Category Archives: Iværksætteri

Fagbøger, Iværksætteri

Skalering af mikrovirksomheder

Jeg har skrevet et kapitel til bogen “The Startup CTO” og kapitlet omhandler, hvad chief technology officers (CTO) i mikrovirksomheder kan gøre for at understøtte skalering af virksomhederne. Bogen og kapitlet er udgivet under Creative Commons licens (BY-NC-SA version 4), og du kan kvit og frit downloade en kopi af bogen her.

Design skaleringen via arkitektur

Jeg får ofte spørgsmål fra de mikrovirksomheder, som jeg rådgiver i form af advisory boards om, hvordan planlægning af den tekniske skalering af virksomheden kan foregå. Derfor skrev jeg et kapitel til håndbogen om planlægning og design af mikrovirksomhedernes tekniske skalering. Den tekniske skalering kan naturligvis ikke stå alene, og derfor fremgår der også en række tips og tricks til, hvordan de relevante forretningsmæssige afklaringer kan finde sted. Du har, som CTO, en unik position i din mikrovirksomhed og derfor har du mulighed for at muliggøre skaleringen af virksomheden. Husk på at enhver forandring i en virksomhed kræver støtte for topledelsen, og du som CTO har den position der skal til for at skubbe forandringen frem i virksomheden. Du skal stå fast som CTO i forhold til at forandringerne indarbejdes i adfærden blandt ledere, mellemledere og medarbejdere, når din mikrovirksomhed skaleres.

I øjeblikket drives den danske økonomi af store multinationale virksomheder, men for at sikre  fremtidig bæredygtig vækst, så er det nødvendigt at den relevante vejledning til mikrovirksomhederne er tilgængelig. En udfordring, som mange mikrovirksomheder oplever, er manglende adgang til relevant vejledning om, hvordan mikrovirksomheden kan skaleres, og hvordan problemerne bør håndteres i virksomheden. Det kan for eksempel være i situationer, hvor virksomheden går ind på et nyt geografisk marked, og dermed at der designes nye processer og eventuelle nye digitale infrastrukturer for at understøtte samarbejdet på tværs af virksomheden. Den nedenstående tjekliste giver dig en opsummering af, hvad kapitlet er, og hvad du kan gøre som CTO i en mikrovirksomhed.

Tjekliste

Her er en kort opsummering af, hvad du kan planlægge efter som CTO i en mikrovirksomhed der skal skalere:

  1. Formuler en teknologistrategi. Den skal hverken være kompliceret eller omfangsrig, men indholdet skal være afstemt med virksomhedsstrategien, og den skal kunne deles med relevante tekniske profiler der findes i mikrovirksomheden eller som onboardes
    1. Udform en forretningsmodel beskrivelse
    2. Udform en PESTEL
    3. Udform en SWOT og efterfølgende en TOWS-analyse
    4. Udform en teknologiradar
    5. Udform et roadmap der understøtter implementering
  2. Formuler en teknisk referencearkitektur der kan bruges til at kommunikere med software-udviklerne på tværs af teams og på tværs af store afstande. Husk at detaljegraden afhænger af virksomhedens kontekst, og hvor meget den er internationaliseret
  3. Processer til håndtering af IT-styring (IT-governance) designes og etableres. Processerne skal kunne favne kompleksiteten af den skalerede virksomhed og processerne skal tilpasses virksomhedens modenhed og interne kompleksitet

I forhold til den ovenstående tjekliste, da bemærk, at den skal tilpasses til den enkelte virksomhed, og der vil være forskellige niveauer af kompleksitet og detaljer, som skal sættes i kontekst af virksomheden og dennes omgivelser.

Konklusioner

Du har mulighed for at få adgang til “The Startup CTO Handbook” få inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte op om skaleringen af den mikrovirksomhed, som du er med i. Bogen er gratis og tilgængelig under Creative Commons licens. Du skal altid sætte rådgivningen der opsummeres i tjeklisten i din virksomheds kontekst.

