Advisory Boards, Bestyrelser, Digitalisering, Ledelse

Bestyrelsens rolle i konteksten af digitaliseringsstrategier

Kære læser

Først og fremmest tak for at læse dette indlæg om digitaliseringsstrategier målrettet små og mellemstore virksomheder (Forkortet SMV’er). Du vil i nedenstående executive summary få den overordnede introduktion til digitaliseringsstrategier for SMV’er.

Executive Summary

Din virksomheds digitaliseringsstrategi skal foregribe fremtiden. Til det skal direktionen og bestyrelsen reflektere over de trends, der påvirker virksomheden, dens kunder, leverandører og konkurrenter. Digitaliseringsstrategien skal tage udgangspunkt i de identificerede trends. Digitaliseringsstrategien skal tage udgangspunkt i et udefra og ind perspektiv. 

Perspektivet binder trends, kundeinteraktion og arbejdsprocesser i din virksomhed sammen, og bør udtrykkes som “Customer Journeys” og “User Stories”. For at få implementeret digitaliseringsstrategien, så bør denne designes om milepæle, og disse skal bestyrelsen og direktionen jævnligt følge op på bliver indfriet. Du skal have italesat og dokumenteret, hvordan godt ser ud, hvilket vil gøre det nemmere for direktionen og bestyrelsen at få identificeret de rigtige milepæle og dermed de rigtige IT-projekter.

Du bør sørge for, at digitaliseringsstrategien er tilgængelig for direktionen, mellemledere og medarbejdere, da implementeringen af den bliver nemmere, hvis de forskellige informationer er tilgængelige, og at de førnævnte interessenter forstår dem. Du skal forvente at digitaliseringsstrategien skal kommunikere jævnligt.

En digitaliseringsstrategi skal foregribe fremtiden

I situationer, hvor din virksomhed skal udvikle sig f.eks. ved hjælp af udvikling af nye produkter eller virksomhedens skal tilegne sig nye kunder, så vil du støde på, at virksomheden skal bruge moderne informationsteknologier. Derfor har du og din virksomhed behov for en digitaliseringsstrategi, og det du søger er en digitaliseringsstrategi, der foregriber fremtiden.

Direktionen skal designe strategien og bestyrelsen skal vejlede

Hvordan får din virksomhed en sådan en? En strategi skal skabes mellem bestyrelsen og direktionen. Direktionen er den udførende part, og hvor bestyrelsen eller alternativt et advisory board rådgiver om virksomhedens udfordringer, ledelsesdilemmaer og fremtidige trends. Derfor vil din virksomhed have fordel af en bestyrelse, hvor du har adgang til et eller flere medlemmer, der har indsigt i trendspotting, digitalisering og strategisk udvikling.

Brug et udefra og ind perspektiv

En digitaliseringsstrategi skal understøtte virksomhedens forretningsstrategi. Forretningsstrategien og digitaliseringsstrategien skal tage udgangspunkt i et udefra og ind perspektiv på din virksomhed:

  1. Hvad sker der i virksomhedens omverden blandt kunder, leverandører og konkurrenter?
  2. Hvordan påvirker de trends din virksomheds kunder, leverandører og konkurrenter?
  3. Hvilke trends har din virksomhed mulighed for at udnytte til virksomhedens fordel?
  4. Hvilke trends vil påvirke din virksomhed negativt?

Når du og din bestyrelse har overblikket over disse trends, kan direktionen og bestyrelsen reflektere over, hvilke trends der er vigtigst at anvende i virksomhedens strategiske planlægning. Du kan med fordel anvende en værktøjet “PESTEL” til at identificere de store trends, der påvirker din virksomhed, og dernæst kan du bruge SWOT/TOWS til at identificere, hvordan din virksomhed bør agere i forhold til de identificerede trends.

Hvordan ser godt ud?

Du skal have defineret, hvordan godt ser ud. Det skal du bruge som et målbillede til at inspirere direktionen og bestyrelsen til at få formuleret de mål, som digitaliseringsstrategien skal levere. Målene skal kunne måles og løbende vurderes, da du ellers vil være i en situation, hvor det vil blive ekstremt kompliceret for direktionen og bestyrelsen at få vished for om digitaliseringsstrategien får leveret eller ej.

Du skal også bruge målbilledet for at få direktionen til at udarbejde den overordnede plan for, hvordan virksomheden kommer i mål med digitaliseringsstrategien. Du bør sørge for at planen er designet om milepæle, og disse milepæle skal du bruge i til at lede ud fra ved at opstille “objectives and key results” (Forkortet OKRs), så relevante direktører og mellemledere bliver mål på at opnå dem.

