Boganmeldelse af “Sustainable Leadership”

Clarke Murphy har skrevet en ganske god bog om lederskab og bæredygtighed. Bogen er relativt kort, hvilket vil sige at bogen er 196 sider lang. Ligeledes deler Murphy (2022) en række interessante betragtninger ved afslutningen af hvert kapitel i bogen. Bogen er skrevet letlæseligt, hvilket er en klar styrke. Bogen giver læseren et godt overblik over mulighederne, som direktionen og bestyrelsen kan anvende i forhold til virksomhedens udvikling.

Murphy (2022, p. 27) bringer en interessant betragtning i spil, som omhandler, at bæredygitghed ikke længere er optionelt for virksomheder at implementere:

“1. Sustainability is no longer a nice-to-have, it’s a must-have, and simply appointing a chief sustainability officer isn’t going to cut it. There needs to be a wholesale embrace of value creation at all levels of an organization and across every function.” – Murphy (2022, p. 27)

Der er nogle interessante perspektiver i det ovenstående citat, da det stiller krav om at virksomheder arbejder aktivt med bæredygtighed. Det at få sat gang i den bæredygtige omstilling i den enkelte virksomhed kræver et strategisk fokus, og for at anlægge det fokus for virksomheden, så kræver det at direktionen og bestyrelsen sætter rammerne for diskussionen.

Derudover kommer Murphy (2022, p. 42) med et interessant udsagn der omhandler at fremme den enkelte virksomheds bæredygtige omstilling:

“4. Always strive to do more. Complacency can’t be an option, even if your organization has earned accolades on issues such as diversity and climate, because the problems we face are ever-growing and increasingly complex.” – Murphy (2022, p. 42)

Den ovenstående betragtning er relevant set i forhold til det strategiske ambitionsniveau, som virksomhedens direktion og bestyrelse anlægger for at fremme virksomhedens konkurrencefordel. Det betyder at direktionen og bestyrelsen strukturerer den bæredygtige omstilling i relevante mål og indarbejde i virksomhedens strategi.

Murphy (2022, p. 72) arbejder med forskellige perspektiver på, hvordan den bæredygtige omstilling skal kommunikeres, hvor fokus er på at skabe en fortælling der mobiliserer medarbejdere, mellemledere og direktion:

“2. Build a powerful story that people can get behind. Leverage nig, visible projects to change perceptions and move the rest of the industry forward, faster.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) arbejder også med et fokus på, at organisationens indre bureaukrati skal begrænses, hvis ikke helt fjernes i forhold til at sikre, at virksomheden får værdi ved at arbejde med den bæredygtige omstilling:

“5. Cut through bureaucracy to drive the breakthrough innovation needed to find solutions that do away with a trade-off between profitability and sustainability.” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, p. 72) anvender også en betragtning om, at en chief sustainability officer (CSO) skal agere som en facilitator for den bæredygtige omstilling, og CSO’en skal påvirke virksomhedens kultur:

“7. Be the chief facilitator. Create an environment that allows for these leaps of faith, where all ideas are welcome – a maverick culture” – Murphy (2022, p. 72)

Murphy (2022, pp. 113 – 115) identificerer fire gode betragtninger på, hvordan CSO’er kan spille deres roller i virksomhederne med henblik på at opnå de strategiske resultater, hvor de følgende resultater er relevante, og som en direktion og bestyrelse bør tage i betragtning:

The strategic integrator
The product innovator
The operations guru
The storyteller.

Murphy (2022, p. 154) arbejder også med en betragtning i forhold til ansvaret for bæredygtighed, og hvordan det skal forankres i direktionen og i bestyrelsen:

“7. Make sustainability the responsibility of all board members. Appointing single-purpose directors fragments the board and makes it difficult to build unity. Because environmental, governance, and social issues are strategic, board members should participate fully in these discussions.” – Murphy (2022, p. 154)

Styrker

Bogen er letlæselig, hvilket er en klar styrke. Det er ligeledes en klar styrke, at Murphy behandler behovet for ansvar i direktionen og i bestyrelsen. En tredje styrke ved bogen er, at den bidrager en række overordnede betragtninger på, hvordan bæredygtighed kan implementeres i virksomhederne.

Svagheder

Murphy anvender få kilder, og bogen breder sig over mange emner, hvilket betyder at mange af emnerne bliver introduceret på et overfladisk niveau.

Konklusion

Overordnet set er bogen en god kilde med henblik på at få en overordnet introduktion til bæredygtighed og omstilling af virksomheder. Murphy bringer forskellige perspektiver i spil vedrørende direktionens og bestyrelsens rolle i forhold til implementering af den bæredygtige omstilling i virksomhederne.

Referencer

Murphy, C. (2022) Sustainable leadership: lessons of vision, courage, and grit from the CEOs who dared to build a better world. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons, Inc.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Vækst”

Introduktion

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et foredrag den 11. September 2023 omhandlende, hvordan virksomheder kan skabe dramatisk vækst. Elling har også skrevet en bog “Vækst”, hvilket foredraget var bygget op om. Jeg fik bogen gratis ved deltagelse i arrangementet, og denne boganmeldelse er baseret på, at jeg har læst bogen efter, at jeg deltog i foredraget.

Bogen er 151 sider lang, hvilket inkluderer sider, hvori læserne kan skrive sine egne refleksioner om dramatisk vækst og vækst ledelse. Bogen blev udgivet i 2023, hvilket gør, at bogen er nutidig og de teorier, der præsenteres i den, også er nutidige. Bogen er udgivet via Redhill Design & Print.

Elling differentierer passiv vækst fra dramatisk vækst, og dramatisk vækst kræver en fokuseret ledelsestilgang:

Fokus på få overordnede forretningsområder, hvor alle medarbejder, mellemledere, og topledere arbejder for at opnå i en kort tidsperiode på for eksempel 30 dage
Fokus er kun på et forretningsområde af gangen
Vækstledelse rettet imod dramatisk vækst kræver en forpligtigelse af topledelsen og det kræver en målrettet kommunikation.

