Fagbøger, Iværksætteri

Skalering af mikrovirksomheder

Jeg har skrevet et kapitel til bogen “The Startup CTO” og kapitlet omhandler, hvad chief technology officers (CTO) i mikrovirksomheder kan gøre for at understøtte skalering af virksomhederne. Bogen og kapitlet er udgivet under Creative Commons licens (BY-NC-SA version 4), og du kan kvit og frit downloade en kopi af bogen her.

Design skaleringen via arkitektur

Jeg får ofte spørgsmål fra de mikrovirksomheder, som jeg rådgiver i form af advisory boards om, hvordan planlægning af den tekniske skalering af virksomheden kan foregå. Derfor skrev jeg et kapitel til håndbogen om planlægning og design af mikrovirksomhedernes tekniske skalering. Den tekniske skalering kan naturligvis ikke stå alene, og derfor fremgår der også en række tips og tricks til, hvordan de relevante forretningsmæssige afklaringer kan finde sted. Du har, som CTO, en unik position i din mikrovirksomhed og derfor har du mulighed for at muliggøre skaleringen af virksomheden. Husk på at enhver forandring i en virksomhed kræver støtte for topledelsen, og du som CTO har den position der skal til for at skubbe forandringen frem i virksomheden. Du skal stå fast som CTO i forhold til at forandringerne indarbejdes i adfærden blandt ledere, mellemledere og medarbejdere, når din mikrovirksomhed skaleres.

I øjeblikket drives den danske økonomi af store multinationale virksomheder, men for at sikre fremtidig bæredygtig vækst, så er det nødvendigt at den relevante vejledning til mikrovirksomhederne er tilgængelig. En udfordring, som mange mikrovirksomheder oplever, er manglende adgang til relevant vejledning om, hvordan mikrovirksomheden kan skaleres, og hvordan problemerne bør håndteres i virksomheden. Det kan for eksempel være i situationer, hvor virksomheden går ind på et nyt geografisk marked, og dermed at der designes nye processer og eventuelle nye digitale infrastrukturer for at understøtte samarbejdet på tværs af virksomheden. Den nedenstående tjekliste giver dig en opsummering af, hvad kapitlet er, og hvad du kan gøre som CTO i en mikrovirksomhed.

Tjekliste

Her er en kort opsummering af, hvad du kan planlægge efter som CTO i en mikrovirksomhed der skal skalere:

Formuler en teknologistrategi. Den skal hverken være kompliceret eller omfangsrig, men indholdet skal være afstemt med virksomhedsstrategien, og den skal kunne deles med relevante tekniske profiler der findes i mikrovirksomheden eller som onboardes
1. Udform en forretningsmodel beskrivelse
2. Udform en PESTEL
3. Udform en SWOT og efterfølgende en TOWS-analyse
4. Udform en teknologiradar
5. Udform et roadmap der understøtter implementering
Formuler en teknisk referencearkitektur der kan bruges til at kommunikere med software-udviklerne på tværs af teams og på tværs af store afstande. Husk at detaljegraden afhænger af virksomhedens kontekst, og hvor meget den er internationaliseret
Processer til håndtering af IT-styring (IT-governance) designes og etableres. Processerne skal kunne favne kompleksiteten af den skalerede virksomhed og processerne skal tilpasses virksomhedens modenhed og interne kompleksitet

I forhold til den ovenstående tjekliste, da bemærk, at den skal tilpasses til den enkelte virksomhed, og der vil være forskellige niveauer af kompleksitet og detaljer, som skal sættes i kontekst af virksomheden og dennes omgivelser.

Konklusioner

Du har mulighed for at få adgang til “The Startup CTO Handbook” få inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte op om skaleringen af den mikrovirksomhed, som du er med i. Bogen er gratis og tilgængelig under Creative Commons licens. Du skal altid sætte rådgivningen der opsummeres i tjeklisten i din virksomheds kontekst.

Bestyrelser, Fagbøger

Boganmeldelse af “The 100 – Year Life”

Jeg har læst bogen “ The 100-year life: living and working in an age of longevity” af Gratton & Scott (2017). Bogen er ganske god, da Gratton & Scott (2017) skriver spændende og inspirerende i forhold til perspektiver om, at mennesker bliver ældre og ældre, og de samtidigt i højere grad får et liv med længere ungdom og med flere muligheder. Bogen er 376 sider lang, og den vil nok kunne forkortes med omkring 100 sider. På trods af de mange sider, så er bogen yderst relevant, hvilket også gælder for virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde.

Gratton & Scott (2017) beskriver forskellige stadier i livet og forskellige forhold, der gør sig gældende for de generationer, der er født i 1990erne og fremefter. Gratton & Scott (2017) bruger forskellige scenarier til at beskrive mulighederne, som kan komme i spil i de forskellige livsfaser. Herunder kommer Gratton & Scott (2017) ind på de forandringer som blandt andet moderne teknologier har på uddannelser og arbejdsformer, som i dag er tilgængelige og som kan få betydning for den fremtidige måde at indgå i arbejdsstyrken på.