Du bør strukturerer fortællingen om, hvordan godt ser ud som en række “user journeys” og “customer journeys”. Disse er sammenhængende historier om, hvordan virksomhedens medarbejdere og kunder interagerer med virksomheden og bruger virksomhedens IT-systemer. Her skal fokus være på ønske situationen eller “solskins scenariet”.

Hvordan skal strategien være tilgængelig?

Du skal i udgangspunktet regne med at digitaliseringsstrategien skal kommunikeres og den skal kommunikeres flere gange til de relevante direktører, mellemledere og medarbejdere. Du skal i udgangspunktet regne med, at alle medarbejdere skal kunne få adgang til digitaliseringsstrategien. Tilgængelighed kan selvsagt være i en samling af dokumenter på din virksomheds intranet eller “cloud drive” (Google Drive, Microsoft OneDrive, DropBox eller tilsvarende).

Dokumenterne kan være udarbejdet som præsentationer eller rapporter. Det som er vigtigst er, at digitaliseringsstrategien er sammenhængende og let at kommunikere; og husk på at budskaberne i dokumenterne skal være tilgængelige for direktører, mellemledere og medarbejdere, da det vil gøre implementeringen nemmere for din virksomhed.

Standard
Advisory Boards, Bestyrelser

Strategisk eksekvering i ejerledede virksomheder

Ejerledede virksomheder har i udgangspunktet bedre mulighed for at excellere og skabe konkurrencefordele, når ejerlederne aktivt formulerer virksomhedsstrategier og målsætninger, som virksomheden arbejder ud fra, og målsætningerne og virksomhedsstrategier løbende bliver tilpasset (Meisner Nielsen, 2021). Dermed har ejerlederne ikke alene et stort ansvar, men også en kæmpe opgave med at udarbejde virksomhedsstrategierne, hvis de ønsker at virksomhederne skal blive mere lønsomme. 

Virksomhedsstrategi

Meisner Nielsen slår fast, at de ejerledede virksomheder kan opnå større og bedre potentialer ved aktivt at udarbejde virksomhedsstrategier:

“Der er et stort potentiale for vækst og udvikling, hvis ejerlederne forbedre deres arbejde med at formulere målsætninger og får omsat målsætningerne til handleplaner og arbejdsopgaver. –  Meisner Nielsen (2021, p. 4).

Strategitrappen

De ejerledede virksomheder kan kategoriseres i tre, ifølge Meisner Nielsen (2021, p. 13), som er bygget op på følgende måde:

  1. Formulering og analyse
  2. Eksekvering
  3. Opfølgning og justering

Det er især virksomheder der kan placeres på det tredje trin, som vurderes som havende en bedre overskudsgrad end de virksomheder der kan klassificeres på trin 2 og trin 1. I den undersøgelse, som Meisner Nielsen (2021, p. 25) har gennemført, kan 23 % af virksomhederne klassificeres som værende på det tredje trappetrin. Der er 3 % af virksomhederne, der klassificeres som værende i den suveræne top.

Få et advisory board eller en proaktiv bestyrelse

Meisner Nielsen identificerer, at op mod 87 % af de ejerleder deltog i undersøgelsen bruger ikke de strategiske værktøjer fordi, at de bruger deres kræfter på grund af deres fokus på driften af virksomhederne (2021, p. 38). 

Dermed er der et potentiale for ejerlederne i at få etableret advisory boards eller proaktive bestyrelser der kan være med til at udfordre ejerlederne, så alt fokus ikke ender med virksomhedsdrift, men at den rette mængde energi og fokus er på virksomhedsudvikling. 

Konklusion

Ejerledede virksomheder, hvor ejerlederne aktivt arbejder med virksomhedsstrategier, skaber større resultater ved, at de opnår en højere overskudsgrad. Ejerledere der ikke arbejder med virksomhedsstrategier og målsætninger, og løbende implementerer strategierne og tilpasser strategierne til virksomhedernes kontekst, leverer ofte dårligere resultater. Dermed sagt så kan ejerledere der ønsker at deres virksomheder skal bevæge sig mod højere vækst og bedre overskudsgrad med fordel etablere advisory boards og proaktive bestyrelser.

Referencer

Meisner Nielsen, K. (2021). Strategi i danske ejerledede virksomheder. Center for ejerledede virksomheder. Copenhagen Business School.

Standard