Elling (2023) anvender få men relevante modeller til at beskrive sin metode til at opnå dramatisk vækst, hvortil Elling (2023), at dramatisk vækst kræver topledelsen forpligter sig på 20 % eller mere.

Styrker

En styrke ved bogen er at den er relativt letlæselig, da Elling (2023) ikke har anvendt et specielt akademisk sprog, hvilket på mange måder er en fordel, hvis bogens indhold skal kommunikeres til en række forskellige typer topledere samt ejerledere i små og mellemstore virksomheder.

Ellings metode er baseret på et “inde-fra-ud” perspektiv, hvor fokus er på, at kundernes opfattelse af virksomheden er sat i fokus. Det er i kombination med at kundernes opfattelse af virksomhedens produkter og services har betydning for om kunderne vil handle med virksomheden igen og/eller anbefale virksomheden til potentielle kunder.

En tredje styrke i bogen er, at Elling anvender danske cases, hvilket er med til at sandsynliggøre, at Ellings metode til at skabe vækst er anvendelig i en dansk kontekst. En fjerde styrke er de mange og relativt simple modeller, som Elling (2023) anvender til at formidle metoden til at skabe dramatisk vækst.

Svagheder

Elling anvender i visse kapitler et angloficeret sprog. Det giver et indtryk af, at den redaktionelle proces blev gennemført hurtigt, og det undergraver den fortælling, som Elling ønsker at fortælle læseren.

Konklusioner

Bogen “Vækst” har nogle gode kvaliteter i form af Elling (2023) beskriver en metode til at skabe dramatisk vækst for virksomhederne. Bogen er letlæselig, hvilket gør indholdet relativt nemt at kommunikere til mange forskellige typer topledere. Ellings model til at skabe dramatisk vækst er baseret på et ude-fra-og-ind perspektiv, hvilket også er nødvendigt for at opbygge realistiske strategier.

Referencer

Elling, J.J. (2023) Vækst. Redhill Design & Print.

Fagbøger

Boganmeldelse af Kooperativ håndbog

Helena Reumert Gjerding & Jacob Rønnoe Rask har via forlaget Nemo udgivet bogen “Kooperativ Håndbog” i 2021. Bogen indeholder nogle interessante perspektiver, hvis man ønsker at etablere en andelsvirksomhed eller en virksomhed, der er ejet af andelshavere, for eksempel medarbejdere eller andre aktører. Bogen indeholder et godt overblik over ejerskabsmodeller og hæftelsesformer, og der er enkelte gode cases, som læseren kan lade sig inspirere af. Bogen er relevant læsning, da der findes ganske få gode bøger og andre kilder der kan bruges til at opnå indsigt i, hvordan andelsvirksomheder kan stiftes og styres. Andelsvirksomheder kan være virksomhedsformer der kan være med til at mindske risici ved virksomhedsdrift, men som Gjerding & Rask belyser, så er det ikke nødvendigvis nemt at gennemskue, hvilken virksomhedsform der vil gaven et kooperativ (andelsvirksomhed) bedst ved etablering af virksomheden. En interessant observation, som Gjerding & Rask gør sig, er at det er vigtigt at gennemtænke emner som:

Indtrædelse i andelsvirksomheden
Udtrædelse af andelsvirksomheden
Forhold mellem ejer og medarbejder samt de mulige sociale sikringer
Styringsmekanismer i andelsvirksomheden

Et tilbagevendende tema i bogen er muligheden for at fastholde virksomhedens eksistens, så virksomhederne ikke opløses på baggrund af et muligt tilbud om opkøb; og derfor virker det som at Gjerding & Rask indirekte antager, at andelsvirksomheder vil blive udkonkurreret, da de ikke vil have kapital nok til at modstå eventuelle opkøbs- eller fusionsplaner fra virksomheder der er klassiske kapitalselskaber. De vil med en vis sandsynlighed ikke få adgang til nok kapital, da de ikke er konkurrencedygtige nok.

Forfatterne bringer hurtigt deres egne fordomme i spil, dels om kapitalismen som økonomisk model, men også i forhold til at andelsvirksomheder nødvendigvis er en del af løsningen til at transformere økonomien til en bæredygtig økonomi samt om økonomisk ulighed skaber bedre eller ringere resultater.

Gjerding & Rask (2021) har valgt et format til bogen, der minder lidt om bogen “Business Model Generation” af Alexander Ostervalder & Yves Pigneur (2010). Reelt introducerer Gjerding & Rask deres egen overbygning på Business Model Canvas i bogen (Gjerding & Rask, 2021, p. 49), men desværre er modellen ikke nær så brugervenlig som Osterwalder og Pigneurs model fra 2010. Det betyder at læseren bør forholde sig kritisk overfor brugen af modellen frem for at bruge et business model canvas til at identificere virksomhedens værditilførsel.

Indeholder en række referencer til moderne ledelsesmodeller for eksempel Eric Ries’ bog “Lean Startup” fra 2017, som en måde at få afprøvet andelsvirksomhedens berettelse.

Styrker

Bogen har nogle styrker, der er værd at tage i betragtning. Her er det især viden om hæftelsesformer, som stiftere af andelsvirksomheder kan vælge imellem, hvis de ønsker at begrænse risici, for eksempel ved konkurs. Her er det specifikt de følgende passager, som vil have interesse for læserne. Gjerding & Rask (2021) præsenterer ejerskabsformer (2021, p. 19) og en nærmere gennemgang af selskabsformerne og hæftelsesformer (2021, p. 99) samt et overblik over selskabsformerne og de underliggende krav til dem (2021, pp. 128 – 129).

Svagheder

Få kilder

Desværre har bogen en række svagheder. Den største svaghed i bogen er den ideologiske slagside, som den har i kombinationen med at Gjerding & Rask bruger meget få kilder til at sandsynliggøre, at bogens indhold er rigtigt. Generelt bruger Gjerding & Rask meget få kilder, hvilket gør at de bringer nogle påstande i spil, som på sin vis mindsker de to forfatteres troværdighed. Et eksempel herpå kommer til udtryk nedenfor.