Gratton & Scott (2017) skriver, at flere og flere mennesker får chancerne for at leve 100 år eller mere, og hvis de planlægger efter det, så at få flere muligheder i livet for eksempel skift af karrierer til andre brancher og andre typer jobs, flere muligheder for uddannelse gennem livet og ikke mindst mulighederne for at kunne stå selvvalgt uden for arbejdsmarkedet i nogle år giver virksomheder og samfundene nogle nye udfordringer. I citatet nedenfor fremgår fokus på videnledelse og videnstilegnelse mellem individer i en organisation også med henblik på den enkelte medarbejders udvikling:

“The strong relationships you develop enable knowledge to flow easily between people and help bolster your productivity and innovation.” – Gratton & Scott (2017, p. 117).

Dertil arbejder Gratton & Scott (2017, p. 223) om portefølje tænkning, hvilket skal forstås, som at man kan planlægge efter, om der er perioder i ens livsforløb, hvor forskellige typer jobs- og opgaver kan løses samtidigt frem for, at fokusere på at have en type opgave i karrieren:

“There will be other times when people will want to pursue a combination of activities. This is a portfolio where a variety of different types of engagement are undertaken simultaneously.” – Gratton & Scott (2023, p. 223).

Ovenstående kan forstås, som at medarbejdere i en periode kan have et behov for at gå ned i tid for at engagere sig i andre typer opgaver uden for virksomheden.

Fra et bestyrelses perspektiv, så giver bogen nogle interessante blik på, hvordan virksomhedsstrategier skal struktureres for at understøtte nye målgrupper, og hvordan man rekrutterer de rette personer til virksomheden herunder virksomhedens bestyrelse. Dermed sagt så kan den proaktive bestyrelse arbejde ud fra et overordnet rammeværk om, at efterse:

Om de rette målgrupper serviceres i virksomhedens strategi
Om virksomheden har de rette driftsplaner i forhold til styring af produktion med mere set i forhold til at den rette fleksibilitet skabes så arbejdsstyrker fastholdes
Om virksomhedens HR- og rekrutteringsstrategi understøtter at flere medarbejdere i aldersgruppen 50+ rekrutteres og fastholdes samt at alle medarbejder kan få fleksibilitet i arbejdslivet
Om de rette relationer som led af arbejdspladsens interne netværk styrkes, så medarbejdere får kendskab til hinanden og den viden, som de har hver især samt at de sociale relationer kan være med til at fastholde dem på arbejdspladsen

Det ovenstående med udgangspunkt i at virksomheden forbliver relevant og kan få adgang til de rette målgrupper og de rette medarbejdere (ressourcer) til at producere relevante ressourcer, og det skal naturligvis ske med respekt for direktionens arbejde med virksomhedens daglige ledelse, og direktionens arbejde med formuleringen af virksomhedsstrategien.

Styrker

Bogen er relevant og bogen er velskrevet. Lix-tallet er lavt, og Gratton & Scott (2017) inkluderer en række kilder, men disse uddybes i et appendix og ikke direkte i teksten.

Svagheder

Bogen er relativt lang, 376 sider, og den vil kunne forkortes med omkring 100 sider eller mere, hvis forfatterne i samarbejde med bogens redaktør ellers ønskede det.

Konklusion

“The 100-year life” er en inspirerende bog, og jeg kan varmt anbefale den. Jeg kan også anbefale personer der har interesse i virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde at læse bogen, da den giver indblik i temaer, som en bestyrelse skal være bevidste om for eksempel et øget behov for fleksibilitet for virksomhedens arbejdsstyrke, og at virksomhedsstrategien skal støtte op om at der vil være flere ældre, men disse samtidigt vil være bedre rustet til omstillinger.

Referencer

Gratton, L. and Scott, A.J. (2017) The 100-year life: living and working in an age of longevity. London ; New York, NY: Bloomsbury Business.

Bestyrelser, Fagbøger

Boganmeldelse af “Board of Directors in Disruptive Times”

Jeg havde fornøjelsen af at læse bogen “Board of Directors in Disruptive Times” af Jordi Canals (2023). Bogen omhandler bestyrelsesarbejde i virksomheder der befinder sig i dynamiske omgivelser. Canals skriver heldigvis letlæseligt, og bogen har et relativt lavt lixtal, hvilket gør det nemt at sætte sig ind i stoffet, der præsenteres. Bogen er 360 sider lang, men selvom bogen er letlæselig, så kan bogen forkortes fra 360 sider til f.eks. 200 sider. Canals anvender en del kilder med referencer til moderne teoretikere inden for strategi og virksomhedsledelse.

