Advisory Boards

Advisory boards i opstartsvirksomheder

Ledelsesresumé

Opstartsvirksomheder har ofte meget begrænsede ressourcer, og iværksætterne har et fokus på at få et produkt eller en service lanceret til et potentielt marked. Det betyder ofte at iværksætterne ikke har tid og overskud til at holde et fokus på andre emner. Det kan betyde for opstartsvirksomheden og iværksætterne går glip af muligheder, da de af naturlige årsager arbejder intensivt med at få skabt nye produkter, services eller markeder. Derfor kan et advisory board gøre underværker for opstartsvirksomheden og iværksætterne, da de forskellige deltagere i et advisory board vil kunne give iværksætterne rådgivning i forhold til emner, som deltagerne er eksperter i. Advisory boards har generelt set den styrke, at de ikke er lige så formelle som bestyrelser, hvilket betyder at ansvaret for det enkelte advisory board medlem er mindre, men samtidigt kan det vise sig svære at holde medlemmerne engageret. Når advisory boards etableres, da kan iværksætterne få væsentlige fordele af forløbet, hvis de enten selv strukturer processen og styring af advisory boards eller alternativt, at de udnævner en leder for advisory boardet, der strukturerer møderne og processerne, så det størst mulige udbytte opnås. I sidste ende kræver det struktur og en forventningsafstemning mellem iværksætterne og rådgiverne i advisory boardet.

Advisory boards

Rådgivere

Forestil dig at advisory boards er, som en gruppe rådgivere, som iværksætterne kan kontakte med henblik på at få rådgivning inden for et emne. Iværksætterne kan bruge rådgiverne til at få sparring om specifikke emner, der kan påvirke virksomhedernes strategier og handlemuligheder. Det er op til iværksætteren at identificere de rådgivere, som vedkommende har behov for i sin virksomheds advisory board.

Ansvar

En anden forskel mellem en traditionel bestyrelse og et advisory board er ansvaret. Et advisory board har ikke et bestyrelsesansvar. Traditionelle bestyrelser har juridisk set et bestyrelsesansvar, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst bestyrelsesformanden har et juridisk ansvar i forhold til virksomhedens drift. Det ansvar findes ikke i et advisory board, hvor der er nogle væsentlige friere rammer. 

Friere rammer

De friere rammer, og som typisk for opstartsvirksomheder er ikke betalt deltagelse i advisory boardet aktiviterne, kan gøre det svært for opstartsvirksomhederne at fastholde de rette rådgivere. 

Struktur

WeBoard (2021) skriver, at iværksættere får mest ud af anvendelsen af advisory boards ved at strukturere dem, og iværksætterne med fordel kan få rekrutteret en generalist der kan spille rollen som integrator (p. 37) for rådgiverne i advisory boardet. Integratoren skal bl.a. være med til at sikre at de forskellige rådgivere samt iværksætteren er forberedt til møderne med rådgiverne, så det størst mulige udbytte kan opnås.

Roller

Derfor kan en iværksætter med udgangspunkt i WeBoard (2021) tage udgangspunkt i at der reelt findes fire roller:

  1. Iværksætteren.
  2. Integratoren.
  3. Rådgiveren.

Selvom iværksætteren har en integrator i sit advisory board, så er det i sidste ende iværksætteren, der har ansvaret for at dokumentere den rådgivning, som vedkommende får ved advisory board-møderne. Det skyldes, at det er iværksætteren, der skal eksekvere på rådgivningen. 

Processer

Materialer

Et advisory board mødes 6 til 10 gange om året jf. WeBoard (2021) og det kræver at spørgsmål, materialer og dagsordner bliver udarbejdet på forhånd og sendt i god tid. Det vil typisk være med to ugers varsel for et ordinært møde med et advisory board. Det er i udgangspunktet iværksætteren, der skal udarbejde materialerne.

Spørgsmål og dagsordner

Iværksætteren skal, hvis han eller hun ikke er integrator, samarbejde med integratoren med henblik på afklaring af de spørgsmål der skal stilles til rådgiverne i advisory boardet.

Tid

Processen op til hvert møde med rådgiverne i advisory boardet skal give rådgiverne mulighed for at kunne forberede sig. Derfor skal materialer, dagsordener og spørgsmål sendes ud på forhånd og inden 14 dage før mødet med advisory boardet.

Selve møderne skal ligeledes være time-boxet, hvilket betyder, at møderne skal berammes til maksimum 180 minutter, hvor mødet skal styres ud fra en mødeplan, der er baseret på dagsordenen. En mødeplan udarbejdes af integratoren, så vedkommende kan bringe de forskellige rådgivere i spil, og flere perspektiver kan brydes. Dette med henblik på at iværksætteren får det størst mulige udbytte af mødet i samspil med rådgiverne. 

Mødeplan

Mødeplaner er nødvendige og de baseres på mødernes individuelle dagsordener:

  • Punkt,der skal behandles på mødet
  • Det ønskede resultat af behandlingen af punktet
  • Antallet af minutter punktet forventes at blive behandlet. 
  • Navn på rådgiveren, der forventes at have den største indsigt i emnet.

