Tag Archives: 2023

Bestyrelser, Fagbøger

Boganmeldelse af “Board of Directors in Disruptive Times”

Jeg havde fornøjelsen af at læse bogen “Board of Directors in Disruptive Times” af Jordi Canals (2023). Bogen omhandler bestyrelsesarbejde i virksomheder der befinder sig i dynamiske omgivelser. Canals skriver heldigvis letlæseligt, og bogen har et relativt lavt lixtal, hvilket gør det nemt at sætte sig ind i stoffet, der præsenteres. Bogen er 360 sider lang, men selvom bogen er letlæselig, så kan bogen forkortes fra 360 sider til f.eks. 200 sider. Canals anvender en del kilder med referencer til moderne teoretikere inden for strategi og virksomhedsledelse.

Canals (2023, p. 54) skriver bl.a. at der er to overordnede måder at drive en bestyrelse på. Disse er “The Steward Model” der er den nye model og den traditionelle model kaldet “The Current Model”. “The Steward Model” beskrives som at bestyrelsen arbejder ud fra målsætninger som:

  • Evner at navigere i et komplekst landskab med løbende disruption og omskiftelighed
  • Klimaforandringer og aktivistiske forbrugere og medarbejdere
  • Langsigtet værdiskabelse, samarbejde med den administrerende direktør og ansvarlighed

Canals (2023, pp. 126-127) identificerer et strategisk road-map for bestyrelser som tager sit udgangspunkt i følgende faser:

  • Virksomhedens formål
  • Virksomhedens globale kontekst
  • Mål- og ambitioner
  • Strategi og forretningsmodeller
  • Mennesker og eksekvering
  • Performance
  • Tilpasninger og transformationer

Et generisk road-map for bestyrelser der er baseret på ovenstående passer godt med de temaer, som moderne bestyrelser bør arbejde med som led af deres (typisk) 8 til 10 årlige bestyrelsesmøder. Canals (2023) kommer bl.a. ind på, at bestyrelser kan have forskellige udgangspunkter i forhold til de forskellige landes lovgivningsmæssige rammer.

Canals (2023, p. 348) illustrerer en model for, hvordan en bestyrelse der er bygget op om “The Steward Model”, og Canals mener, at modellen kan bruges som et holistisk rammeværk. Rammeværket har forskellige anvendelsesmuligheder, og det tjener til inspiration for, hvordan virksomheders bestyrelser kan arbejde. Dog bruger Canals ikke modellen aktivt i bogens videre forløb, hvilket ikke er til fordel til modellen.

Styrker

Overordnet set har bogen en række styrker som for eksempel, at bogen er letlæselig, og den er nutidig, og den indeholder en række emner, som bestyrelser der opererer i omskiftelige miljøer kan bruge til at styrke virksomheden ved bl.a. at arbejde aktivt med virksomhedsstrategier. Bogen er med andre ord en god bog om interesserede i virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde. 

Svagheder

Bogen er for lang i den forstand, at bogen relativt nemt kunne forkortes med 160 sider. Anvendelsen af illustrationer i bogen giver kun et introducerende indblik i processer og rammeværk.

Konklusion

Bogen “Boards of Directors In Disruptive Times” er en ganske fin bog for os der har interesse i bestyrelsesarbejde og virksomhedsledelse. Bogen kunne dog forkortes med 160 sider, uden at det egentlig vil betyde noget negativt for læseoplevelsen.

Referencer

Canals, J. (2023) Boards of directors in disruptive times: improving corporate governance effectiveness. Cambridge, United Kingdom ; New York, NY: Cambridge University Press.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “The Year in Tech, 2024: The Insights You Need from Harvard Business Review”

Harvard Business Review (2023) har samlet en række artikler om teknologier, der med sandsynlighed, vil påvirke samfundet og især virksomhederne. Artiklerne udgør hvert et kapitel i bogen, og hvert kapitel i bogen er skrevet af forskellige forfattere. Kapitlerne er i udgangspunktet skrevet i et let tilgængeligt sprog, og samtidigt er hvert kapitel relativt kort. Samlet set er bogen 158 sider lang, hvilket inkluderer bogens appendiks.

Bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd samt direktioner i typisk små og mellemstore virksomheder kan gøre brug af “The Year in Tech, 2024” som inspirationskilde i forhold til, hvilke teknologiske trends der kan påvirke virksomheden, og samtidigt bidrager Harvard Business Review med relevante cases på, hvilke virksomheder der har anvendt teknologierne til at skabe værdi, skabe fordele og sågar konkurrencefordele. Personligt brugte jeg omkring 2 timer på at læse bogen igennem, hvorfor jeg berette, at det er relativt nemt at bruge kilden til at skabe sig overblik over teknologiske trends så som:

  • Neurotech
  • Web 3.0
  • Chat GPT (og generativ AI)
  • Nye teknologier til forsynings- og værdikæder
  • Dark web
  • Augmented Reality (AR)
  • Metaverset
  • Platforms økonomi
  • Elon Musks perspektiv på virksomhedsstrategier

Styrker

Bogens sprog er let tilgængeligt, hvilket gør at travle profiler hurtigt kan danne sig et overblik og tilegne sig viden i forhold til at foretage en reel planlægning for, hvordan små- og mellemstore virksomheder kan agere med henblik på:

  • Værdiskabelse
  • Fordele
  • Konkurrencefordele

En anden styrke er, at det er relativt nemt for læseren at navigere mellem de enkelte kapitler.

Svagheder

Harvard Business Review har prioriteret den brugervenlige indføring i de teknologiske trends på bekostning af referencer og kilder. Med andre ord bliver den brugervenlige indføring også en slags svaghed, da bogens indhold på sin vis får en lavere troværdighed.

Konklusion

Harvard Business Review har udgivet en fin bog, der giver et indblik i trends, der påvirker små- og mellemstore virksomheder. Bogen giver den introduktion, som er nødvendig, i forhold til at bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformænd og direktioner vil være i stand til at påbegynde en overordnet planlægning, der kan skabe et grundlag for:

  • Værdiskabelse
  • Fordele
  • Konkurrencefordele

Referencer

HARVARD BUSINESS REVIEW (2023) YEAR IN TECH, 2024: the insights you need from harvard business review. [S.l.]: HARVARD BUS REVIEW PRESS (HBR insights series).

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “Vækst”

Introduktion

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i et foredrag den 11. September 2023 omhandlende, hvordan virksomheder kan skabe dramatisk vækst. Elling har også skrevet en bog “Vækst”, hvilket foredraget var bygget op om. Jeg fik bogen gratis ved deltagelse i arrangementet, og denne boganmeldelse er baseret på, at jeg har læst bogen efter, at jeg deltog i foredraget.

Bogen er 151 sider lang, hvilket inkluderer sider, hvori læserne kan skrive sine egne refleksioner om dramatisk vækst og vækst ledelse. Bogen blev udgivet i 2023, hvilket gør, at bogen er nutidig og de teorier, der præsenteres i den, også er nutidige. Bogen er udgivet via Redhill Design & Print.

Elling differentierer passiv vækst fra dramatisk vækst, og dramatisk vækst kræver en fokuseret ledelsestilgang:

  1. Fokus på få overordnede forretningsområder, hvor alle medarbejder, mellemledere, og topledere arbejder for at opnå i en kort tidsperiode på for eksempel 30 dage
  2. Fokus er kun på et forretningsområde af gangen
  3. Vækstledelse rettet imod dramatisk vækst kræver en forpligtigelse af topledelsen og det kræver en målrettet kommunikation.

Elling (2023) anvender få men relevante modeller til at beskrive sin metode til at opnå dramatisk vækst, hvortil Elling (2023), at dramatisk vækst kræver topledelsen forpligter sig på 20 % eller mere.

Styrker

En styrke ved bogen er at den er relativt letlæselig, da Elling (2023) ikke har anvendt et specielt akademisk sprog, hvilket på mange måder er en fordel, hvis bogens indhold skal kommunikeres til en række forskellige typer topledere samt ejerledere i små og mellemstore virksomheder.

Ellings metode er baseret på et “inde-fra-ud” perspektiv, hvor fokus er på, at kundernes opfattelse af virksomheden er sat i fokus. Det er i kombination med at kundernes opfattelse af virksomhedens produkter og services har betydning for om kunderne vil handle med virksomheden igen og/eller anbefale virksomheden til potentielle kunder.

En tredje styrke i bogen er, at Elling anvender danske cases, hvilket er med til at sandsynliggøre, at Ellings metode til at skabe vækst er anvendelig i en dansk kontekst. En fjerde styrke er de mange og relativt simple modeller, som Elling (2023) anvender til at formidle metoden til at skabe dramatisk vækst.

Svagheder

Elling anvender i visse kapitler et angloficeret sprog. Det giver et indtryk af, at den redaktionelle proces blev gennemført hurtigt, og det undergraver den fortælling, som Elling ønsker at fortælle læseren.

