunikation på et strategisk niveau.

Erfaring

Jeg har erfaring som management konsulent i spændingsfeltet forretningsudvikling og IT, hvor jeg har arbejdet i en række store og komplekse organisationer. Dertil har jeg bidraget som frivillig rådgiver for iværksættere i regi af Venture Cup Danmark og DTU SkyLab:

  • Next Generation City Action Mentor for entrepreneurs (2023)
  • National Startup Competition screener (2023)
  • University Startup World Cup (2020)
  • Venture Cup Experts (2019 – 2024).

Jeg har også erfaring med at indgå i advisory boards hos små og mellemstore virksomheder:

  • Medlem af advisory board hos Our Shift ApS (2023 – 2024)
  • Medlem af advisory board hos MBegu Solar AB (2020 – 2022).

Jeg har ligeledes bestyrelses-erfaring fra frivillige foreninger og politiske foreninger:

  • Kasserer i Junior Chamber International i Københacn (2024)
  • Medlem af bestyrelsen i Omstilling Nu (2021 – 2022)
  • Medlem af bestyrelsen i ADHD-foreningen Østsjælland (2021)
  • Kasserer og bestyrelsessekretær i Liberal Alliance i Solrød (2018 – 2021)
  • Medlem og sekretær i bestyrelsen af Liberal Alliance i Solrød (2017-2018)
  • Medlem og sekretær i beboerforeningen på Hvidovre Hospitalskollegium (2010 – 2011)
  • Kasserer i Venstres Ungdom i Rødovre (2008-2009).

Uddannelse

Jeg har flere længere teoretiske uddannelser, som jeg dagligt anvender i forhold til de opgaver, som jeg løser, og som også vil kunne bruges i arbejdet i bestyrelsen:

  • MBA – Master of Business Administration (International Business) fra Middlesex University (2021 – 2022)
  • HD – International Business fra Copenhagen Business School (2016 – 2018)
  • Cand.IT (E-business) fra IT Universitetet i København (2009 – 2011)
  • HA (Datalogi) fra Copenhagen Business School (2006 – 2009).
Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “How Boards Work”

Introduktion

Moyo udgav bogen “How Boards Work” i 2021, og den har visse kvaliteter, som læseren vil kunne drage nytte af. Bogen er velskrevet, og bogen er nutidig, hvilket giver mange af de forskellige og relevante perspektiver, som spirende bestyrelsesmedlemmer kan gøre brug af. Dermed er bogen anbefalingsværdig for læsere som  ønsker en overordnet introduktion til bestyrelsesarbejde. Dertil kommer Moyo ind på, at bestyrelsens funktioner er relevante i forhold til at sætte den strategiske retning for virksomhederne. Det er især det langsigtede perspektiv, som bestyrelsesmedlemmerne bør drøfte:

“In general, strategy sessions tend to be guided by discussions of trends expected in the coming decades, such as disruptive technological shifts” – Moyo (2021, p. 23).

Dertil bringer Moyo (2021, p. 24) teamet om kvartalsmæssige strategi-møder op, hvor bestyrelserne bør gennemgå strategiplanerne, hvortil udviklingen i forhold til virksomhedsstrategien drøftes:

“Regular board meetings provide the change to delve deeper into the specifics of the strategic plan” – Moyo (2021, p. 24)

Moyo kommer derefter ind på de vigtigste opgaver, som en bestyrelse vil komme til at arbejde med, og det er bl.a. Virksomhedsstrategien, udpegelsen af topledelsen og virksomhedens kultur. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“[…] that today’s boards are tasked with three things: shaping the company strategy, selecting leaders (in particular the CEO), and safeguarding the company’s culture, ethics, and values.” – Moyo (2021, p. 14).

Moyo (2021) identificerer der er visse risici, som bestyrelserne bør være opmærksomhed på, når de rådgiver om direktionen om virksomheden:

  1. Protektionisme mellem markederne
  2. Ændringer i måden der investeres på
  3. Teknologisk udvikling
  4. Den globale konkurrence om talenter
  5. Kortsigtethed

Moyo (2021, p. 81) identificerer derudover, at det er nødvendigt at gennemgå bestyrelsens struktur, hvori der typisk er behov for bestyrelsesmedlemmer med forskelligartede kompetencer som for eksempel:

  • Teknisk ekspertise
  • Geopolitisk ekspertise

Styrker

Bogen er nutidig og den giver læseren et overordnet indblik i, hvordan en bestyrelse bør struktureres, så den skaber værdi for virksomheden. Moyo fokuserer på, at bestyrelsen skal arbejde med den strategiske planlægning. Bogens suveræne styrke er, at den er let at læse.