Påstande

Ydermere bringer Gjerding & Rask en interessant påstand i spil ved at påstå at den primære grund til at arbejderbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret var at de blev styret centralistisk og de trak ressourcer ud af virksomhederne til andelshaverne (fagbevægelsen), men desværre uden at bringe en kilde på, om det faktisk forholder sig sådan; man kan med andre ord kun tage deres ord på, at det forholder sig sådan:

“Den vigtigste grund til, at fagbevægelsens store medarbejderkooperativer måtte dreje nøglen om i 1980’erne og 90’erne var, at de var alt for centraliserede og topstyrede” – Gjerding & Rask (2021, p. 29)

Nu bringer jeg min egen påstand i spil: Kunne det være at andelsbevægelsens andelsvirksomheder blev udkonkurreret fordi, at de produkter og services, som de tilbød, ikke var konkurrencedygtige, og andelsvirksomhederne var ude af trit med markedet (det vil sige deres kunder og potentielle kunder)? Baggrunden for min påstand er egentlig at mange private virksomheder i samme periode også var topstyrede og centralistiske, men de blev ikke udkonkurreret, selvom de var på samme markeder, som arbejderbevægelsens andelsvirksomheder, og i mange tilfælde kunne de levere varerne billigere og i højere kvalitet end andelsvirksomhederne. Gjerding & Rask (2021, p. 29) understreger, at det antageligt skyldes, at de pågældende andelsvirksomheder havde et meget abstrakt ejerskab. Jeg vil til gengæld rose Gjerding & Rask for at identificere, at andelsvirksomheder antagelig vil klare sig bedre, hvis beslutningskompetencen er placeret decentralt frem for, at andelshaverne gentager de samme fejl, som tidligere kooperativer.

Et andet eksempel på de manglende kilder i bogen er som følgende, hvor man som læser, så bliver nødt til at tage Gjerding & Rask på deres ord:

“Studier fra Frankrig har vist, at virksomheder med medarbejdereje er langt mere levedygtige efter ejerskifte end virksomheder ejet af eksterne aktionærer.” (Gjerding & Rask, 2021, p. 113).

Dertil virker det til at Gjerding & Rask (2021) mener, at andelsvirksomheder leder til færre problemer med korruption og til færre situationer med embedsmisbrug. Et af de mere kulørte situationer med korruption og misbrug i nyere dansk erhvervshistorie stammer fra et kooperativ, Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor fokus havde været på svindel af forældre der havde mistet børn (Danmarks Radio, 2003).

Forordet

Forordet virker fragmenteret, da det virker som at der findes en afkobling mellem det at stifte en andelsvirksomhed og det blive bæredygtig. Her antager Gjerding & Rask, at andelsvirksomheder er bæredygtige, fordi de antagelig er demokratiske. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“Vi tror på, at skabelsen af hundredvis af demokratiske virksomheder i løbet af de næste årtier kan være hjørnesten i den nødvendige omstilling, hvor kortsigtet gevinst erstattes med langsigtede mål.”

Konkurrence og konkurrencepres

Gjerding & Rask (2021, p. 24) rejser indirekte et interessant spørgsmål, som på sin vis udfordrer bogen præmis. De to forfattere identificerer, at de andelsejede virksomheder (kooperativer) blev udkonkurreret, men de besvarer ikke, hvorfor det skete, eller om kooperativer er mindre effektive end traditionelt ejede virksomheder:

“Selvom fagbevægelsens store kooperativer blev udkonkurreret og bukkede under, trives ideen om, at helt almindelige mennesker både kan tage ansvar, have indflydelse og eje frugterne af eget arbejde i bedste velgående.” – Gjerding & Rask (2021, p. 24)

Desværre besvarer forfatterne ikke spørgsmålet om, hvordan moderne kooperativer opnår konkurrencefordele sammenlignet med traditionelt ejede virksomheder.

Ideologi og specielle cases

Gjerding & Rask (2021) introducerer også en anden type styreform end demokrati for andelsvirksomhederne, Sociokrati, hvori beslutninger ikke afgøres ved stemmeafgivelser. Desværre påvises det ikke om denne styreform er bedre eller dårligere end en demokratisk styreform i andelsvirksomheder:

“Ligeværdighed mellem medlemmer – Alle bliver hørt. Der er plads og tid til, at alle kommer til orde med deres forslag, synspunkter og bekymringer.” – Gjerding & Rask (2021, p. 100).

Gjerding & Rask bruger nogle specielle cases, for eksempel bruges foreningen Monsun, hvori det fremgår, at virksomheden har været med til at finansiere en venstreorienteret blog, Mordkraft (Gjerding & Rask, 2021, p. 112).

Ovenstående giver også et indtryk at forfatterne har en anden agenda end at udbrede kendskabet til stiftelse og drift af andelsvirksomheder; og samtidigt virker det uhyggeligt svensk med konsensus vælde. Valget af cases og introduktionen af alternative styreformer samt manglende kildehenvisninger underminerer forfatternes troværdighed og om situationen om andelsvirksomheder virkelig er, som de beskriver det.

Konklusioner

Gjerding & Rask har skrevet en interessant bog om andelsvirksomheder, og hvordan disse stiftes og styres. I bogen kan læseren finde interessante bud på, hvordan ejerskabsmodeller for andelsvirksomheder kan struktureres og der findes forskellige cases der bliver gennemgået i bogen. Der er nogle interessante citater imellem, hvor et af disse beviser en vis ideologisk udvælgelse af cases måske også har fundet sted, da forfatterne skulle skrive om andelsvirksomheder.