Referater

Det er i udgangspunktet iværksætteren, der bør skrive referater fra møderne i advisory boardet, da iværksætteren bør omsætte rådgivningen til handling. I udgangspunktet bør referatet ikke være mere detaljeret end, at iværksætteren hurtigt kan orientere sig i den rådgivning, som vedkommende har modtaget på mødet. 

Konklusion

Iværksættere kan få stor gavn af rådgivere i et advisory board, men det kræver at iværksætteren finder de rette rådgivere, og iværksætteren bruger de rette strukturer til at få mest muligt ud af møderne.

Referencer

WeBoard (2021) Griller du kylling om natten?: Sådan får du værdi af et advisory board. Virum: Content.

Standard
Fagbøger

Boganmeldelse af “Iværksættertyper”

Kragh & Beckmann (2023) har gennemført en undersøgelse i, hvilke typer af iværksættere der findes i Danmark, og de har efterfølgende omskrevet undersøgelsesresultaterne til en bog. Bogen er på mange måder spændende læsning, og den giver et rimeligt godt indblik i de motivationer, som iværksættere kan have. Kragh & Beckmann identificerer, at der findes otte iværksættertyper (Kragh & Beckmann, 2023, p. 96), men der er nogle af typerne, der er mindre veldokumenteret end andre. Ligeledes er der nogle af eksemplerne der bruges til at udtrykke de forskellige arketyper for iværksættere der virker lidt specielle i forhold til den type, som de skal forestille at repræsentere. Det gælder bl.a. “Pengemager-arketypen” (Kapitel 11), hvor det ikke står helt klart, hvorfor den pågældende iværksætter skulle kunne kategoriseres, som en pengemager; men derimod virker personen til at stifte virksomheder på baggrund af gode ideer og muligheder, som han ser.

En interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 75) udleder, er at vækstiværksættere prioritere uddannelse lavere end de øvrige iværksættertyper, men til gengæld prioriterer de i højere grad digitalisering og patenter. Til gengæld fastslår Kragh & Beckmann (2023, p. 79), at skabertrang er en egenskab som deles blandt de fleste iværksættere. Kragh & Beckmann (2023, p. 89) konstaterer, at en del iværksættere har svært ved at give slip og uddelegere ansvar og opgaver. Det giver logisk set nogle begrænsninger for vækst.

En anden interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 117) udleder, er at team-iværksættere er mere ambitiøse i forhold til at skabe vækst. Dermed kan rådgivere til iværksættere med sandsynlighed kunne udlede, at team-iværksættere skal rådgives, så de får mulighed for at skabe vækst.

En tredje interessant konklusion, som Krag & Beckmann (2023, pp. 224 – 227) udleder, er at personer, der er ordblinde eller har ADHD, er mere  tilbøjelige til at blive iværksættere. Dette skyldes, at disse to typer profiler ofte bliver nødt til at arbejde med rammerne for deres arbejde og med at skabe netværk for at klare sig.

På trods af sine mangler, er bogen bestemt noget værd for læsere, der for eksempel interesserer sig for iværksætteri, sidder i advisory boards hos iværksættervirksomheder, eller som ønsker at kunne vejlede iværksættere.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt let at læse. Bogens indhold på 235 sider (uden litteraturliste og bilag) er fordelt på 14 kapitler, hvilket gør det relativt nemt for læseren at kunne bruge bogen som et opslagsværk. De otte iværksættertyper kan bruges af læseren til at forstå motivationer, som de forskellige iværksættere kan have; hvilket kan bruges som grundlag for at rådgive dem. Bogen indeholder en række referencer til andre kilder, hvilket styrker Kragh & Beckmanns argumenter for, at de otte iværksættertyper findes.

Svagheder

Kragh & Beckmann (2023) har anvendt et undersøgelsesdesign baseret på et spørgeskema, som de så delvist underbygger med interviews af specifikke iværksættere. Problemet med modellen er, at der reelt er for få besvarelser af spørgeskemaet, for Kragh & Beckmann kan udlede de forskellige typer ud fra den statistiske fordeling alene.  Der er tre af de otte arketyper, der kan virke underlige at kategorisere efter for eksempel anvender Kragh & Beckmann (2023) typen pengemager, men det er svært for dem rent faktisk at finde en iværksætter at interviewe og som reelt passer til den karakteristik, som de skriver i kapitlet.

Konklusion

Det er overordnet set en god bog for læsere, der interesserer sig for iværksætteri og opstartsvirksomheder. Der er et par stykker af iværksættertyperne der kan være svære at matche eller kategorisere i forhold til de personer, som Kragh & Beckmann har valgt at interviewe. 

Bogen har nogle interessante perspektiver i form af de otte iværksættertyper, og det er bestemt muligt at bruge disse til at vurdere, hvordan bestemte typer iværksættere kan vejledes, og det er her bogens reelle værdi kan findes.

Referencer

Kragh, M.V. and Beckmann, E. (2023) Iværksættertyper – fakta, myter og fremtiden. Content Publishing.

Standard