Standard
Fagbøger, Iværksætteri

Boganmeldelse af “How To F*ck up Your Startup”

Jeg har haft fornøjelsen af at læse bogen “How to F*ck Up Your Startup” af Kim Hvidkjær. Bogen blev udgivet i 2022. Bogen indeholder en række af Kim Hvidkjærs betragtninger på, hvad iværksættere bør undgå at gøre. Dermed kan bogen også bruges som et blåtryk for, hvad iværksættere kan gøre for at opnå succes, hvilket skal forstås som værende i kontrast til “fuck ups”. Bogen er relevant at læse for dig, som ønsker at have et godt bud på, hvordan du kan undgå at begå en række af de klassiske fejl som iværksætter, når du sætter gang i din første virksomhed eller virksomheder.

En ting, som du bør vide, som iværksætter er, at Hvidkjær (2022) definerer et f*ck up som:

“A f*ck up is something you neglected to do which has a significant (negative) impact that could have been prevented had you handled the situation differently.” – Hvidkjær (2022, p. 6).

Dermed sagt så kan du bruge de indblik, som Hvidkjær opstiller som perspektiver, som du kan planlægge ud fra.

Bogen er 348 sider lang og den er inddelt i 9 kapitler. Igennem bogen præsenterer Hvidkær en række af sine observationer, som han har gjort sig via sine egne opstartsvirksomheder og via sit kendskab til de forskellige interessenter i sit netværk.  Bogen er relativt let-læselig og opdelingen i kapitlerne gør det muligt at tilgå de forskellige emner i bogen relativt nemt og elegant:

  • Attitude
  • Forretningsmodeller
  • Markedsresearch
  • Finansiering og startkapital
  • Produktudvikling
  • Organisations-struktur
  • Salg
  • Vækst

Hvidkjær har identificeret mange interessante perspektiver der er i spil i forhold til planlægningen for iværksættere. Jeg præsenterer nedenfor nogle udpluk fra de to emner, som jeg synes er de mest interessante i bogen.

Attitude

Hvidkjær identificerer blandt andet at attitude kan være en af de f*ck ups, som en iværksætter kan støde på. Det kommer til udtryk i nedenstående citat:

“We are starting out with a problem that may seem simple enough: not starting.” – Hvidkjær (2022, p. 6).

Hvidkjær arbejder også med en observation om, at et andet attitude problem, som iværksættere oplever er bedragersyndromet (imposter syndrome), hvor iværksætteren begynder at tvivle på egne evner. Hvidkjær identificerer også en observation om attitude, hvor iværksættere kan have for mange bolde i luften på samme tid, hvilket påvirker deres evne til at eksekvere:

“A common offshoot of the passion pinch is plate spinning. If you’re pursuing too many things at once, your most important project is suffering for it.” – Hvidkjær (2022, p. 35).

Hvidkjær (2022) arbejder også med en observation af, at mange iværksættere arbejder alene og ikke samarbejder, hvilket skaber problemer.

Der er med andre ord nogle interessante betragtninger, som iværksættere kan arbejde med i forhold til planlægning af opstartsvirksomhedens fremdrift.

Forretningsmodellen

Hvidkjær observerer, at mange opstartsvirksomheder fejler fordi iværksætterne simpelthen ikke planlægger eller designer en forretningsplan. Hvidkjær anbefaler derfor, at iværksætterne arbejder aktivt med det at designe og planlægge forretningsplaner:

“Any business plan is better than no plan at all. I think it’s fair to say that the only bad business plan is the one that exists solely in your head – as mine did when I founded Shockwaved.” – Hvidkjær (2022, p. 49).

Dermed, så kræver det at iværksætteren investerer tid og energi i at foretage den relevante planlægning for, at iværksætteren undgår at begå fejl der relaterer sig til ikke at have dokumenterede forretningsplaner.