Desværre beviser Gjerding & Rask også en slags antitese til andelsvirksomheder ved, at de på sin vis forsøger at gøre det samme som Wiley gjorde i samarbejde med Osterwalder & Pigneur i 2010, hvor en model til identifikation af værdiskabelse og strategisk planlægning blev publiceret i form af business model canvas i bogen Business Model Generation, men desværre er Gjerding & Rasks bog ikke nær så god. Osterwalder & Pigneur fik også en form for crowdsourcing som bistand til bogen, da de havde en hel del bidragsydere til at hjælpe med at kvalitetssikre bogen, inden den blev udgivet. Med andre ord, så kan kapitalistiske forlag stadig outperforme progressive (Læs som venstreorienterede) forlag, der er organiseret som andelsvirksomheder.

Gjerding & Rask bruger ganske få kilder i bogen, hvorfor forfatterne reelt bringer en række påstande i spil.

Referencer

Danmarks Radio, (2003), Begravelsesdirektør får fængsel for dokumentfalsk, URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/begravelsesdirektoer-faar-faengsel-dokumentfalsk

Gjerding, H.R. and Rask, J.R. (2021) Kooperativ håndbog. Forlaget Nemo.

Osterwalder, A., Pigneur, Y. and Clark, T. (2010) Business model generation: a handbook for visionaries, game changers, and challengers. Hoboken, NJ: Wiley.

Ries, E. (2017) The lean startup: how today’s entrepreneurs use continuous innovation to create radically successful businesses. First international edition. New York: Currency.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Succes med SMV”

Gert Rune har i samarbejde med Dennis Drejer udgivet bogen “Succes med SMV” i 2023 gennem forlaget Turbine. Bogen er 242 sider lang og fordeles på 11 kapitler. Egentlig er det primært Gert Rune der fremgår som fortæller i bogen, men på grund af samarbejdet med Dennis Drejer, som nævnes i bogens efterskrift, har jeg valgt at akkreditere begge som forfattere til værket.

Bogen er let at læse og let at sætte i perspektiv set i forhold til ledelse af små og mellemstore virksomheder (SMV). Der er gode elementer i bogen, som er relevante for bestyrelsesmedlemmer og ejerledere at kende til, hvor Rune & Drejer identificerer:

Passion
Innovation
Risikovillighed
Krisehåndtering
Medarbejdere
Kundefokus
Den bæredygtige omstilling

Rune har gennemført interviews med lederne af 11 SMV’er, som Rune identificerer klarer sig godt, og hvor der kan være læringspunkter for ledere (ejerledere, direktioner, bestyrelser) i andre SMV’er (Rune & Drejer, 2023, pp. 12-14). De 11 case virksomheder bliver brugt på tværs af 7 kapitler og det sidste kapitel i bogen bruges til at give dybdegående præsentationer af virksomhederne.

Bogen har også en interessant vinkel, da Gert Rune fortæller om sin egen baggrund og karrierer, hvor han blandt andet gør opmærksom på erhvervsnetværket Junior Champer International (Rune & Drejer, 2023, p. 23), og hvordan han via sit medlemskab og interaktion med det erhvervsnetværk finder frem til en begejstring for motivation af medarbejdere, og hvorfra han begynder et af sine erhvervseventyr.

Styrker

Bogen har et lavt lix-tal og den er nem at læse. Den giver gode indtryk af, hvordan de syv parametre, som Rune & Drejer (2023, pp. 14 – 17) kan anvendes af virksomheder i SMV-segmentet, og med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer (2023, p. 12) identificerer korrekt, at de små og mellemstore virksomheder tilhører det suverænt største segment, nemlig på 99 % af den samlede total; men desværre uden kildehenvisninger.

Svagheder

Rune & Drejer (2023) anvender få kilder, hvilket til dels understøttes af det undersøgelsesdesign, som Rune & Drejer anvender, hvilket vil sige interviews, men der mangler tredjeparts referencer der bekræfter, at det faktisk forholder sig sådan. Nok bruger Rune & Drejer (2023) andre kilder for eksempel Ernst & Youngs konkurrencer for veldrevne virksomheder, men i selve bogen mangler der henvisninger til, at virksomhederne faktisk er veldrevne. Disse henvisninger kunne for eksempel være referencer til virksomhedernes årsregnskaber eller andet. Rune & Drejer formår at give nogle gode bud på, hvordan andre SMV’er kan opbygge samme succeser, som de udvalgte 11 cases, men samtidigt falder bogen desværre i samme kategori som “From Good to Great” (Collins, 2021) og “Built to Last” (Collins & Porras, 2009), hvor forskellige virksomheder udpeges som succesvirksomheder, og hvor nogle opskrifter udledes, som andre virksomheder kan anvende. Dog med det for øje at virksomhederne der blev identificeret som succesvirksomheder havde det med at ikke at fortsætte med at være det. Med andre ord kan læseren ikke antage, at opskrifterne fra Rune & Drejer automatisk kan bruges med fordele i sin egen virksomhed.

Konklusion

Rune & Drejer (2023) har med sikkerhed valgt at bogen skulle være let at læse frem for at referere til tredjeparts kilder til at understøtte deres pointer. Det lykkedes Rune & Drejer med, og endda ganske godt. De manglende kildehenvisninger giver desværre et indtryk, i visse kapitler, at læseren blot må tage de to forfatteres ord for gode varer; hvilket jo også kan være fint i mange tilfælde. Med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer har valgt syv interessante success parametre, hvori de 11 case-virksomheder bliver analyseret ud fra, og hvert af de syv kapitler bliver opsummeret med et overblik over, hvordan SMV’er kan agere inden for de syv parametre med henblik på at opbygge deres egne succeshistorier.

Rune & Drejers bog falder desværre i samme kategori som “From Good to Great” og “Built to Last”, hvori de opskrifter der udledes nok kan anvendes i visse kontekster, men ikke garanterer succes.

Referencer

Collins, J.C. (2001) Good to great: why some companies make the leap–and others don’t. 1st ed. New York, NY: HarperBusiness.

Collins, J.C. and Porras, J.I. (2009) Built to last: successful habits of visionary companies. 24. Dr. New York: Collins.