Svagheder

Emnerne i bogen bliver desværre behandlet overfladisk, og Moyo bruger kun overfladiske referencer til kilder, for eksempel bliver udtryk som  “en undersøgelse viser” ofte brugt, hvorefter læseren bliver nødt til at slå den op i referencelisten. Bogen består af fem kapitler, og bogen er 230 sider lang, men den vil med en vis rimelighed kunne forkortes med 50 sider uden at det ville påvirke kvaliteten negativt. 

Konklusion

Bogen giver en overordnet introduktion til bestyrelsesarbejdet, og bogen er let at læse, hvilket gør borgen anbefalingsværdig. Bogen lider dog af overfladiske referencer til kilder. Bogen er relevant, da den blandt andet omhandler strukturen, som bestyrelser bør have og de kompetencer der skal anvendes. Bogen har desværre også nogle svagheder, hvor jeg kan nævne, at den er ca. 50 sider for lang, og Moyo anvender en overfladisk tilgang til kildehenvisninger.

Referencer

Moyo, D. (2021) How boards work: and how they can work better in a chaotic world. London: The Bridge Street Press.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “The 2020 Board”

Jeg havde et par timer til at læse en bog, som jeg købte for nogle år tilbage vedrørende bestyrelsesarbejde. Bogen “The 2020 Board” er skrevet af Pedro Nueno og blev udgivet i 2016. Bogen lover en del f.eks. det at bestyrelser skal forholde sig til trends som digitalisering, internationalisering, økonomiske kriser, vækstmuligheder mv., men desværre leverer Nueno (2016) ikke meget indsigt i disse emner set i forhold til bestyrelsesarbejde eller bestyrelsesledelse. Nueno kommer ind på nogle “best practices” som en bestyrelse bør forholde sig til og med henblik på opnå virksomhedens bedste. Med dette i fokus, så forsøger Nueno at identificere, hvordan bestyrelser kan ledes effektivt. På sin vis minder bogen lidt om “Når bestyrelser skaber værdi” af Torben Ballegaard (2014), men den er desværre ikke på samme niveau eller skrevet nær så godt.

Kontekst

Bestyrelser har indflydelse på, hvordan virksomhederne performer, og derfor vurderer Nueno, at bestyrelser med fordel kan lade sig professionalisere. Derfor bringer Nueno forskellige ideer i spil til, hvordan bestyrelser kan dette f.eks. ved at beskrive roller i bestyrelser, og hvordan en formand og bestyrelsessekretær (Nueno, 2016, p. 48) vil kunne være med til at skabe de rette rammer for, at bestyrelserne performer og sætter retning for direktionerne og virksomhederne. 

Et interessant synspunkt, som jeg mener fremkommer i bogen er synet på familievirksomheder. Nueno bemærker, at familievirksomheder er en smule anderledes end f.eks. aktieselskaber, da familieejet virksomheder jf. Nueno (2016, p. 110) ofte er bedre til at holde fokus på de langsigtede mål og strategier. Det kan bruges som et perspektiv for bestyrelsesarbejde og bestyrelsesledelse.

I forhold til selve bestyrelsesarbejdet, da kommer Nueno (2016, p. 44) ind på, at de fleste bestyrelser afholder mellem 8 og 10 møder om året.  

Styrker

Bogens klare styrke er at den er kort. Styrkerne kan især findes i kapitlerne 1 til og med 5 samt kapitel 7.  Nueno anvender også enkelte cases til at illustrere teorierne, og bogen er kun 131 sider lang, og disse vel at mærke er fordelt på 12 kapitler. Dermed sagt vil de fleste kunne læse bogen relativt hurtigt. Nueno (2016, pp. 82-84) præsenterer en tjekliste, hvilket bestyrelser kan bruge til at evaluere egen performance set i forhold til virksomhedens behov.

Svagheder

Visse kapitler virker overflødige og disse har typisk svag sammenhæng med de resterende kapitler. Dermed sagt så er fortællingen suboptimal for læseren. Dermed sagt så findes der bedre bøger om bestyrelsesledelse og bestyrelsesarbejde end “The 2020 Board”, og hvis du står i situationen at skulle vælge mellem “The 2020 Board” og andre bøger f.eks. “Når bestyrelser skaber værdi”, så bør du fravælge “The 2020 Board” af hensyn til din egen tid.

Konklusioner

Der findes bedre bøger om bestyrelses sammensætning, bestyrelsesarbejde og bestyrelsesledelse, og hvis du står i mellem valget mellem “The 2020 Board” og andre bøger, så vælg en af de andre bøger. Nueno skriver som sådan ikke noget forkert, men den samlede værditilførsel er begrænset.

Referencer

Ballegaard, T. (2014) Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business.