Konklusioner

Bogen “Vækst” har nogle gode kvaliteter i form af Elling (2023) beskriver en metode til at skabe dramatisk vækst for virksomhederne. Bogen er letlæselig, hvilket gør indholdet relativt nemt at kommunikere til mange forskellige typer topledere. Ellings model til at skabe dramatisk vækst er baseret på et ude-fra-og-ind perspektiv, hvilket også er nødvendigt for at opbygge realistiske strategier.

Referencer

Elling, J.J. (2023) Vækst. Redhill Design & Print.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “Iværksættertyper”

Kragh & Beckmann (2023) har gennemført en undersøgelse i, hvilke typer af iværksættere der findes i Danmark, og de har efterfølgende omskrevet undersøgelsesresultaterne til en bog. Bogen er på mange måder spændende læsning, og den giver et rimeligt godt indblik i de motivationer, som iværksættere kan have. Kragh & Beckmann identificerer, at der findes otte iværksættertyper (Kragh & Beckmann, 2023, p. 96), men der er nogle af typerne, der er mindre veldokumenteret end andre. Ligeledes er der nogle af eksemplerne der bruges til at udtrykke de forskellige arketyper for iværksættere der virker lidt specielle i forhold til den type, som de skal forestille at repræsentere. Det gælder bl.a. “Pengemager-arketypen” (Kapitel 11), hvor det ikke står helt klart, hvorfor den pågældende iværksætter skulle kunne kategoriseres, som en pengemager; men derimod virker personen til at stifte virksomheder på baggrund af gode ideer og muligheder, som han ser.

En interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 75) udleder, er at vækstiværksættere prioritere uddannelse lavere end de øvrige iværksættertyper, men til gengæld prioriterer de i højere grad digitalisering og patenter. Til gengæld fastslår Kragh & Beckmann (2023, p. 79), at skabertrang er en egenskab som deles blandt de fleste iværksættere. Kragh & Beckmann (2023, p. 89) konstaterer, at en del iværksættere har svært ved at give slip og uddelegere ansvar og opgaver. Det giver logisk set nogle begrænsninger for vækst.

En anden interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 117) udleder, er at team-iværksættere er mere ambitiøse i forhold til at skabe vækst. Dermed kan rådgivere til iværksættere med sandsynlighed kunne udlede, at team-iværksættere skal rådgives, så de får mulighed for at skabe vækst.

En tredje interessant konklusion, som Krag & Beckmann (2023, pp. 224 – 227) udleder, er at personer, der er ordblinde eller har ADHD, er mere  tilbøjelige til at blive iværksættere. Dette skyldes, at disse to typer profiler ofte bliver nødt til at arbejde med rammerne for deres arbejde og med at skabe netværk for at klare sig.

På trods af sine mangler, er bogen bestemt noget værd for læsere, der for eksempel interesserer sig for iværksætteri, sidder i advisory boards hos iværksættervirksomheder, eller som ønsker at kunne vejlede iværksættere.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt let at læse. Bogens indhold på 235 sider (uden litteraturliste og bilag) er fordelt på 14 kapitler, hvilket gør det relativt nemt for læseren at kunne bruge bogen som et opslagsværk. De otte iværksættertyper kan bruges af læseren til at forstå motivationer, som de forskellige iværksættere kan have; hvilket kan bruges som grundlag for at rådgive dem. Bogen indeholder en række referencer til andre kilder, hvilket styrker Kragh & Beckmanns argumenter for, at de otte iværksættertyper findes.

Svagheder

Kragh & Beckmann (2023) har anvendt et undersøgelsesdesign baseret på et spørgeskema, som de så delvist underbygger med interviews af specifikke iværksættere. Problemet med modellen er, at der reelt er for få besvarelser af spørgeskemaet, for Kragh & Beckmann kan udlede de forskellige typer ud fra den statistiske fordeling alene.  Der er tre af de otte arketyper, der kan virke underlige at kategorisere efter for eksempel anvender Kragh & Beckmann (2023) typen pengemager, men det er svært for dem rent faktisk at finde en iværksætter at interviewe og som reelt passer til den karakteristik, som de skriver i kapitlet.

Konklusion

Det er overordnet set en god bog for læsere, der interesserer sig for iværksætteri og opstartsvirksomheder. Der er et par stykker af iværksættertyperne der kan være svære at matche eller kategorisere i forhold til de personer, som Kragh & Beckmann har valgt at interviewe. 

Bogen har nogle interessante perspektiver i form af de otte iværksættertyper, og det er bestemt muligt at bruge disse til at vurdere, hvordan bestemte typer iværksættere kan vejledes, og det er her bogens reelle værdi kan findes.

Referencer

Kragh, M.V. and Beckmann, E. (2023) Iværksættertyper – fakta, myter og fremtiden. Content Publishing.

Standard