Canals (2023, p. 54) skriver bl.a. at der er to overordnede måder at drive en bestyrelse på. Disse er “The Steward Model” der er den nye model og den traditionelle model kaldet “The Current Model”. “The Steward Model” beskrives som at bestyrelsen arbejder ud fra målsætninger som:

Evner at navigere i et komplekst landskab med løbende disruption og omskiftelighed
Klimaforandringer og aktivistiske forbrugere og medarbejdere
Langsigtet værdiskabelse, samarbejde med den administrerende direktør og ansvarlighed

Canals (2023, pp. 126-127) identificerer et strategisk road-map for bestyrelser som tager sit udgangspunkt i følgende faser:

Virksomhedens formål
Virksomhedens globale kontekst
Mål- og ambitioner
Strategi og forretningsmodeller
Mennesker og eksekvering
Performance
Tilpasninger og transformationer

Et generisk road-map for bestyrelser der er baseret på ovenstående passer godt med de temaer, som moderne bestyrelser bør arbejde med som led af deres (typisk) 8 til 10 årlige bestyrelsesmøder. Canals (2023) kommer bl.a. ind på, at bestyrelser kan have forskellige udgangspunkter i forhold til de forskellige landes lovgivningsmæssige rammer.

Canals (2023, p. 348) illustrerer en model for, hvordan en bestyrelse der er bygget op om “The Steward Model”, og Canals mener, at modellen kan bruges som et holistisk rammeværk. Rammeværket har forskellige anvendelsesmuligheder, og det tjener til inspiration for, hvordan virksomheders bestyrelser kan arbejde. Dog bruger Canals ikke modellen aktivt i bogens videre forløb, hvilket ikke er til fordel til modellen.

Styrker

Overordnet set har bogen en række styrker som for eksempel, at bogen er letlæselig, og den er nutidig, og den indeholder en række emner, som bestyrelser der opererer i omskiftelige miljøer kan bruge til at styrke virksomheden ved bl.a. at arbejde aktivt med virksomhedsstrategier. Bogen er med andre ord en god bog om interesserede i virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde.

Svagheder

Bogen er for lang i den forstand, at bogen relativt nemt kunne forkortes med 160 sider. Anvendelsen af illustrationer i bogen giver kun et introducerende indblik i processer og rammeværk.

Konklusion

Bogen “Boards of Directors In Disruptive Times” er en ganske fin bog for os der har interesse i bestyrelsesarbejde og virksomhedsledelse. Bogen kunne dog forkortes med 160 sider, uden at det egentlig vil betyde noget negativt for læseoplevelsen.

Referencer

Canals, J. (2023) Boards of directors in disruptive times: improving corporate governance effectiveness. Cambridge, United Kingdom ; New York, NY: Cambridge University Press.

Fagbøger

Boganmeldelse af Startup Boards

Introduktion

Feld & Ramsinghani fik udgivet bogen “Startup boards: getting the most out of your board of directors” i 2014. Bogen er velskrevet, nutidig og bogen giver et godt indtryk af, hvordan iværksætteri-virksomheder kan få fordele ved at etablere advisory boards. Bogen er relativt koncis ved at den er 179 sider lang, og den er inddelt i 19 kapitler.

Kontekst

Iværksættere har ofte behov for sparring for at drive deres ideer til handling i form af stiftelse af virksomheder, og samtidigt har iværksætterne behov for sparring for at drive deres virksomheder til success:

Skalering
Profit maksimering
Produktudvikling
Virksomhedsudvikling

Den sparring, som mange iværksættere mangler, kan skaffes ved at etablere et advisory board. Et advisory board skal forstås som en gruppe rådgivere, som iværksætteren kan konsultere, når han eller hun føler et behov for at få sparring om et eller flere emner. I de fleste tilfælde, så er flere menneskers perspektiver på et emne, som regel bedre end et.

Feld & Ramsinghani (2014) beskriver de kvalifikationer der er nødvendige for en rådgiver (advisory board medlem) kan indtræde i teamet (p. 54):

Iværksætter
Domæne eksperten
Forretningsudvikleren
Finansielle rådgiver
Juridisk rådgiver

For hver af de ovenstående roller beskriver Feld & Ramsinghani (2014), hvilke egenskaber der karakteriserer en god, en mellem og en dårlig rådgiver. Feld & Ramsinghani (2014, p. 57) identificerer fire gode spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv med henblik på at finde frem til hvilke rådgivere der skal være med i advisory boardet (frit oversat):

Hvilke evner skal de enkelte rådgivere have? Og hvilken indflydelse kan rådgiveren have på virksomheden inden for de næste år?
Vil jeg (iværksætteren) have evnen til at lære noget fra rådgiveren?
Er der nogle konflikter med rådgiveren, der kan opstå på kort og lang sigt?
Vil de øvrige rådgivere være i stand til at samarbejde med rådgiveren?