En anden betragtning, som jeg finder relevant, at Hvidkjær bringer på banen er at finde løsninger på problemer, som de potentielle kunder ikke kan genkende, at de har. Derfor ønsker de ikke at betale for produktet eller servicen. I den forbindelse bemærker Hvidkjær (2022, p. 60), at opstartsvirksomheder, der ønsker at sælge produkter, hvor forbrugere eller potentielle kunder skal uddannes til at forstå behovet for produkterne, er et faresignal.

Styrker

Overordnet set er bogen velskrevet og den er letlæselig, hvilket gør det relativt let for travle interessenter at læse bogen. Bogen har en række eksempler i sig inden for en række temaer, som kan bruges af iværksættere til at planlægge ud fra. 

Svagheder

Bogen har ganske få svagheder. En er dog, at bogen er for lang. Hvidkjær ville kunne reducere bogens længde med 50 til 75 sider,  hvis han da ønsker det i potentiel opdateret udgave. Bogen er af og til skrevet i en uformel tone, hvilket betyder, at seriøsiteten i bogens budskaber sættes over styr.

Konklusion

Det er en god bog for iværksættere eller potentielle iværksættere at læse med henblik på at foretage de relevante afklaringer, så f*ck ups ikke opstår for dem. Hvidkjær præsenterer otte temaer, som iværksættere og potentielle iværksættere kan lære fra. Bogen er let at komme igennem, men samtidigt er bogen for lang. Bogen ville nok kunne reduceres med 50 – 75 sider uden det påvirker budskabet.

Referencer

Hvidkjær, K. (2022). How to F*ck Up Your Start Up. Dallas: Matt Holt.

Standard
Iværksætteri

Det at netværke

Dette blogindlæg er centreret om iværksætteri og det at netværke med formål.

Jeg har læst bogen “HBR guide to smarter networking” (2022) der er udgivet af Harvard Business Review Press, hvori en række interessante bud på det at netværke med formål og mening præsenteres. Jeg sætter nogle af budskaberne fra bogen i kontekst af opstarts-virksomheder (også kaldet iværksætter -virksomheder), og hvor der er en ejerleder, og disse præsenteres i dette blogindlæg.

Der findes forskellige indgange til netværk for opstarts-virksomheder og iværksættere. Nogle af disse netværk er formaliserede (se mere nedenfor) og nogle af disse netværk kan være selv-organiserede for eksempel af iværksætteren selv. 

Den kommercielle tilgang til netværk

Du bør som iværksætter arbejde med en kommerciel tilgang til dit netværk. Det bør du gøre fordi, at du bliver nødt til at finde de rette kunder at sælge dine produkter (eller services) til. Den kommercielle tilgang til netværk betyder, at du løbende skal overveje om du kender de rette mennesker, om du kan bruge de mennesker, som du har i dit netværk til at skabe et bedre grundlag for at solgt dine produkter. Salget skal i denne kontekst også forstås, som situationen, hvor du skal positionere din virksomhed. Det betyder, at du også skal overveje, om dine kontakter har indflydelse på, om du kan få adgang til de rette ressourcer til din virksomhed:

  1. Kapital
  2. Viden eller licenser
  3. Medarbejdere eller freelance konsulenter

Afklar dit netværk

Når du afklarer dit netværk, så skal du overveje, hvilke af dine kontakter i netværket, som har indflydelse på for eksempel købsprocesser i virksomheder, eller hvem de kan henvise dig til i deres netværk med henblik på, at du kan få positioneret din virksomhed i en salgsproces eller positionering i forhold til, at få adgang til en ressource.Dermed sagt så kan du opbygge en matrice til at støtte op om din afklaring  relativt nemt ved at overveje følgende variable på en skala fra en til fem:

