Bestyrelsesmedlemmer bør kende til de megatrends, der påvirker virksomheder og deres virksomhedsstrategier, og det kan bogen “Stakeholder Capitalism” af Klaus Schwab (2021) bruges til. Schwab præsenterer en række forskellige trends, der påvirker det overordnede økonomiske system og dermed den måde, som virksomheder kan handle, producere, mv. sine produkter og services på. Bogen er 255 sider lang, og bogen er inddelt i 10 kapitler, hvilket er en rimelig god indeling.

Bogen er velskrevet, nutidig og den bringer en række eksempler på banen på, hvordan virksomheder kan tilpasse sig megatrends, så de kan forblive relevante. De tre megatrends, som jeg vil fremhæve i denne boganmeldelse er:

1. Globalisering
2. Teknologier (Læs som teknologisk udvikling)
3. Mennesker og planeten (Læs som bæredygtig omstilling)

I bogen introducerer Schwab en ny interessent model (Schwab, 2021, p. 180), som virksomhedernes direktioner og bestyrelser kan bruge til at identificere de problemer, som virksomhederne kan være med til at løse for deres lokale miljøer og lokalsamfund. Dertil foreslår Schwabs, at virksomheder anvender KPI’er, der flugter med følgende fire perspektiver (Schwab, 2021, p. 214):

• Principles of governance
• The planet
• The people
• The prosperity.

Styrker

En klar styrke er, at bogen er velskrevet, og at bogen giver læseren indblik i en række af de megatrends, der påvirker virksomhederne. En anden styrke ved bogen er, at Schwab introducerer en overordnet interessentmodel, som kan vejlede de relevante beslutningstagere i virksomheden til at prioritere de relevante projekter og investeringer i forhold til virksomhedsstrategien.

Svagheder

Bogen kan til tider virke vævende, hvor Schwab refererer til megatrends, der i tilfælde kan virke meget abstrakte. En anden svaghed ved bogen er, at de trends der præsenteres unægteligt skal sættes i kontekst af den enkelte virksomhed og i kontekst af det enkelte marked, hvori virksomhederne opererer. Det stiller krav til den enkelte virksomheds bestyrelse, det enkelte bestyrelsesmedlem og ikke mindst til den enkelte bestyrelsesformand. Dermed kan bogen ikke stå alene, og læseren bør derfor kende til forskellige strategiske modeller og metoder til, at kunne omsætte bogens budskaber til egentlig handling, hvilket for eksempel kunne være scenarieplanlægning, som beskrevet af Henrik J. Duus (2016).

Konklusion

Bogen er værd at læse for direktører, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd. Bogens indhold er relevant og nutidigt, men bogens indhold kræver dog en kontekstualisering for den enkelte virksomhed. I kombination med strategiske modeller og metoder f.eks. scenarieplanlægning til at planlægge, hvordan virksomheden kan anvende de forskellige megatrends, som globalisering, øget teknologisk udvikling, og mennesker og planeten (omstilling) til at opnå konkurrenceevne. Bogen kan dog ikke stå alene, og her bør læseren supplere med strategiske modeller og metoder f.eks. scenarieplanlægning.

Referencer

Duus, H.J. (2016) ‘Strategic scenario construction made easy’, International Journal of Foresight and Innovation Policy, 11(1/2/3), p. 167. Available at: https://doi.org/10.1504/IJFIP.2016.078349.
Schwab, K. (2021) Stakeholder capitalism: a global economy that works for progress, people and planet. Hoboken, New Jersey: Wiley.