Nueno, P. (2016) The 2020 board. London: LID Publishing.

Standard
Fagbøger

Den værdiskabende bestyrelse

Ledelsesresumé

Torben Ballegaard fik i 2014 udgivet en interessant bog i forhold til, hvordan bestyrelser kan skabe yderligere værdi for den enkelte virksomhed og enkelte forening. Bogen indeholder en række gode råd, og Ballegaard anlægger et perspektiv, hvor fokus er mindre på “compliance” og kontrol, og mere på forretningsudvikling. Bogen indeholder et godt bud på en struktur og mødeplan for bestyrelserne, hvilket er en af grundene til, at jeg kan anbefale bogen.

Dette blogindlæg giver dig et overordnet indblik i bogen budskabet og afsluttes med en overordnet anbefaling om at sikre den relevante sammensætning af bestyrelsen, sikre et fokus på forretningsudvikling og det at formanden for bestyrelsen skal arbejde aktivt for en strategisk udvikling af virksomheden eller for den sags skyld foreningen.

Bogens opbygning og værdiskabelse

Bogen er bygget op om en række mindre kapitler. Kapitlerne taget udgangspunkt i den nuværende situation for mange af små og mellemstore virksomheder. Bestyrelserne kan skabe meget værdi for virksomhederne, hvis de rette rammer sættes af bestyrelsesformanden. Foreningerne kan også få værdi ud af anvendelse af bogens budskaber.

De forskellige kapitler henviser til forskellige typer for strategiske initiativer der kan sættes i gang for at sikre at de rette spørgsmål stilles og de rette svar findes. Dertil præsenterer Ballegaard (2014) en række forskellige værktøjer der kan bruges i forhold til at skabe bedre forhold for bestyrelser. En af de bedre værktøjer som Ballegaard (2014) er et forslag til et årshjul (årskalender) for bestyrelsesarbejdet, hvortil han præsenterer en række interessante perspektiver på, hvornår forskellige aktiviteter og emner skal være behandlet i bestyrelsen. Årshjulet er særdeles relevant, da man vil opleve at de enkelte møder bliver forberedt bedre og de enkelte bestyrelsesmedlemmer også vil være i stand til at bidrage konstruktivt til diskussionerne i forhold til de temaer der behandles fx:

  • Virksomhedsstrategi (herunder trends i markederne m.v.).
  • Forsikringer og compliance.
  • Kunder, konkurrenter og leverandører.
  • Årsregnskab og budget.
  • Generalforsamling.

Bogen indeholder ligeledes en række interessante eksempler på, hvordan bestyrelser, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner kan agerer i bestemte situationer med henblik på at skabe bedre resultater. Ligeledes bruger Ballegård eksempler fra bestyrelser har begået åbenlyse fejl. Et af de bedre bud på at skabe de relevante værktøjer er planlagte workshops for strategiudvikling. Ballegaard (2014) gør opmærksom på i bogen, at det er vigtigt at arbejdsformen mellem de forskellige personer i bestyrelsen skal være samarbejdsorienteret og opgaver skal delegeres til de relevante profiler i bestyrelsen. Ballegaard (2014) at det er nødvendigt at bestyrelsen, bestyrelsesformanden og ikke mindst direktionen finder en god samarbejdsmodel, hvor de forskellige parter ikke overtager hinandens opgaver eller begynder at mikro-styre hinanden. Eksempler på mismatch kan være at bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse ikke samarbejder hensigtsmæssigt fx ved at bestyrelsesformanden er dominerende eller at andre bestyrelsesmedlemmer ikke bidrager til diskussionerne ved bestyrelsesmøderne. Andre eksempler kan for eksempel være at bestyrelsesformanden er for opmærksomhedskrævende i forhold til styringen af virksomheden, hvilket kan have betydning for, hvor meget eller hvor lidt direktionen har mulighed for at lede virksomheden.

En pointe, som jeg bed mærke i, da jeg læste bogen var at Ballegaard (2014) arbejder med en antagelse om, at bestyrelser der har en vis størrelse kan opbygge udvalg der behandler specifikke emner som for eksempel teknologier, revision og/eller normering til bestyrelsen.

Anbefaling og konklusion

Bogen er velskrevet og giver læseren et godt indblik i, hvordan en bestyrelse kan organiseres og styres med henblik på at få skabt værdi for ejerne af virksomheden. Ballegaard formår at bruge en række praktiske eksempler og en række referencer til, hvordan danske virksomheders bestyrelser har ageret, og hvordan bestyrelserne kan styrkes, hvis forskelllige typer værktøjer anvendes på de rigtige tidspunkter.

Kilder

Ballegaard, T. (2014). Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business: København.

Standard