  1. Person
  2. Rolle i sin virksomhed
  3. Branche eller brancher
  4. Geografi
  5. Virksomhed/Klynge af virksomheder
  6. Rolle i sit respektive netværk (facilitator, generator eller forbruger)
  7. Adgang til ressourcer (Kapital, viden/licenser, medarbejdere/konsulenter)
  8. Adgang til beslutningstagere

De ovenstående variable kan organiseres i et regneark, hvori de forskellige variable kan evalueres. Du vil med en vis sandsynlighed ikke have kontakter der alle kan evalueres til en klar 5’er på alle variable. Hvis du er heldig at have kontakter der kan evalueres til fem, så bør du arbejde aktivt med dem for at opbygge dit netværk. Det skal dog ikke stoppe dig i at dyrke dit netværk ved at indgå i dialog med dine andre kontakter.

Dit netværk kan engageres på forskellige måder og det kan ske gennem forskellige former for netværk.

Former for netværk

De formaliserede netværk kan have en del at byde på for opstarts-virksomhederne, hvor nogle af de forskellige netværk typisk vil kunne bistå med rådgivning for de enkelte iværksættere. De selv-organiserede netværk kan på visse områder overgå de formaliserede netværk, hvis man kan danne det med udgangspunkt i virksomheden og dennes omgivelser. Den sidste type netværk er “engangs eventet” som typisk opstår ved konferencer eller specifikke iværksætter-events der ikke er koblet til de formaliserede netværk direkte.

Du har mulighed for at deltage i eksisterende netværk, hvori du kan arbejde med den eksisterende infrastruktur; men du har heldigvis også mulighed for at opbygge den relevante infrastruktur selv ved at facilitere eller være vært for events i dit netværk. Den sidste af de muligheder giver dig mulighed for, at identificere de rette deltagere og skabe det relevante indhold, hvilket kan være i direkte kontrast til formaliserede netværk der drives og faciliteres af andre. Det er til gengæld også noget mere kompliceret og ressourcekrævende for dig at dyrke dit eget netværk. 

En af de stærkeste netværkere i Danmark, Fritz Schur, benytter sig af begge typer netværk jævnfør Sandøe et al (2017), og derfor kan du med rette lade dig inspirere i forhold til, hvordan du kan bruge de formaliserede netværk og det at dyrke dit eget, hvor du selv faciliterer og koordinerer kan skabe værdi for dig og din virksomhed.

Formaliserede netværk

Der findes flere varianter af de formaliserede netværk, og de fleste af denne type netværk har typisk et sekretariat eller en koordinerende funktion, hvor de forskellige personer eller virksomheder med relevant erfaring og relevante ressourcer kan findes i forhold til at skabe den rette støtte for de forskellige opstarts-virksomheder.

Inkubatorer ved universiteterne

I tilfælde af du studerer, eller hvis du har stiftet virksomhed sammen med en som studerer ved et universitet, så har du ofte mulighed for at indgå i universiteternes egne inkubatorer. Eksempler på disse er Copenhagen School of Entrepreneurship (forankret ved CBS), KU Lighthouse (Forankret ved Københavns Universitet), og DTU SkyLab (forankret ved Danmarks Tekniske Universitet) samt Venture Cup (Forankret i sin egen organisation der arbejder på tværs af universiteterne).

De forskellige inkubatorer afholder typisk arrangementer målrettet iværksættere og bidrager med rådgivning. I disse tilfælde handler det for dig om at få styr på dit pitch (Daisy Dowling i Harvard Business Review Press, 2022, pp. 59-61) og din virksomheds pitch, så du hurtigt kan komme i kontakt med de rette personer ved disse events.

