Tag Archives: Torben Ballegaard

Fagbøger

Boganmeldelse af “The 2020 Board”

Jeg havde et par timer til at læse en bog, som jeg købte for nogle år tilbage vedrørende bestyrelsesarbejde. Bogen “The 2020 Board” er skrevet af Pedro Nueno og blev udgivet i 2016. Bogen lover en del f.eks. det at bestyrelser skal forholde sig til trends som digitalisering, internationalisering, økonomiske kriser, vækstmuligheder mv., men desværre leverer Nueno (2016) ikke meget indsigt i disse emner set i forhold til bestyrelsesarbejde eller bestyrelsesledelse. Nueno kommer ind på nogle “best practices” som en bestyrelse bør forholde sig til og med henblik på opnå virksomhedens bedste. Med dette i fokus, så forsøger Nueno at identificere, hvordan bestyrelser kan ledes effektivt. På sin vis minder bogen lidt om “Når bestyrelser skaber værdi” af Torben Ballegaard (2014), men den er desværre ikke på samme niveau eller skrevet nær så godt.

Kontekst

Bestyrelser har indflydelse på, hvordan virksomhederne performer, og derfor vurderer Nueno, at bestyrelser med fordel kan lade sig professionalisere. Derfor bringer Nueno forskellige ideer i spil til, hvordan bestyrelser kan dette f.eks. ved at beskrive roller i bestyrelser, og hvordan en formand og bestyrelsessekretær (Nueno, 2016, p. 48) vil kunne være med til at skabe de rette rammer for, at bestyrelserne performer og sætter retning for direktionerne og virksomhederne. 

Et interessant synspunkt, som jeg mener fremkommer i bogen er synet på familievirksomheder. Nueno bemærker, at familievirksomheder er en smule anderledes end f.eks. aktieselskaber, da familieejet virksomheder jf. Nueno (2016, p. 110) ofte er bedre til at holde fokus på de langsigtede mål og strategier. Det kan bruges som et perspektiv for bestyrelsesarbejde og bestyrelsesledelse.

I forhold til selve bestyrelsesarbejdet, da kommer Nueno (2016, p. 44) ind på, at de fleste bestyrelser afholder mellem 8 og 10 møder om året.  

Styrker

Bogens klare styrke er at den er kort. Styrkerne kan især findes i kapitlerne 1 til og med 5 samt kapitel 7.  Nueno anvender også enkelte cases til at illustrere teorierne, og bogen er kun 131 sider lang, og disse vel at mærke er fordelt på 12 kapitler. Dermed sagt vil de fleste kunne læse bogen relativt hurtigt. Nueno (2016, pp. 82-84) præsenterer en tjekliste, hvilket bestyrelser kan bruge til at evaluere egen performance set i forhold til virksomhedens behov.

Svagheder

Visse kapitler virker overflødige og disse har typisk svag sammenhæng med de resterende kapitler. Dermed sagt så er fortællingen suboptimal for læseren. Dermed sagt så findes der bedre bøger om bestyrelsesledelse og bestyrelsesarbejde end “The 2020 Board”, og hvis du står i situationen at skulle vælge mellem “The 2020 Board” og andre bøger f.eks. “Når bestyrelser skaber værdi”, så bør du fravælge “The 2020 Board” af hensyn til din egen tid.

Konklusioner

Der findes bedre bøger om bestyrelses sammensætning, bestyrelsesarbejde og bestyrelsesledelse, og hvis du står i mellem valget mellem “The 2020 Board” og andre bøger, så vælg en af de andre bøger. Nueno skriver som sådan ikke noget forkert, men den samlede værditilførsel er begrænset.

Referencer

Ballegaard, T. (2014) Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business.

Nueno, P. (2016) The 2020 board. London: LID Publishing.

Standard
Fagbøger

Den værdiskabende bestyrelse

Ledelsesresumé

Torben Ballegaard fik i 2014 udgivet en interessant bog i forhold til, hvordan bestyrelser kan skabe yderligere værdi for den enkelte virksomhed og enkelte forening. Bogen indeholder en række gode råd, og Ballegaard anlægger et perspektiv, hvor fokus er mindre på “compliance” og kontrol, og mere på forretningsudvikling. Bogen indeholder et godt bud på en struktur og mødeplan for bestyrelserne, hvilket er en af grundene til, at jeg kan anbefale bogen.