Feld & Ramsinghani (2014, p. 60) identificerer behovet for, at iværksætteren tjekker referencer på den rådgiver, som potentielt kan skabe værdi ved at indgå i rådgiver-teamet. Feld & Ramsinghani (2014, p. 83) referer til Steve Blank der i sit værk “The Four Steps to Epiphany” at der er fem forskellige typer rådgivere man kan rekruttere til advisory boardet:

Den tekniske tænkende der kan rådgive om produkter
Forretningsstrategiske der kan rådgive om strategier
Kunde der kan rådgive om produktets værdiskabelse for kunderne
Branche-eksperten der kan rådgive om udviklingen i en bestemt branche
Salgs-tænkende der kan bistå med rådgivning om salg

Feld & Ramsinghani (2014, p. 107) identificerer behovet for skriftlighed og evnen at dokumentere indholdet på møderne, men det bliver tydeligt, at forfatterne har skrevet bogen til det amerikanske marked, da fokus på dokumentation af hensyn til lovgivningen nævnes ofte. På trods af dette kan jeg anbefale at iværksættere læser bogen, da den kan give et godt bud på, hvordan den relevante sparring kan opnås.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt koncis. Det betyder, at du som læser nemt vil kunne tilegne dig den viden, som du søger om advisory boards. Bogen indeholder også en række eksempler og spørgsmål som en iværksætter nemt vil kunne bruge i sin og sin virksomheds kontekst.

Svagheder

Bogen tager alene udgangspunkt i amerikanske forhold. Dermed skal læseren oversætte pointerne fra bogen til sin kontekst.

Konklusion

Jeg anbefaler dig at læse bogen, da bogen er koncis og giver et godt overblik over de kvaliteter og egenskaber, som medlemmer af et advisory board bør have. Bogen giver ligeledes et godt overblik over de spørgsmål, som en iværksætter bør stille sig selv, når vedkommende skal identificere, hvem der bør være en del af advisory boardet.

Referencer

Feld, B. and Ramsinghani, M. (2014) Startup boards: getting the most out of your board of directors. Hoboken, New Jersey: Wiley (Startup revolution).

Bestyrelser, Fagbøger, Grøn omstilling, Ledelse

Boganmeldelse af “Business Model Shifts”

Introduktion

Patrick Van Der Pijl (2021) har sammen med sine medforfattere udgivet en spændende bog. Bogen tager udgangspunkt i forretningsmodeller, og hvordan flere forskellige mega-trends påvirker virksomheders forretningsmodeller fremadrettet. Van der Pijl et al. (2021, p. XI), anvender business model canvas modellen til at illustrere, hvordan bestemte typer virksomheder allerede i dag har formået at imødekomme de store mega-trends:

Skiftet mod services
Skiftet mod interessenter
Skiftet mod digitalisering
Skiftet mod platforme
Skiftet mod eksponentiel brug og skalering
Skiftet mod cirkularitet

Bogen er udgivet gennem forlaget Wiley, og den anvender samme format, som bogen “Business Model Generation” af Osterwalder et al. (2010), hvilket gør bogen meget grafisk, hvilket har sine styrker og svagheder. Bogen indeholder nogle omfangsrige cases og nogle mindre cases, som Van Der Pijl et al. (2021) bruger til at understøtte deres påstande om mega-trends og skift i forretningsmodeller.

Van Der Pijl et al frembringer et interessant citat om, hvorfor det er nødvendigt for virksomheder at udvikle deres forretningsmodeller, og det udgør det strategiske maxime for bogens anvendelse af forretningsmodeller til at visualisere virksomheder strategier:

“In most cases, companies die because they’re no longer relevant, having become fixated on fighting for the current business model rather than shifting to a newer, more relevant one.” – Van Der Pijl et al. (2021, p. VII).

En anden betragtning som er relevant i forhold til at forstå bogens anvendelse af forretningsmodeller i forhold til andre typer modeller til at illustrere strategier kommer til udtryk i nedenstående citat, da anvendelsen af business model canvas hurtigt kan få analytikerne til at tænke i begrebet “value propositions”, og hvordan virksomheden bør positionere sig i forhold til kundesegmenterne ud fra dette:

“Whatever you’re producing, at the end of the day, your customers only care about getting a job done.” – Van der Pijl et al. (2021, p. 13).

Van Der Pijl et al. (2021, pp. 222 – 223) identificerer seks mønstre der er relevante i forhold til forretningsmodeller der er målrettet det cirkulære skift. De seks mønstre har sin relevans for de fleste små og mellemstore virksomheder i den Europæiske Union, da der vil komme et væsentligt større fokus på implementeringen af den cirkulære økonomi. De seks mønstre er som nedenstående:

Use it, not own it.
Use it together.
Use it longer.
Use that byproduct.
Use it again.
Use it again, elsewhere.

Jeg har identificeret, at bogen på visse områder kan koges ned til følgende observationer:

Gør noget modigt, og gør noget ekstraordinært
Bliv cirkulær
Sigt efter at virksomheden skal være relevant
Anvend data og andre indsigter til at udfordre status quo
Sigt efter at øge virksomhedens digitaliseringsgrad

Bogen har med andre nogle interessante perspektiver, hvilket gør den relevant for mange læsere, og det gør bogen relevant i forhold til bestyrelsers udsyn i små og mellemstore virksomheder og i relation bestyrelsesarbejde.