Business angels

Du kan måske have interesse i at få adgang til kapital til din virksomhed eller sparring for eksempel med en professionel bestyrelse. Her vil du hurtigt opdage, at netværk som Keystones og DanBan vil kunne bistå med processen med at finde de relevante kapitalstærke mennesker der kan hjælpe med ressourcer og især kapital. Ligesom ved inkubatorerne ved universiteterne, da du skal have styr på dit pitch og virksomhedens pitch, og du skal engagere netværket for at få adgang til de rette kontakter. Disse netværk indeholder typisk:

  1. Medlemsmøder
  2. Foredrag
  3. Kurser
  4. Sparring for eksempel inden køb af andele eller aktier i din virksomhed

Erhvervsråd

Du vil også opleve at en del af de danske kommuner tilbyder en form for erhvervsservice. Det kan være struktureret og udbudt på forskellige måder i form af fællesskaber med andre kommuner eller ved at støtte op om en semi-offentlig forening der står for faciliteringen af netværket:

  1. Månedlige møder
  2. Foredrag
  3. Sparring i forhold til de kommunale services

De kommunale erhvervsråd og erhvervsservice kan være et fint sted at starte for mange iværksættere med henblik på at danne sig et overblik over de netværk der findes i virksomhedens umiddelbare nærområde. Erhvervsråd og kommunale services er sjældent der, hvor du som iværksætter finder adgang til kapital eller adgang til unikke ressourcer i virksomhedens langsigtede strategi. Altså, medmindre din virksomhed er fokuseret på det kommunale marked for erhvervsservices.

Konkurrencer

Du har som iværksætter mulighed for at indstille din opstarts-virksomhed til forskellige typer konkurrencer, hvor der kan være prestige og penge-præmier i at deltage eller sågar at vinde. Eksempler herpå er Venture Cups “National Startup Competition” og “University Startup World Cup”. Ved disse konkurrencer har du mulighed for at udbygge dit netværk og for at udbrede kendskabet til din virksomhed. Det kræver i denne kontekst, at du har styr på dine pitch.

Skab dit eget netværk og dyrk det

En anden måde at netværke på som iværksætter er ved at skabe sit eget netværk og det at facilitere det for eksempel ved at opbygge en infrastruktur til at opdyrke netværket. Infrastruktur skal i denne kontekst fortolkes som de funktioner, som et sekretariat typisk varetager:

  1. Medlemskommunikation
  2. Organisering af møder og booking af mødested
  3. Design af dagsordener, referater mv., når det er nødvendigt

Det kan lyde af meget for en iværksætter, som allerede bruger en del tid på sin virksomhed, men heldigvis, så findes der forskellige digitale værktøjer der kan bistå med arbejdet. Det kræver dog først og fremmest et engagement at få de forskellige interessenter til at deltage i møderne.

For at opbygge og dyrke netværket, så vil du typisk blive nødt til at arbejde kontinuerligt med netværket og sørge for kontakt til de forskellige personer i netværket. Dermed bliver du, som iværksætter, også nødt til at tænke fremad i forhold til, hvilke møder, som du ønsker skal afholdes som led af dit netværk, hvorfor en plan eller et oplæg til et årshjul kan vise sig at være vigtige værktøjer.

En af de helt stærke netværkere, som har været i stand til at opbygge sine egne netværk ved hjælp af det ovenstående setup er Fritz Schur (Sandøe et al., 2017) som bruger sin landejendom til at afholde bal, hvor Schurs kontakter inviteres, og hvor forskellige netværk mødes. Sandøe et al. (2017) spekulerer i, at Schur formår at bruge disse netværk til at få adgang til de ressourcer, som han og sine virksomheder har behov for.

Engangs-eventet

Du har mulighed for at kickstarte dit netværk ved hjælp af et engangs-event. Det kan for eksempel være centreret om et tema eller med udgangspunkt i en middag, hvor kontaktpersonerne mødes og drøfter et emne eller en præsenterer for eksempel om sin virksomhed.

Donnie Clark (Harvard Business Review Press, 2022, pp. 93 – 100) identificerer, at du bør overveje følgende variable:

  • Størrelse
  • Tema
  • Mix mellem kontakter
  • Medvært 
  • Ambassadøre for netværket

Referencer

Harvard Business Review Press (ed.) (2022) HBR guide to smarter networking. Boston, Massachusetts: Harvard Business Review Press (Harvard business review guides).