Rune, G. and Drejer, D. (2023) Succes med SMV – triumf i krisetider. Turbine.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Lessons from Private Equity Any Company Can Use”

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan på visse områder drage fordel af det tankesæt der bruges af kapitalfonde (omtalt som private equity). Tankesættet kan findes i bogen “Lessons from Private Equity Any Company Can Use” af Orit Gadiesh & Hugh MacArthur (2008). Bogen er relativt letlæselig, og den giver heldigvis et godt overblik over de læringspunkter, som kapitalfonde anvender, og som SMV’erne kan anvende.

Gadiesh & MacArthur (2008) sætter scenen for bogen om, at det er svært nødvendigt at anvende et værdi-optimeringspotentiale:

“Your most important task as a leader is to make your company more valuable” – Gadiesh & MacArthur (2008, p. 3).

De seks lektioner, som Gadiesh & MacArthuer (2008) henviser til, at SMV’er kan lære noget af er som følgende:

Definer virksomhedens fulde potentiale
Design blåtrykket for, hvordan virksomheden kan opnå sit fulde potentiale
Accelerer virksomhedens performance
Høst talentet hos virksomhedens medarbejdere
Få egenkapitalen til at svede
Opbyg et resultat-orienteret mindset

Gadiesh & MacArthur (2008, p. 16) identificerer, at det at identificere virksomhedens fulde potentiale omhandler at fastlægge, hvor mange penge egenkapitalen skal stige i virksomheden. Det kan virksomhedens direktion og bestyrelse gøre ved at gennemføre en due diligence (Gadiesh & MacArthur, 2008, p. 29):

Udarbejd en efterspørgselsanalyse
Udarbejd en kundeanalyse
Udarbejd en analyse af konkurrencen på markedet
Udarbejd en analyse for virksomhedens omverden
Udarbejd en mikroøkonomisk analyse, hvor fokus er på, hvordan virksomheden egentlig skaber sin omsætning og opnår profit.

Derudover arbejder Gadiesh & MacArthur (2008, p. 48) med en definition af blåtryk, som tager sit udgangspunkt i et planlægningsarbejde, hvor der udarbejdes et roadmap for, hvordan virksomheden opnår sit potentiale. Gadiesh & MacArthur (2008) bemærker, at et sådan plan skal være operationel og tilpas detaljeret til at det står klart for lederne og medarbejderne at implementere de forandringer, som skal til for at egenkapitalen kan øges til det ønskede realistiske mål:

“A blueprint is a strategic operating plan that lays out in pragmatic detail how an organization will successfully complete its initiatives and thereby achieve full potential” – Gadiesh & MacArthur (2008).

Dermed sagt så kræver denne tilgang til værdioptimering, at direktionen er i stand til at foretage planlægningen for, at virksomheden kan opnå sit fulde potentiale, og at bestyrelsen er i stand til at rådgive direktionen om, de spørgsmål der vil melde sig som led af afklaringerne der pågår i planlægningsprocessen. Afklaringerne vil bl.a. rejse diskussioner om, hvordan virksomheden kan opnå de relevante resultater, og hvordan det påvirker virksomhedens strategi.

Bogen er 124 sider lang, og siderne er fordelt på 11 kapitler, og hvert kapitel afsluttes med en overordnet opsummering af de læringspunkter, som direktører og bestyrelsesmedlemmer kan vælge at anvende for at skabe bedre resultater.

Styrker

Bogens suveræne styrke er at den er letlæselig, og at de seks lektioner er gennemgået i detaljer i forskellige dele af bogen. Bogen anvender ligeledes forskellige cases med henblik på at forstærke budskabet om, hvordan man kan opnå overlegne resultater.

Svagheder

I bogen anvendes kun få kilder, hvilket giver det indtryk, at der mangler verificeret viden om, hvordan de seks lektioner kan implementeres effektivt med henblik på at opnå de ønskede og overlegne resultater.

Konklusioner

De seks lektioner, der præsenteres i bogen, kan anvendes i SMV’er, hvis direktionen og bestyrelserne vælger at gøre dette. Det kræver at relevante analyser udarbejdes, og det kræver at de rette diskussioner rejses. Planlægningen for at implementere virksomhedens potentiale kræver, at det rette detailniveau kan fastlægges og ansvar tages for implementering. En af bogens styrker er, at den er letlæselig, og der præsenteres cases i, hvordan lektionerne kan anvendes. Bogen mangler henvisninger til relevante kilder, hvilket gør, at man kan antage, at der mangler viden om, hvordan de relevante lektioner reelt kan omsættes.

Referencer

Gadiesh, O. and MacArthur, H. (2008) Lessons from private equity any company can use. Boston, Mass: Harvard Business School Press (Memo to the CEO).

Fagbøger

Boganmeldelse af “Stewarding Sustainability Transformation”

Der findes mange interessante perspektiver i bogen “Stewarding Sustainability Transformation”, som kan anvendes af bestyrelser for små- og mellemstore virksomheder, når det kommer til mulighederne for at påvirke den bæredygtige omstilling. Bogen er 292 sider lang og fordelt på otte kapitler. Bogens indhold har et højt lixtal, hvilket gør bogens indhold svært at omsætte i praksis, med mindre teksten læses igennem flere gange. Bogen er en såkaldt rapport til Romklubben, og den er på baggrund af dette et akademisk værk og ikke nødvendigvis et letomsætteligt værk.

Kuenkel fik udgivet bogen i 2019, hvori der indgår et bud på et meta-rammeværk (Kuenkel, 2019, p. 161), der kan anvendes af bestyrelsesmedlemmer til at vejlede virksomhedernes ledere i, hvordan virksomheden kan bidrage til at påvirke virksomhedens lokalmiljø med den bæredygtige omstilling. Bogen er forskningsbaseret, og det giver bogens indhold en vis tyngde, som kan gøres anvendelig for virksomheden, dens ledelse og dennes medarbejdere. Kuenkel (2019, p. 5) definerer bæredygtighed som “defined here as the ability of humankind to live well within the planetary boundaries and their systemic logic”. Kuenkel (2019) identificerer yderligere, at det kræver et samarbejde på tværs af de tre sektorer for, at bæredygtighed reelt kan implementeres i form af SDG:

“Leading transformative change does not take place in isolation. It is increasingly clear to all actors that the global Sustainable Development Goals can only be implemented in a global partnership between all three sectors of the global society – governments, corporations, and civil society organizations.” – Kuenkel (2019, p. 52).