Dette blogindlæg giver dig et overordnet indblik i bogen budskabet og afsluttes med en overordnet anbefaling om at sikre den relevante sammensætning af bestyrelsen, sikre et fokus på forretningsudvikling og det at formanden for bestyrelsen skal arbejde aktivt for en strategisk udvikling af virksomheden eller for den sags skyld foreningen.

Bogens opbygning og værdiskabelse

Bogen er bygget op om en række mindre kapitler. Kapitlerne taget udgangspunkt i den nuværende situation for mange af små og mellemstore virksomheder. Bestyrelserne kan skabe meget værdi for virksomhederne, hvis de rette rammer sættes af bestyrelsesformanden. Foreningerne kan også få værdi ud af anvendelse af bogens budskaber.

De forskellige kapitler henviser til forskellige typer for strategiske initiativer der kan sættes i gang for at sikre at de rette spørgsmål stilles og de rette svar findes. Dertil præsenterer Ballegaard (2014) en række forskellige værktøjer der kan bruges i forhold til at skabe bedre forhold for bestyrelser. En af de bedre værktøjer som Ballegaard (2014) er et forslag til et årshjul (årskalender) for bestyrelsesarbejdet, hvortil han præsenterer en række interessante perspektiver på, hvornår forskellige aktiviteter og emner skal være behandlet i bestyrelsen. Årshjulet er særdeles relevant, da man vil opleve at de enkelte møder bliver forberedt bedre og de enkelte bestyrelsesmedlemmer også vil være i stand til at bidrage konstruktivt til diskussionerne i forhold til de temaer der behandles fx:

  • Virksomhedsstrategi (herunder trends i markederne m.v.).
  • Forsikringer og compliance.
  • Kunder, konkurrenter og leverandører.
  • Årsregnskab og budget.
  • Generalforsamling.

Bogen indeholder ligeledes en række interessante eksempler på, hvordan bestyrelser, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner kan agerer i bestemte situationer med henblik på at skabe bedre resultater. Ligeledes bruger Ballegård eksempler fra bestyrelser har begået åbenlyse fejl. Et af de bedre bud på at skabe de relevante værktøjer er planlagte workshops for strategiudvikling. Ballegaard (2014) gør opmærksom på i bogen, at det er vigtigt at arbejdsformen mellem de forskellige personer i bestyrelsen skal være samarbejdsorienteret og opgaver skal delegeres til de relevante profiler i bestyrelsen. Ballegaard (2014) at det er nødvendigt at bestyrelsen, bestyrelsesformanden og ikke mindst direktionen finder en god samarbejdsmodel, hvor de forskellige parter ikke overtager hinandens opgaver eller begynder at mikro-styre hinanden. Eksempler på mismatch kan være at bestyrelsesformanden og den øvrige bestyrelse ikke samarbejder hensigtsmæssigt fx ved at bestyrelsesformanden er dominerende eller at andre bestyrelsesmedlemmer ikke bidrager til diskussionerne ved bestyrelsesmøderne. Andre eksempler kan for eksempel være at bestyrelsesformanden er for opmærksomhedskrævende i forhold til styringen af virksomheden, hvilket kan have betydning for, hvor meget eller hvor lidt direktionen har mulighed for at lede virksomheden.

En pointe, som jeg bed mærke i, da jeg læste bogen var at Ballegaard (2014) arbejder med en antagelse om, at bestyrelser der har en vis størrelse kan opbygge udvalg der behandler specifikke emner som for eksempel teknologier, revision og/eller normering til bestyrelsen.

Anbefaling og konklusion

Bogen er velskrevet og giver læseren et godt indblik i, hvordan en bestyrelse kan organiseres og styres med henblik på at få skabt værdi for ejerne af virksomheden. Ballegaard formår at bruge en række praktiske eksempler og en række referencer til, hvordan danske virksomheders bestyrelser har ageret, og hvordan bestyrelserne kan styrkes, hvis forskelllige typer værktøjer anvendes på de rigtige tidspunkter.

Kilder

Ballegaard, T. (2014). Når bestyrelsen skaber værdi. Gyldendal Business: København.

Standard