Sandøe, N., Sindbæk, H. and Svaneborg, T. (2017) Kammerherrens nye klæder – Fritz Schur. Copenhagen: JP/Politikens Forlag.

Standard
Advisory Boards, Fagbøger, Iværksætteri

Boganmeldelse af “Start din egen virksomhed”

Introduktion

Jeg fandt en af mine ældre bøger om iværksætteri, og jeg satte mig for at læse den med henblik på, at identificere de mulige guldkorn der stadig måtte være at finde i bogen.

Bogen er af ældre dato, men bogen indeholder samtidigt nogle gode perspektiver på, hvad en iværksætter bør huske, når han eller hun ønsker at stifte virksomhed. Bogen er fra 2006, og den blev udgivet i et samarbejde mellem Jobindex og forlaget Libris. Bogens forfattere, Susanne Juhl & Morten Einshøj, er begge jurister, og de har begge erfaring med stiftelse af virksomheder.

Bogen indeholder en række referencer til lovgivning, som siden udgivelsen, er blevet ændret. Dermed sagt, så bør læseren ikke læse bogen med henblik på at få konkrete råd eller vejledning i forhold til virksomhedsformer, ansættelsesret, mv. Bogens kerne-værdi leveres i de forslag, som de to forfattere, bringer i spil ved afslutning af hvert kapitel i bogen.

Kontekst

Bogen har sine styrker og sine svagheder. Det vil sige at bogen giver læseren nogle interessante information om det at stifte virksomhed, og nogle af disse informationer er stadig relevante for nuværende iværksættere, spirende iværksættere samt iværksætternes rådgivere f.eks. medlemmer af advisory boards, bestyrelse eller andet.

Styrker

Bogen er letlæselig og den giver et godt indblik i, hvilke overvejelser en kommende iværksætter bør gør dig. Bogens kapitler er velstrukturerede og til de fleste kapitler findes der et sæt gode spørgsmål, som kan bruges som en checkliste.

En af styrkerne ved bogen er, at den fremprovokerer tanker om, hvilken virksomhedsform, som iværksætteren bør vælge. Der er fordele og ulemper ved hvert valg. Et konkret eksempel på en tjekliste findes i nedenstående citat:

“Har du undersøgt, hvilke registreringer din virksomhed kræver? Har du undersøgt, om din virksomhed kræver særlige tilladelser? Har du overvejet de særlige registreringskrav, der eksisterer ved handel med lande uden for EU? Har du tjekket, om navnet på din virksomhed anvendes af andre virksomheder? Har du beskyttet din virksomheds navn og logo? Har du undersøgt, om din virksomhed er omfattet af reglerne i E-handelsloven?”

Juhl og Einshøj (2006) frembringer også gode overordnede eksempler på kontrakter, som iværksætterne bør overveje at anvende. Et eksempel er et bud på interessantskabskontrakten (Juhl & Einshøj, 2006, pp. 21-26). Der kan dog også her være opdateringer, som iværksætteren og rådgiverne skal være bekendte med f.eks. “Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder” af 2021. 

Svagheder 

Bogen er at ældre dato, og derfor er dele af bogens råd ikke relevante længere. På trods af svaghederne giver bogens tjeklister stof til eftertanke og som stadig viser sig relevante, når virksomheder skal stiftes og skaleres.

Konklusion

Samlet set er det en fin bog, som kan bruges til inspiration for kommende iværksættere og iværksætternes rådgivere. Bogen kan desværre ikke stå alene, hvorfor en indsigt i den opdaterede selskabslov og “bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder” af 2021. 

Referencer

Juhl, S. and Einshøj, M. (2006) Start din egen virksomhed. 1. udgave, 1. oplag. [Frederiksberg], Kbh.: Jobindex ; Libris.

Standard