Kragh & Beckmann (2023) har gennemført en undersøgelse i, hvilke typer af iværksættere der findes i Danmark, og de har efterfølgende omskrevet undersøgelsesresultaterne til en bog. Bogen er på mange måder spændende læsning, og den giver et rimeligt godt indblik i de motivationer, som iværksættere kan have. Kragh & Beckmann identificerer, at der findes otte iværksættertyper (Kragh & Beckmann, 2023, p. 96), men der er nogle af typerne, der er mindre veldokumenteret end andre. Ligeledes er der nogle af eksemplerne der bruges til at udtrykke de forskellige arketyper for iværksættere der virker lidt specielle i forhold til den type, som de skal forestille at repræsentere. Det gælder bl.a. “Pengemager-arketypen” (Kapitel 11), hvor det ikke står helt klart, hvorfor den pågældende iværksætter skulle kunne kategoriseres, som en pengemager; men derimod virker personen til at stifte virksomheder på baggrund af gode ideer og muligheder, som han ser.

En interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 75) udleder, er at vækstiværksættere prioritere uddannelse lavere end de øvrige iværksættertyper, men til gengæld prioriterer de i højere grad digitalisering og patenter. Til gengæld fastslår Kragh & Beckmann (2023, p. 79), at skabertrang er en egenskab som deles blandt de fleste iværksættere. Kragh & Beckmann (2023, p. 89) konstaterer, at en del iværksættere har svært ved at give slip og uddelegere ansvar og opgaver. Det giver logisk set nogle begrænsninger for vækst.

En anden interessant konklusion, som Kragh & Beckmann (2023, p. 117) udleder, er at team-iværksættere er mere ambitiøse i forhold til at skabe vækst. Dermed kan rådgivere til iværksættere med sandsynlighed kunne udlede, at team-iværksættere skal rådgives, så de får mulighed for at skabe vækst.

En tredje interessant konklusion, som Krag & Beckmann (2023, pp. 224 – 227) udleder, er at personer, der er ordblinde eller har ADHD, er mere  tilbøjelige til at blive iværksættere. Dette skyldes, at disse to typer profiler ofte bliver nødt til at arbejde med rammerne for deres arbejde og med at skabe netværk for at klare sig.

På trods af sine mangler, er bogen bestemt noget værd for læsere, der for eksempel interesserer sig for iværksætteri, sidder i advisory boards hos iværksættervirksomheder, eller som ønsker at kunne vejlede iværksættere.

Styrker

Bogen er velskrevet og den er relativt let at læse. Bogens indhold på 235 sider (uden litteraturliste og bilag) er fordelt på 14 kapitler, hvilket gør det relativt nemt for læseren at kunne bruge bogen som et opslagsværk. De otte iværksættertyper kan bruges af læseren til at forstå motivationer, som de forskellige iværksættere kan have; hvilket kan bruges som grundlag for at rådgive dem. Bogen indeholder en række referencer til andre kilder, hvilket styrker Kragh & Beckmanns argumenter for, at de otte iværksættertyper findes.

Svagheder

Kragh & Beckmann (2023) har anvendt et undersøgelsesdesign baseret på et spørgeskema, som de så delvist underbygger med interviews af specifikke iværksættere. Problemet med modellen er, at der reelt er for få besvarelser af spørgeskemaet, for Kragh & Beckmann kan udlede de forskellige typer ud fra den statistiske fordeling alene.  Der er tre af de otte arketyper, der kan virke underlige at kategorisere efter for eksempel anvender Kragh & Beckmann (2023) typen pengemager, men det er svært for dem rent faktisk at finde en iværksætter at interviewe og som reelt passer til den karakteristik, som de skriver i kapitlet.

Konklusion

Det er overordnet set en god bog for læsere, der interesserer sig for iværksætteri og opstartsvirksomheder. Der er et par stykker af iværksættertyperne der kan være svære at matche eller kategorisere i forhold til de personer, som Kragh & Beckmann har valgt at interviewe. 

Bogen har nogle interessante perspektiver i form af de otte iværksættertyper, og det er bestemt muligt at bruge disse til at vurdere, hvordan bestemte typer iværksættere kan vejledes, og det er her bogens reelle værdi kan findes.

Referencer

Kragh, M.V. and Beckmann, E. (2023) Iværksættertyper – fakta, myter og fremtiden. Content Publishing.