Styrker

En af bogens klare styrker er, at den er visuel. Det gør at bogen nemt kan bruges af mange forskellige typer læsere. Bogen har et relativt lavt LIX-tal, hvilket gør at bogen nemt vil kunne læses af mange forskellige profiler, og i særdeleshed for profiler der har begrænset tid til at gennemgå teoritunge tekster.

Svagheder

Bogen er visuelt sat op, så der bruges rigtig mange sider på at vise modeller i forhold til de forskellige megatrends og i forhold til, hvilke virksomheder der fungerer som gode cases på de forskellige typer forretningsmodeller. Det gør at bogen består af mange sider, hvilket ikke nødvendigvis øger kvaliteten af indholdet, og det gør desværre også, at bogen kan være svær at bruge som et opslagsværk sammenlignet med bøger der er struktureret om et traditionelt format.

Konklusion

Bogen er en relevant kilde for bestyrelser i små og mellemstore virksomheder. Den er nem at læse og nem at forstå, men den er svær at bruge som et egentligt opslagsværk på grund af bogens grafiske format. Bogen anvender en lang række relevante eksempler på virksomheder, som bestyrelser kan lade sig inspirere af, når virksomhedernes forretningsmodeller skal vurderes og defineres. Bogen er også egnet til at forstå mulighederne ved at tilpasse sig den cirkulære økonomi.

Referencer

Van Der Pijl, P., Lokitz, J., Wijnen, R., Van Lieshout, M. (2021).,Business Model Shifts, Wiley.

Fagbøger

Boganmeldelse af “The Year in Tech, 2024: The Insights You Need from Harvard Business Review”

Harvard Business Review (2023) har samlet en række artikler om teknologier, der med sandsynlighed, vil påvirke samfundet og især virksomhederne. Artiklerne udgør hvert et kapitel i bogen, og hvert kapitel i bogen er skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er i udgangspunktet skrevet i et let tilgængeligt sprog, og samtidigt er hvert kapitel relativt kort. Samlet set er bogen 158 sider lang, hvilket inkluderer bogens appendiks.

Bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd samt direktioner i typisk små og mellemstore virksomheder kan gøre brug af “The Year in Tech, 2024” som inspirationskilde i forhold til, hvilke teknologiske trends der kan påvirke virksomheden, og samtidigt bidrager Harvard Business Review med relevante cases på, hvilke virksomheder der har anvendt teknologierne til at skabe værdi, skabe fordele og sågar konkurrencefordele. Personligt brugte jeg omkring 2 timer på at læse bogen igennem, hvorfor jeg berette, at det er relativt nemt at bruge kilden til at skabe sig overblik over teknologiske trends så som:

Neurotech
Web 3.0
Chat GPT (og generativ AI)
Nye teknologier til forsynings- og værdikæder
Dark web
Augmented Reality (AR)
Metaverset
Platforms økonomi
Elon Musks perspektiv på virksomhedsstrategier

Styrker

Bogens sprog er let tilgængeligt, hvilket gør at travle profiler hurtigt kan danne sig et overblik og tilegne sig viden i forhold til at foretage en reel planlægning for, hvordan små- og mellemstore virksomheder kan agere med henblik på:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

En anden styrke er, at det er relativt nemt for læseren at navigere mellem de enkelte kapitler.

Svagheder

Harvard Business Review har prioriteret den brugervenlige indføring i de teknologiske trends på bekostning af referencer og kilder. Med andre ord bliver den brugervenlige indføring også en slags svaghed, da bogens indhold på sin vis får en lavere troværdighed.

Konklusion

Harvard Business Review har udgivet en fin bog, der giver et indblik i trends, der påvirker små- og mellemstore virksomheder. Bogen giver den introduktion, som er nødvendig, i forhold til at bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner vil være i stand til at påbegynde en overordnet planlægning, der kan skabe et grundlag for:

Værdiskabelse
Fordele
Konkurrencefordele

Referencer

HARVARD BUSINESS REVIEW (2023) YEAR IN TECH, 2024: the insights you need from harvard business review. [S.l.]: HARVARD BUS REVIEW PRESS (HBR insights series).

Fagbøger

Boganmeldelse af “Succes med SMV”

Gert Rune har i samarbejde med Dennis Drejer udgivet bogen “Succes med SMV” i 2023 gennem forlaget Turbine. Bogen er 242 sider lang og fordeles på 11 kapitler. Egentlig er det primært Gert Rune der fremgår som fortæller i bogen, men på grund af samarbejdet med Dennis Drejer, som nævnes i bogens efterskrift, har jeg valgt at akkreditere begge som forfattere til værket.