Kuenkel (2019) introducerer et meta-rammeværk, der kan bruges i forhold til at skabe rammerne for at indgå i dialog med virksomhedens interessenter. Meta-rammeværket er designet ud fra en række principper, som Kuenkel har defineret ud fra eksisterende teorier og forskning, hvori forskellige perspektiver inden for systemtænkning sættes i spil. Kuenkel (2019) præsenterer et par eksempler på, hvordan meta-rammeværket er blevet anvendt. I det der er tale om et meta-rammeværk, så vil der være tale om at indholdet skal konkretiseres gennem egentlig planlægning. Til det findes der andre mere konkrete rammeværker, altså fremgangsmåder, der kan anvendes til at opnå den bæredygtige omstilling. Kuenkel (2019, p. 234) henviser til den kreative destruktion, oprindeligt Schumpeters teorier om innovation, og at de samme kræfter bør anvendes i forhold til frembringe teknologier der accelerer den bæredygtige omstilling.

Styrker

Bogen er baseret på en række videnskabelige kilder, og bogen er skrevet, så et konceptuelt (meta) rammeværk bliver præsenteret for, hvordan bæredygtig omstilling kan faciliteres.

Bogen inkluderer også illustrationer af, hvordan et konceptuelt rammeværk kan se ud, og den indeholder referencer til, at den bæredygtige omstilling kræver, at flere interessenter samarbejder på at opnå nye måder at bruge ressourcer på.

Svagheder

Bogen har et højt lixtal, og der er flere passager i bogen, som antageligt kunne reduceres eller helt fjernes uden at det vil fjerne værditilbuddet, som bogen bringer med sig til læseren. Bogens kapitel 4 og bogens kapitel 5 ville med sandsynlighed kunne reduceres med 25 % eller mere, uden at det ville have betydning for budskaberne, der bringes i spil. Dermed sagt så kunne det næste oplag af bogen styrkes ved at formidling i højere grad prioriteres.

Konklusioner

Bogen er anvendelig som inspiration for bestyrelsesmedlemmer i små- og mellemstore virksomheder, men det konkrete indhold til en bæredygtig omstilling kræver konkrete rammeværker og planer, hvilket bogen desværre ikke giver. Et problem med bogen er dog indholdets høje lixtal, hvilket gør indholdet kompliceret at forstå, især for bestyrelsesmedlemmer, der er travle; hvilket begrænser mulighederne for at viden om at anvende meta-rammeværket i praksis. To kapitler, 4 og 5, kan med rimelighed reduceres med 25 %, uden at det ville påvirke formidlingen af bogens indhold.

Referencer

Kuenkel, P. (2019) Stewarding sustainability transformations: an emerging theory and practice of sdg implementation. New York, NY: Springer Science+Business Media.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Iværksættertyper”

Kragh & Beckmann (2023) har gennemført en undersøgelse i, hvilke typer af iværksættere der findes i Danmark, og de har efterfølgende omskrevet undersøgelsesresultaterne til en bog. Bogen er på mange måder spændende læsning, og den giver et rimeligt godt indblik i de motivationer, som iværksættere kan have. Kragh & Beckmann identificerer, at der findes otte iværksættertyper (Kragh & Beckmann, 2023, p. 96), men der er nogle af typerne, der er mindre veldokumenteret end andre. Ligeledes er der nogle af eksemplerne der bruges til at udtrykke de forskellige arketyper for iværksættere der virker lidt specielle i forhold til den type, som de skal forestille at repræsentere. Det gælder bl.a. “Pengemager-arketypen” (Kapitel 11), hvor det ikke står helt klart, hvorfor den pågældende iværksætter skulle kunne kategoriseres, som en pengemager; men derimod virker personen til at stifte virksomheder på baggrund af gode ideer og muligheder, som han ser.

En interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 75) udleder, er at vækstiværksættere prioritere uddannelse lavere end de øvrige iværksættertyper, men til gengæld prioriterer de i højere grad digitalisering og patenter. Til gengæld fastslår Kragh & Beckmann (2023, p. 79), at skabertrang er en egenskab som deles blandt de fleste iværksættere. Kragh & Beckmann (2023, p. 89) konstaterer, at en del iværksættere har svært ved at give slip og uddelegere ansvar og opgaver. Det giver logisk set nogle begrænsninger for vækst.

En anden interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 117) udleder, er at team-iværksættere er mere ambitiøse i forhold til at skabe vækst. Dermed kan rådgivere til iværksættere med sandsynlighed kunne udlede, at team-iværksættere skal rådgives, så de får mulighed for at skabe vækst.

En tredje interessant konklusion, som Krag & Beckmann (2023, pp. 224 – 227) udleder, er at personer, der er ordblinde eller har ADHD, er mere tilbøjelige til at blive iværksættere. Dette skyldes, at disse to typer profiler ofte bliver nødt til at arbejde med rammerne for deres arbejde og med at skabe netværk for at klare sig.

På trods af sine mangler, er bogen bestemt noget værd for læsere, der for eksempel interesserer sig for iværksætteri, sidder i advisory boards hos iværksættervirksomheder, eller som ønsker at kunne vejlede iværksættere.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt let at læse. Bogens indhold på 235 sider (uden litteraturliste og bilag) er fordelt på 14 kapitler, hvilket gør det relativt nemt for læseren at kunne bruge bogen som et opslagsværk. De otte iværksættertyper kan bruges af læseren til at forstå motivationer, som de forskellige iværksættere kan have; hvilket kan bruges som grundlag for at rådgive dem. Bogen indeholder en række referencer til andre kilder, hvilket styrker Kragh & Beckmanns argumenter for, at de otte iværksættertyper findes.