Bogen er let at læse og let at sætte i perspektiv set i forhold til ledelse af små og mellemstore virksomheder (SMV). Der er gode elementer i bogen, som er relevante for bestyrelsesmedlemmer og ejerledere at kende til, hvor Rune & Drejer identificerer:

Passion
Innovation
Risikovillighed
Krisehåndtering
Medarbejdere
Kundefokus
Den bæredygtige omstilling

Rune har gennemført interviews med lederne af 11 SMV’er, som Rune identificerer klarer sig godt, og hvor der kan være læringspunkter for ledere (ejerledere, direktioner, bestyrelser) i andre SMV’er (Rune & Drejer, 2023, pp. 12-14). De 11 case virksomheder bliver brugt på tværs af 7 kapitler og det sidste kapitel i bogen bruges til at give dybdegående præsentationer af virksomhederne.

Bogen har også en interessant vinkel, da Gert Rune fortæller om sin egen baggrund og karrierer, hvor han blandt andet gør opmærksom på erhvervsnetværket Junior Champer International (Rune & Drejer, 2023, p. 23), og hvordan han via sit medlemskab og interaktion med det erhvervsnetværk finder frem til en begejstring for motivation af medarbejdere, og hvorfra han begynder et af sine erhvervseventyr.

Styrker

Bogen har et lavt lix-tal og den er nem at læse. Den giver gode indtryk af, hvordan de syv parametre, som Rune & Drejer (2023, pp. 14 – 17) kan anvendes af virksomheder i SMV-segmentet, og med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer (2023, p. 12) identificerer korrekt, at de små og mellemstore virksomheder tilhører det suverænt største segment, nemlig på 99 % af den samlede total; men desværre uden kildehenvisninger.

Svagheder

Rune & Drejer (2023) anvender få kilder, hvilket til dels understøttes af det undersøgelsesdesign, som Rune & Drejer anvender, hvilket vil sige interviews, men der mangler tredjeparts referencer der bekræfter, at det faktisk forholder sig sådan. Nok bruger Rune & Drejer (2023) andre kilder for eksempel Ernst & Youngs konkurrencer for veldrevne virksomheder, men i selve bogen mangler der henvisninger til, at virksomhederne faktisk er veldrevne. Disse henvisninger kunne for eksempel være referencer til virksomhedernes årsregnskaber eller andet. Rune & Drejer formår at give nogle gode bud på, hvordan andre SMV’er kan opbygge samme succeser, som de udvalgte 11 cases, men samtidigt falder bogen desværre i samme kategori som “From Good to Great” (Collins, 2021) og “Built to Last” (Collins & Porras, 2009), hvor forskellige virksomheder udpeges som succesvirksomheder, og hvor nogle opskrifter udledes, som andre virksomheder kan anvende. Dog med det for øje at virksomhederne der blev identificeret som succesvirksomheder havde det med at ikke at fortsætte med at være det. Med andre ord kan læseren ikke antage, at opskrifterne fra Rune & Drejer automatisk kan bruges med fordele i sin egen virksomhed.

Konklusion

Rune & Drejer (2023) har med sikkerhed valgt at bogen skulle være let at læse frem for at referere til tredjeparts kilder til at understøtte deres pointer. Det lykkedes Rune & Drejer med, og endda ganske godt. De manglende kildehenvisninger giver desværre et indtryk, i visse kapitler, at læseren blot må tage de to forfatteres ord for gode varer; hvilket jo også kan være fint i mange tilfælde. Med det perspektiv er bogen bestemt værd at læse.

Rune & Drejer har valgt syv interessante success parametre, hvori de 11 case-virksomheder bliver analyseret ud fra, og hvert af de syv kapitler bliver opsummeret med et overblik over, hvordan SMV’er kan agere inden for de syv parametre med henblik på at opbygge deres egne succeshistorier.

Rune & Drejers bog falder desværre i samme kategori som “From Good to Great” og “Built to Last”, hvori de opskrifter der udledes nok kan anvendes i visse kontekster, men ikke garanterer succes.

Referencer

Collins, J.C. (2001) Good to great: why some companies make the leap–and others don’t. 1st ed. New York, NY: HarperBusiness.

Collins, J.C. and Porras, J.I. (2009) Built to last: successful habits of visionary companies. 24. Dr. New York: Collins.

Rune, G. and Drejer, D. (2023) Succes med SMV – triumf i krisetider. Turbine.

Fagbøger

Boganmeldelse af “Angel Business”

Bogen, Angel Business, giver læseren nogle interessante ideer i forhold til investeringer i startup-virksomheder, og hvordan investoren kan agere som advisory board medlem.

Thomas Marschall udgav i 2017 bogen “Angel Business”. Bogen er udgivet af forlaget PubliShare. Bogen er 179 sider lang, og bogen har et rimeligt lavt LIX-tal, hvilket gør det let at læse bogen hurtigt. Bogen er opdelt i fire dele:

Startup nation Danmark
Før investeringen
Efter investeringen
Exit

På de fire dele er 16 kapitler fordelt. Bogen er som sådan interessant, da Marschall deler ud af sin viden om at investere i startup-virksomheder, og han har en mission ved at få flere danskere til at investere i startup-virksomheder, hvilket det første kapitel mere eller mindre er dedikeret til f.eks. Marschall (2017, p. 23) identificerer, at investeringskulturen er bedre i Sverige:

“Det skaber mange konkurrencemæssige fordele for svenskerne, at de har så bred en aktiekultur”.

Kontekst

Marschall advokerer for, at de fleste danskere bør investere i unoterede aktier, dvs. virksomheder der ikke er børsnoterede, og det bør være i en ratio af deres samlede formue på 10 % til og med 30 %. Når en person vælger denne fremgangsmåde, så kan de blive en business angel. Marschall definerer begrebet “Business Angel” (Marschall, 2017, p. 28) som værende:

“”Angel” skal forstås som en person der investerer risikovillig kapital i entreprenante startups.“ Dermed kan mange danskere komme i spil, som advisory board medlemmer, hvis de følger rådet.

Marschall (2017) referer en amerikansk undersøgelse der viser, at 10 % af investeringerne i startup-virksomhederne leverer 85 % af afkastet og 70 % af investeringerne intet afkast vil genererer. Samtidigt bemærker Marschall, at investeringerne typisk vil have et afkast på 2,8 gange den oprindelige investering, når det foregår i unoterede aktier (Marschall, 2017, p. 55), men samtidigt vurderer Marschall (2017, p. 62), at en business angel bør planlægge med et afkast på faktor 3 til 5 over en periode på fem år.

Angel Business er interessant i en bestyrelses- og advisory board kontekst, da Marschall (2017, p. 50) introducerer sine syn på, hvordan investorer i startup-virksomheder kan indgå i virksomhedens advisory board. Marschall beskriver i sin bog, at der findes to overordnede måder som investor at deltage i startup-virksomhedens advisory board:

Den aktive model, hvor business angels involverer sig meget aktivt i virksomhederne f.eks. på fuld tid, og spiller en aktiv rolle
Den passive model, hvor business angels ikke involverer sig direkte i virksomhederne

Marschall (2017, p. 52) arbejder videre med den aktive model, hvor en business angel også er en sparringspartner for stifteren af virksomheden og eventuelt andre typer interessenter. I forhold til den aktive angel tilgang, da kommer Marschall ind på, at det er vigtigt for en business angel til at få defineret en målsætning for den enkelte investering i unoterede aktier (Marschall, 2017, p. 61).

Igennem bogen introducerer Marschall “Pi-reglen” flere gange. Den første gang omhandler tidsplaner der præsenteres af stifterne af virksomhederne. Marschall nævner specifikt, at stifternes opfattelse af tidsplaner (Marschall, 2017, p. 66). En anden gang, Marschal nævner “Pi-reglen” i forhold til tidsplaner skal ganges med 3,14, og omsætningen skal divideres med 3,14 og markedspotentialet skal divideres med 3,14 (Marschall, 2017, p. 76). “Pi-reglen” kan dermed også bruges af bestyrelsesmedlemmer og advisory board medlemmer, når de indgår i dialog med stifteren af virksomheden, når han eller hun søger rådgivning.

Marschall præsenterer en tjekliste der består af 7 spørgsmål:

“1. Tror du, at den eller de nøglepersoner, der står bag virksomheden, har den energi, erfaring, motivation og det drive, det kræver de næste tre – fire år, at kunne eksekvere og overkomme massere af udfordringer og problemer? 2. Hvor længe vil der gå, før virksomheden behøver penge igen? 3. Hvor mange penge tror du, der i fremtiden bliver behov for fra dig selv og andre investorer? Hvilke fremskridt kan der nås med de penge, du bidrager med, som kan øge værdien af virksomheden? 4. Hvilke fremskridt kan der nås med de penge, du vil bidrager med, som kan gøre værdien af virksomheden? 5. Hvor længe vil der gå, før virksomhedens indtægter og udgifter balancerer? 6. Er det realistisk, at du om nogle år kan få dine penge 3 – 10 gange igen? 7. Hvori ligger virksomhedens unikhed? Teknologien, hastigheden, timing og kunder?” – Marschall (2017, p. 75)

Senere vurderer Marschall, at startup-teamet er det vigtigste at få vurderet (Marschall, 2017, 83), hvormed punkt i tjeklisten er det vigtigste punkt.

Styrker

Bogen er let at læse, og Marschall præsenterer nogle relativt let at anvende værktøjer, som læseren kan gøre brug af, når der skal investeres i en startup-virksomhed.

Svagheder

Bogen har nogle mindre skønhedsfejl. En af disse fejl findes ved at nogle tekster bliver skubbet, når afsnittet spænder over mere end en side i bogen. En anden svaghed er bogens brug af illustrationer. Disse virker håndtegnet eller tegnet med frihånd på en tablet eller tilsvarende, men illustrationerne øger ikke læsevenligheden.

Konklusion

Bogen bringer nogle interessante ideer i spil set i forhold til arbejde som advisory board medlemmer i startup-virksomheder. Heriblandt kan man med fordel anvende”Pi” reglen i forhold til budgetter, planer, omsætning og markedets størrelse.

Referencer

Marschall, T. (2017) Angel business – sådan får du succes med at investere i startups. 1. udgave. Valby: PubliShare.