Svagheder

Kragh & Beckmann (2023) har anvendt et undersøgelsesdesign baseret på et spørgeskema, som de så delvist underbygger med interviews af specifikke iværksættere. Problemet med modellen er, at der reelt er for få besvarelser af spørgeskemaet, for Kragh & Beckmann kan udlede de forskellige typer ud fra den statistiske fordeling alene. Der er tre af de otte arketyper, der kan virke underlige at kategorisere efter for eksempel anvender Kragh & Beckmann (2023) typen pengemager, men det er svært for dem rent faktisk at finde en iværksætter at interviewe og som reelt passer til den karakteristik, som de skriver i kapitlet.

Konklusion

Det er overordnet set en god bog for læsere, der interesserer sig for iværksætteri og opstartsvirksomheder. Der er et par stykker af iværksættertyperne der kan være svære at matche eller kategorisere i forhold til de personer, som Kragh & Beckmann har valgt at interviewe.

Bogen har nogle interessante perspektiver i form af de otte iværksættertyper, og det er bestemt muligt at bruge disse til at vurdere, hvordan bestemte typer iværksættere kan vejledes, og det er her bogens reelle værdi kan findes.

Referencer

Kragh, M.V. and Beckmann, E. (2023) Iværksættertyper – fakta, myter og fremtiden. Content Publishing.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Stakeholder Capitalism”

Bestyrelsesmedlemmer bør kende til de megatrends, der påvirker virksomheder og deres virksomhedsstrategier, og det kan bogen “Stakeholder Capitalism” af Klaus Schwab (2021) bruges til. Schwab præsenterer en række forskellige trends, der påvirker det overordnede økonomiske system og dermed den måde, som virksomheder kan handle, producere, mv. sine produkter og services på. Bogen er 255 sider lang, og bogen er inddelt i 10 kapitler, hvilket er en rimelig god indeling.

Bogen er velskrevet, nutidig og den bringer en række eksempler på banen på, hvordan virksomheder kan tilpasse sig megatrends, så de kan forblive relevante. De tre megatrends, som jeg vil fremhæve i denne boganmeldelse er:

Globalisering
Teknologier (Læs som teknologisk udvikling)
Mennesker og planeten (Læs som bæredygtig omstilling)

I bogen introducerer Schwab en ny interessent model (Schwab, 2021, p. 180), som virksomhedernes direktioner og bestyrelser kan bruge til at identificere de problemer, som virksomhederne kan være med til at løse for deres lokale miljøer og lokalsamfund. Dertil foreslår Schwabs, at virksomheder anvender KPI’er, der flugter med følgende fire perspektiver (Schwab, 2021, p. 214):

Principles of governance
The planet
The people
The prosperity.

Styrker

En klar styrke er, at bogen er velskrevet, og at bogen giver læseren indblik i en række af de megatrends, der påvirker virksomhederne. En anden styrke ved bogen er, at Schwab introducerer en overordnet interessentmodel, som kan vejlede de relevante beslutningstagere i virksomheden til at prioritere de relevante projekter og investeringer i forhold til virksomhedsstrategien.

Svagheder

Bogen kan til tider virke vævende, hvor Schwab refererer til megatrends, der i tilfælde kan virke meget abstrakte. En anden svaghed ved bogen er, at de trends der præsenteres unægteligt skal sættes i kontekst af den enkelte virksomhed og i kontekst af det enkelte marked, hvori virksomhederne opererer. Det stiller krav til den enkelte virksomheds bestyrelse, det enkelte bestyrelsesmedlem og ikke mindst til den enkelte bestyrelsesformand. Dermed kan bogen ikke stå alene, og læseren bør derfor kende til forskellige strategiske modeller og metoder til, at kunne omsætte bogens budskaber til egentlig handling, hvilket for eksempel kunne være scenarieplanlægning, som beskrevet af Henrik J. Duus (2016).

Konklusion

Bogen er værd at læse for direktører, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd. Bogens indhold er relevant og nutidigt, men bogens indhold kræver dog en kontekstualisering for den enkelte virksomhed. I kombination med strategiske modeller og metoder f.eks. scenarieplanlægning til at planlægge, hvordan virksomheden kan anvende de forskellige megatrends, som globalisering, øget teknologisk udvikling, og mennesker og planeten (omstilling) til at opnå konkurrenceevne. Bogen kan dog ikke stå alene, og her bør læseren supplere med strategiske modeller og metoder f.eks. scenarieplanlægning.

Referencer

Duus, H.J. (2016) ‘Strategic scenario construction made easy’, International Journal of Foresight and Innovation Policy, 11(1/2/3), p. 167. Available at: https://doi.org/10.1504/IJFIP.2016.078349.
Schwab, K. (2021) Stakeholder capitalism: a global economy that works for progress, people and planet. Hoboken, New Jersey: Wiley.

Fagbøger

Boganmeldelse af “How Boards Work”

Introduktion

Moyo udgav bogen “How Boards Work” i 2021, og den har visse kvaliteter, som læseren vil kunne drage nytte af. Bogen er velskrevet, og bogen er nutidig, hvilket giver mange af de forskellige og relevante perspektiver, som spirende bestyrelsesmedlemmer kan gøre brug af. Dermed er bogen anbefalingsværdig for læsere som ønsker en overordnet introduktion til bestyrelsesarbejde. Dertil kommer Moyo ind på, at bestyrelsens funktioner er relevante i forhold til at sætte den strategiske retning for virksomhederne. Det er især det langsigtede perspektiv, som bestyrelsesmedlemmerne bør drøfte:

“In general, strategy sessions tend to be guided by discussions of trends expected in the coming decades, such as disruptive technological shifts” – Moyo (2021, p. 23).