Fagbøger

Fremtidens bestyrelse

Jeg har haft lejlighed til at læse bogen “Fremtidens bestyrelse” af Jackie Phillip (hovedforfatter), Hans-Christian Sune Andersen, Lars Ib, Flemming Christensen og Rikke Østergaard. Bogen blev udgivet i starten af 2021, og den er derfor relevant i forhold til referencer i forhold til juridiske perspektiver, strategier og referencer til trends og megatrends. Bogen er 165 sider lang og disse er fordelt på 14 kapitler. Jeg kan på sin vis godt anbefale bogen til læsere der ønsker en introduktion til bestyrelsesarbejde, dog kommer man ikke uden om, at bogen desværre også har nogle svagheder.

Bogen er skrevet som en lærebog i bestyrelsesarbejde, og den anvendes ifølge Jackie Phillip som en del af bestyrelsesuddannelsen ved Board Institute. Det bære bogen også præg af, da en del af kapitlerne nok giver en introduktion til et emne, men uden supplerende informationer f.eks. fra en underviser eller tilsvarende, så vil en del læsere nok sidde med en del spørgsmål efter, at have læst hvert af kapitlerne.

Styrker

Bogens absolutte styrke er det lave LIX-tal og den er relativt nem at læse for størstedelen af læsere med interesse i bestyrelsesarbejde, hvilket passer fint for en del med en hektisk hverdag. En anden styrke ved bogen er, at den spænder bredt, så læseren undervejs får mange forskellige indtryk af, hvad der er vigtigt i fremtidens bestyrelsesarbejde, og hvordan man som bestyrelsesmedlem bør forholde sig til emnerne. Bogens kapitel om strategier, og hvordan bestyrelsen bør forholde sig til disse er også anbefalingsværdigt, og ligeledes en styrke ved bogen.

Svagheder

Bogen har desværre også nogle svagheder. Den største svaghed er nok læseflowet i bogen, hvor f.eks. kapitel 6 om rekruttering til bestyrelse og direktion står for sig, hvor kapitel 13 om personlighedsprofiler, som også omhandler evaluering af bestyrelseskompetencer, står for sig. I den redaktionelle-proces, ville en placering eller kombinering af de to kapitler ellers have givet mening. En anden svaghed ved bogen er kapitel 10 om regnskabsforståelse. Kapitlet er egentlig ganske relevant, men undervejs bruges to forskellige måder at opstille formler på, hvilket kan forvirre læseren unødigt. Til gengæld formår forfatteren, Hans-Christian Sune Andersen, at introducere Du-Pont pyramiden på en relativ pædagogisk måde, men en del læsere vil nok have spørgsmål til anvendelsen af pyramiden også set i forhold til de forskellige formler der introduceres undervejs. De to forskellige måder, som formlerne introduceres på giver mig et indtryk af, den redaktionelle-proces måske har været gennemført for hurtigt, hvor forlaget i samspil med forfatterne skulle gennemgå læseflowet i bogen og set på om der bl.a. skulle have været anvendt en type udtryk for formlerne eller i det mindste gøre det konsistent igennem kapitlet.

Bogen har desværre også en svaghed i bogens sidste kapitel hvor Phillip og Ib skriver om trends og megatrends. Kapitlet giver et overordnet indtryk af nogle megatrends og de to forfattere formår at give tre bud på trends for de skandinaviske lande:

Digitalisering og automatisering.
Bæredygtighed.
Innovation.

Desværre giver forfatterne ikke et indblik i, hvordan en bestyrelse kan opretholde et overblik over trends der kan påvirke virksomheden. Dermed antager jeg, at den type information deles på kurset f.eks. som led af en øvelsestime eller som led af en forelæsning.

Konklusion og anbefaling

Bogen er anbefalingsværdig for de læsere der ønsker at få en introduktion til bestyrelsesarbejde i små- og mellemstore virksomheder. Bogen kan dog ikke stå alene, og her vil det give mening for læserne også at have læst bøger som “Professionelt bestyrelsesarbejde” af Brandi et al. (2013) og “Når bestyrelsen skaber værdi” af Torben Ballegaard (2014). Ligeledes kan læserne supplere bogen med “Du behøver ikke at hedde Jens og gå i jakkesæt” af Vilbæk (2020), da denne bog også giver nogle bud på, hvad bestyrelsesarbejde går ud på for små- og mellemstore virksomheder.

Referencer

Brandi, S., Christiansen, T. V., Hildebrandt, S., Andersen, H. and Vorup, O. (2013) Professionelt bestyrelsesarbejde – hele året. Valby: Libris Business.

Phillip, J., Østergaard, R., Andersen, H.-C. S., Ib, L. and Christensen, F. (2021) Fremtidens bestyrelse: En praktisk håndbog i bestyrelsesarbejde version 2.0. Muusmann’ Forlag.

Vilsbæk, L. (2020) Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt: sådan finder du din første bestyrelsespost. Skanderborg: Vilsbook.