Dertil bringer Moyo (2021, p. 24) teamet om kvartalsmæssige strategi-møder op, hvor bestyrelserne bør gennemgå strategiplanerne, hvortil udviklingen i forhold til virksomhedsstrategien drøftes:

“Regular board meetings provide the change to delve deeper into the specifics of the strategic plan” – Moyo (2021, p. 24)

Moyo kommer derefter ind på de vigtigste opgaver, som en bestyrelse vil komme til at arbejde med, og det er bl.a. Virksomhedsstrategien, udpegelsen af topledelsen og virksomhedens kultur. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“[…] that today’s boards are tasked with three things: shaping the company strategy, selecting leaders (in particular the CEO), and safeguarding the company’s culture, ethics, and values.” – Moyo (2021, p. 14).

Moyo (2021) identificerer der er visse risici, som bestyrelserne bør være opmærksomhed på, når de rådgiver om direktionen om virksomheden:

Protektionisme mellem markederne
Ændringer i måden der investeres på
Teknologisk udvikling
Den globale konkurrence om talenter
Kortsigtethed

Moyo (2021, p. 81) identificerer derudover, at det er nødvendigt at gennemgå bestyrelsens struktur, hvori der typisk er behov for bestyrelsesmedlemmer med forskelligartede kompetencer som for eksempel:

Teknisk ekspertise
Geopolitisk ekspertise

Styrker

Bogen er nutidig og den giver læseren et overordnet indblik i, hvordan en bestyrelse bør struktureres, så den skaber værdi for virksomheden. Moyo fokuserer på, at bestyrelsen skal arbejde med den strategiske planlægning. Bogens suveræne styrke er, at den er let at læse.

Svagheder

Emnerne i bogen bliver desværre behandlet overfladisk, og Moyo bruger kun overfladiske referencer til kilder, for eksempel bliver udtryk som “en undersøgelse viser” ofte brugt, hvorefter læseren bliver nødt til at slå den op i referencelisten. Bogen består af fem kapitler, og bogen er 230 sider lang, men den vil med en vis rimelighed kunne forkortes med 50 sider uden at det ville påvirke kvaliteten negativt.

Konklusion

Bogen giver en overordnet introduktion til bestyrelsesarbejdet, og bogen er let at læse, hvilket gør borgen anbefalingsværdig. Bogen lider dog af overfladiske referencer til kilder. Bogen er relevant, da den blandt andet omhandler strukturen, som bestyrelser bør have og de kompetencer der skal anvendes. Bogen har desværre også nogle svagheder, hvor jeg kan nævne, at den er ca. 50 sider for lang, og Moyo anvender en overfladisk tilgang til kildehenvisninger.

Referencer

Moyo, D. (2021) How boards work: and how they can work better in a chaotic world. London: The Bridge Street Press.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Reinvention from the Boardroom”

Bogen blev udgivet i 2022. Bogen er skrevet af Mikael Trolle, Jesper Loc og Jim Hagemann Snabe (Loc et al., 2022). Bogen er 104 sider lang og inddelt i fire kapitler. Bogen er nutidig og forfatterne anvender en transformations-agenda, hvilket betyder at forfatterne præsenterer forskellige syn på, hvordan virksomheders bestyrelser kan facilitere forandring af virksomhederne.

Fra et bestyrelses perspektiv

Loc et al. (2022) taler for, at virksomheder befinder sig i forskellige cyklusser, hvor påbegyndelse af en cyklus og især afslutniningen af en cyklus har betydning får betydning for virksomhedernes relevans. Loc et al. (2022) identificerer, at det er nødvendigt at genopfinde virksomheden, når den er i en styrkeposition fremfor når den er i en krise. Det betyder at bestyrelsesmedlemmerne skal sikre sig, at bestyrelse og direktion ikke befinder sig i en slags bias (group think), hvor de nødvendige forandringer ikke implementeres. Loc et al. (2022) præsenterer cases som Mærsk og SAP som to virksomheds-cases der har haft relativt fremadsynede bestyrelser, og hvor de har været i stand til at coache direktionen til at opnå forandringerne der har været nødvendige for at blive ledende virksomheder i deres brancher. Ideen om at genopfinde virksomheden fra en styrkeposition er god, da det giver mulighed for virksomhederne at prioritere udvikling frem for krisehåndtering.

Styrker

Bogen har en del styrker. En af de store styrker er, at bogen er velskrevet. Sproget er fint og indholdet af bogen er på mange måder let forståeligt.

Bogen er bygget op om det tankesæt som Snabe og Trolle fik publiceret i 2018, og som tager sit udgangspunkt i virksomhedsledelse og transformation. Fokus for bogen er bestyrelsesarbejdet og det at facilitere virksomheds-transformation, så virksomhederne forbliver relevante.

Bogen indeholder en række referencer til moderne ledelses-tænkere der på den ene eller anden måde understøtter transformations-agendaen, og som bakker op om Snabe og Trolles værk fra 2018. Referencerne udgør en styrke, da disse tilføjer troværdighed til bogens budskaber.

Bogen er koncis, det vil sige, at den trods de mange budskaber om transformation reelt kun er på 104 sider. Der er med andre ord ikke mange ekstra kapitler der alene er tilføjet for at tilfredsstille et økonomisk behov.

Svagheder

Bogen har desværre også et par svagheder. Den første svaghed er opdelingen af bogen i forhold til fire kapitler. Kapitel to er for eksempel meget lang, hvilket gør det svært for læserne at kunne identificere præcist, hvor informationerne der kan bruges som inspiration til transformation af virksomhederne findes. Kapitel fire virker til at være en stor check-liste.

Konklusion

Bogen kan bruges som inspiration for bestyrelsesmedlemmer og advisory board medlemmer. Bogen har styrker og svagheder, men i dette tilfælde da findes der flere styrker i bogen end svagheder. Tanken om at genopfinde virksomheden fra en styrkeposition er god og giver på visse områder andre muligheder for at udvikle virksomheden frem for krisehåndtering.

Referencer

Lok, J., Trolle, M. and Snabe, J.H. (2022) Reinvention from the boardroom: practitioners’ guide for boards to drive continuous reinvention. 1. udgave. Valby: Spintype.
Snabe, J.H. and Trolle, M. (2018) Dreams & details: genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt. København: Gyldendal Business.